| - Projektresumé |
Projektet “Hvordan kan virksomheder arbejde med Det Digitale Produktpas og adfærdsdesign med det formål at skabe en mere bæredygtig købsadfærd blandt danske forbrugere ” er designet til at udforske og forbedre anvendelsen af Det Digitale Produktpas (DPP) for at fremme bæredygtig købsadfærd hos forbrugere. Projektets formål er at kombinere eksisterende viden om adfærdsdesign og SHIFT Framework for at fremme anvendelsen af EU’s nye Ecodesign-krav, som kræver at virksomheder implementerer et digitalt produktpas på alle relevante produkter. Dette pas skal synliggøre produktets livscyklusdata gennem scanbare mærker, hvilket tillader forbrugere at træffe informerede og bæredygtige valg. Projektet tilstræber at lukke et videngab ved at undersøge, hvordan virksomheder kan anvende SHIFT Framework til effektivt at introducere DPP til deres kunder. Denne tilgang er forventet at ændre forbrugernes købsadfærd i en mere bæredygtig retning, ved at give dem fuld indsigt i produkternes værdikæder og bæredygtighedsdata. Dette tilgodeser således et øget behov for gennemsigtighed og ansvarlig produktinformation. Projektets relevans understreges af dets potentialer i at styrke uddannelsesudbuddet på Cphbusiness, specifikt inden for nye uddannelser som PBA Value Chain Management, og bidrager dermed til en stærkere integrering af bæredygtighed i uddannelsesmæssige sammenhænge. Yderligere vil projektet kunne give værdifuld indsigt til SMV’er og større virksomheder om implementering af bæredygtighedsstrategier. For at vurdere projektets succes, vil nøgleindikatorer omfatte integration af projektets resultater i virksomheders operationer, samt i uddannelsesforløb, hvor studerende kan anvende den erhvervede viden i praksis. Projektets succes vil også måles på engagement og tilfredshed hos både studerende og virksomheder, der deltager i projektets forsknings- og udviklingsaktiviteter.
|
| - Baggrund og formål |
Udgangspunkt i eksisterende viden og forskning: Projektet udspringer af den værdi vi kan se der vil ligge i at kombinere A og B: A Viden fra forstudier: A1: ”Adfærdsnormer i et bæredygtigt perspektiv” Cphbusiness 2021 Formålet med forstudiet var en undersøgelse af ændrede adfærdsnormer som følge af en social diskurs om bæredygtighed, som eksisterer i samfundet og blandt forbrugere. Forstudiet identificerede metoden SHIFT Framework. I SHIFT framework (White, Habib, Hardisty, 2019) opstilles der en række eksempler på, hvordan købsadfærd hos forbrugere kan påvirkes i en mere bæredygtig retning), ligesom der peges på en proces til at arbejde med SHIFT framework i praksis, hvor det handler om at undersøge og forstå: 1. the specific behavior 2. the context in which the behavior will occur 3. the intended target of the intervention 4. the barriers (and benefits) associated with the behavior Modellens gyldighed blev verificeret gennem sammenligning til gældende diskurser indenfor adfærdspsykologi og adfærdsdesign i løsningsmodeller: Proces for ændring af adfærd (Münster, 2017) og ”Path of least resistance”, ”defaults” og ”social proof” (Münster, 2017) og Kahnemans Duel Process Teorier (DPT), hvor f.eks. nogle af de udfordringer der diskuteres for bæredygtighed adfærd ligger i automatiserede contra kontrollerede processer, (Kahneman, 2011). Forstudiet konkluderede, at det kunne være interessant med en praksis validering af SHIFT frameworket og effekten af adfærdsdesign på bæredygtighed gennem et kausalt studie for at undersøge i hvilken udstrækning eksisterende adfærd kan påvirkes i en mere bæredygtig retning. A2:”Bæredygtigt UXdesign”, hvor det blev det konkluderet, at smv-virksomheder mangler viden om, hvorledes de kommer i gang med at transformere forretningen og implementerer bæredygtighedstiltag (se tidligere beskrivelse) B Den nye videnopbygning og forståelse for Ecoforordningens Digitale produktpas/DPP, der nu er under udvikling. Herunder implementeringen af DPP, som det redskab, der samler op på produktdata fra virksomhedernes produkters værdikæder. Konkret bliver det muligt at scanne et ”Mærke” der er præget på produktet og efterfølgende se produktets forskellige aftryk fra råvarerne og hele vejen gennem værdikædens up-stream og down-stream aktiviteter. Litteraturgennemgang: Der er udarbejdet litteraturgennemgang i forbindelse med forstudiet ”Adfærdsnormer i et bæredygtigt perspektiv”. Det vil være relevant at udarbejde en mere udførlig litteraturgennemgang/kildegennemgang i forbindelse med DPP da kildemængden forventes at ville blive udbygget væsentligt i løbet af 2024. Ligesom det har været tilfældet indenfor området CSRD: Corporate Social Responsibility Directive, der nu er retningsgivende for den obligatoriske ESG-rapportering gennem ESRS, der skal foreligge sammen med Årsregnskabsrapporteringen. Kilde: https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig/virksomhedsregler-og-varktojer/esg/lovkrav/european-sustainability-reporting-standards—esrs/ Relevans for programområde: E2024 opstartes den nye PBA-Uddannelse i Value Chain Management under området Innovation og Teknologi. Det forventes at viden fra projektet i meget høj grad vil kunne være med til at styrke videngrundlaget på netop denne uddannelse. DPP formidler data fra den samlede værdikæde og vil være det ”virtuelle rum”, der kan give det fulde overblik over produktets værdikædedata og derigennem udtrykke produktets bæredygtighed. Man skal være transparant med hele produktet i værdikæden. Produktet får en identitet i DPP, der kan spore alle transaktioner inklusiv levetid og graden af anvendelighed. DPP og hele det overordnede formål med at indføre dette, vil være en naturlig del af uddannelsens curriculum. I dialog med uddannelsens kommende undervisere, har der været talt om at DPP vil være et element, der kan bidrage til at skabe et bæredygtighedsfokus på uddannelsens indhold og dermed bidrage til at uddannelsens profil bliver mere bæredygtig. På uddannelsens 1. semester (forventet E2025) ligger læringsflowet: ”Datadreven markedsstrategi og optimering af forsyningskæden”. Selve kombinationen af DDP og adfærdselementet vil passe rigtig godt ind her, begrundet med at det vil være adfærdsdesign elementet og SHIFT Framework, der kan give viden om hvorledes DPP=værdikædedata markedsorienteres, så det skaber værdi for alle interessenter og i sidste ende planeten. Endvidere passer projektet på uddannelsens 4. semester ”værdikædeoptimering” (F2026), hvor der bla. arbejdes med design af værdikæder. DPP kommer til at skulle indeholde mange forskellige værdikæde datapunkter. Det er sammen med DPPs tekniske elementer og hele brugergrænsefladen i DPP med til at gøre DPP til et relevant nyt genstandsfelt og omdrejningspunkt også på uddannelserne PBA i Dataanalyse samt Multimediedesigner. På PBA Innovation og Entreprenørskab er man også i gang med at arbejde med DPP. Det sker i uddannelsens Forretningsudviklingsdel, hvor DPP i F2024 er udgangspunkt for forståelsen af og arbejdet med nye forretningsmodeller. DPP indgår også i arbejdet for en af de etablerede Videngrupper på området Innovation og Teknologi. Projektet vil kunne styrke videngrundlaget på øvrige uddannelsesudbud på Cphbusiness. For eksempel på Laboratorie og Miljø, hvor man nu er begyndt at sætte sig ind i ecodesign-krav i forhold til centrale miljøinformationer tilknyttet produktets miljømæssige fodaftryk. Ligeledes vurderer vi at projektet kunne være relevant for Markedsføringsøkonom uddannelsen gennem fokus på markedsføringen og adfærden i forhold til DPP samt PBA International Handel og markedsføring og PBA i E-handel. Endvidere vil EVU i Bæredygtighed og Grøn omstilling få styrket værdigrundlaget gennem projektets forløb og resultater, herunder især valgfaget: Bæredygtighed og adfærd, der er under udvikling. Samt faget Grøn Omstilling i Praksis, der sætter værdikæden i et bæredygtigt og cirkulært perspektiv. Det er også en relevant betragtning at dette projekt vil være med til at realisere at alt det arbejde der blev lagt i SHIFT Framework forprojektet bliver udviklet videre og dermed ikke går tabt. Målgrupper: Projektet vil give viden til de organisationer, konsulenthuse og virksomheder, vi vil komme til at samarbejde med undervejs gennem projektet. Projektets vigtigste målgruppe er de virksomheder, der nu står overfor at skulle udvikle, introducere og markedsføre DPP. Endvidere vil de studerende være en væsentlig målgruppe, idet de skal kunne anvende projektets resultater i deres praktik og senere arbejdsliv. Hvornår er projektet en succes? Når projektets resultater integreres i virksomhedernes arbejde og når studerende fra Value Chain management deltager i projektets udvikling, og efterfølgende tager resultaterne med ud til virksomhederne, når de går i praktik og laver hovedopgaver for virksomhederne. Når virksomhederne deltager direkte i projektet og afprøver metoder og værktøjer fra SHIFT Framework i forhold til markedsføringen af deres DPP. Efterfølgende når vores resultater er konkrete nok til at kunne formidles videre til virksomhederne. Når vores kandidater arbejder med deres viden om adfærdsdesign og DPP i de jobs de får. Når Projektet på videndagene og evt. gennem læringsforløb til kolleger udvider kollegernes vidensgrundlag indenfor SHIFT Framework i forhold til DPP. Når videngrundlaget på den nye uddannelse Value Chain Management styrkes på bæredygtighedsdelen, gennem at DPP og SHIFT Framework anvendes i forhold til værdikædebetragtninger. Når Projektet giver viden tilbage til de partnere, vi vil kunne komme til at samarbejde med undervejs under forløbet. For eksempel andre uddannelsesinstitutioner. Når vi har involveret virksomheder og studerende i samarbejdet og evalueret det, de har fået ud af det med et tilfredsstillende resultat.
|
| - Projektets Metode |
Ud fra The Research Onion by Saunders, Lewis and Thornhill https://15writers.com/research-onion/ arbejdes der i projektet med følgende metode: Research filosofi: ”Interpretivisme”: Fordi vi søger at finde ”sandheden”/relevansen i at anvende adfærdsdesign vinklen fra SHIFT Framework til at skabe værdi i en virksomheds introduktion af DPP. Vi vil se på dette fra forskellige vinkler og de synspunkter vi vil få på det, vil være virksomhedskulturelt/organisationskulturelt forskellige mellem interessenterne og de vil ikke være umiddelbart generaliserbare. Vi er interesseret i at fange tanker og ideer i forhold til at kunne udvikle anbefalinger/anvisninger men ikke en endegyldig sandhed. Vi ønsker at skabe et eksplorativ og iterativt projekt ud fra Design Thinking tankegangen (se denne ansøgnings punkt 12.) Vi vil i projektet arbejde abduktivt, således at projektet indledes med en grundlæggende defintion af teori, modeller og dataindsamlingsmetoder. Herefter vil der løbende pågå empiriske analyser og diskussioner i forhold til teori og metoder. Sekundære data/skriftlige kilder: Kvalitative interviews i omfanget 10-15 stk. med udvalgte organisationer, virksomheder og eksperter. Eksperimenter og test sammen med studerende i 3-5 udvalgte case virksomheder. Omfanget er definere i forhold til projektplanen (punkt 12), når uddannelsen Value Chain Management er i gang og når vi ved hvilke virksomheder vi kan samarbejde med og hvilke interne og eksterne samarbejdspartnere vi får med i projektet (defineres i projektets indledende fase).
|