Natursyn og samarbejde

Vi mennesker har som individer eller som faggrupper ofte forskellige opfattelser og meninger om, hvad ”natur” er for en størrelse – disse opfattelser og meninger afspejler sig i det man kan kalde et ”natursyn”.

I takt med det stigende fokus på natur, klima og bæredygtighed oplevers det jævnligt, at forskellige natursyn støder sammen. Disse sammenstød kan i nogle tilfælde eksempelvis flytte fokus til alene at handle om, hvilket natursyn der er det rigtigt og helt fjerne fokus fra løsningsmulighederne for den problemstilling eksempelvis naturen står overfor.

Gennem projekt ”Natursyn og samarbejde” undersøger vi natursynet blandt faggrupper, der i det daglige og på forskellig måde arbejde med den danske natur. Særligt er vores fokus på landmænd, offentligt- og privatansatte naturmedarbejdere og de faggrupper, der fysisk varetager entreprenør opgaver i naturen.

Vi vil gennem projektet undersøge og kortlægge fremhærskende natursyn blandt de nævnte faggrupper og herpå udvikle metoder, der kan lette samarbejdet mellem parter med forskellige (divergerende) natursyn.

Undersøgelsen sker via en anonymiseret besvarelse af 1-3 spørgsmål omkring natur, dette vil typisk tage 5 minutter at besvare spørgsmålene. Det er op til dig selv om du vil besvare alle tre spørgsmål eller kun enkelte.

Når der er indsamlet tilstrækkeligt mange besvarelser fra de forskellige faggrupper, vil vi igen kontakte dig. Du vil denne gang blive bedt om at rangorden en række udsagn, der er fremkommet ved den første besvarelse, dette del af undersøgelsen tager 5-10 minutter.

For at deltage skal du benytte et af nedenstående links – første gang du deltager anbefaler vi at du registrer dig. Husk at formuler hvert svar med en tilhørende begrundelse, hvis du ønsker at begrunde et svar på flere måder, så skriv det samme svar flere gange, hver gang med en ny begrundelse. Besvar gerne spørgsmålet med så mange forskellige svar, du har lyst til – hver gang med en begrundelse

Nedenfor ser du de tre spørgsmål med tilhørende link, der passer til den faggruppe, som du ser dig som en del af.

Vi har observeret at forskelligheder i natursyn skaber konflikter, når der skal samarbejdes eller skabes konkrete løsninger bl.a. på naturbeskyttelsesområdet. Disse konflikter kan i sidste ende stå i vejen for en bred folkelige eller faglige opbakning til projekter.

Det er projektets mål at sikre samarbejde og langtidsholdbare løsninger på naturbeskyttelsesområdet på trods af forskellige natursyn.

Projektet vil bl.a. gennem brugen af crowdsourcing-systemet ”Qiark” kortlægge forskellighederne i den implicitte og tavse viden som former et natursyn blandt tre aktører, der ofte samarbejder, eller har stærk tilknytning til beslutningsprocessen ifbm. beskyttelsen og udviklingen den danske natur

Det er samtidigt projektets antagelse, at en forståelse af den implicitte og tavse viden, der er med til at forme forskellige gruppers natursyn vil kunne lette samarbejdet og danne grundlaget for løsninger, der kan forankres bredt.

Til at belyste, og i sidste ende løse, konflikter der udspringer af divergerende natursyn, skal der skabes en fælles forståelsesramme. Denne forståelsesramme kan med udgangspunkt i vores empiriske undersøgelse om interessent-gruppernes implicitte og tavse viden skabes, således at det vil være muligt at forene interessent-grupperne omkring en ny og aktuel viden bag et fremherskende natursyn.

Vi har opstillet en model ”auktionstrekanten” (fig. 1) der illustrere relationer ifbm. myndighedsudøvelsen i eksempelvis en kommune.

Grundtanken med modellen er, at illustrere afstanden mellem de enkelte aktører. Jo længere afstand mellem to aktører i modellen, jo større forskellighed er der i deres natursyn. Omvendt vil en kort afstand mellem to aktører betyde et ens natursyn. Afstanden udspringer af en forskellighed i den implicitte og tavse viden blandt aktørerne. Optimalt vil alle tre aktører være placeret helt tæt i en ligebenet trekant illustrerende et ens natursyn, som udspringer af en fælles ”implicit og tavs viden”. Modellen kan også tydeligt illustrere skævvridninger, hvor to aktører (eksempelvis myndigheden og entreprenørerne) har et ens natursyn og derfor vil være placeret tæt på hinanden. Den tredje aktør kan have et andet natursyn, hvilket vil i modellen vil illustreres som en spidsvinklet trekant, hvor der er langt mellem borgerne og de øvrige aktører.

Vores egne observationer indikere, at der ofte kan være ret divergerende natursyn mellem disse tre grupper. Denne divergens kan resultere i at et projekt, der fra myndighedens side anses for nødvendigt ikke kan opnå folkelig eller faglig opbakning alene pga. forskellige natursyn. Eksempelvis kan man til tider opleve hovedrysten blandt borger når store anlægsprojekter skal omlægges pga. fundet af eksempelvis en hasselmus – helt uagtet at dette er i tråd med FN’s verdensmål. Omvendt kunne man for nyligt opleve borgers utilfredshed med en i deres øjne alt for ”slap” afgørelse i en sag, hvor en privat entreprenør havde fjernet toppen af en klit i Skagen for at få bedre havudsigt.

Ved at sikre at bl.a. jordbrugserhvervet har en forståelse for forskellige natursyn, og hvordan den implicitte og tavse viden er med til at forme det, vil projektet således kunne være med til at skabe værdi i erhvervet i form af et kalibreret og nuanceret natursyn. På den måde vil afstanden mellem parterne i trekantsmodellen blive så kort som muligt.

Zealand som uddannelsesinstitution indenfor natur, miljø og landbrugsområdet uddanner kandidater til begge de professionelle kategorier i aktionstrekanten (fig. 1) – myndighed og entreprenører. Projektet støtter op om Zealands pædagogiske grundlag ved bl.a. at fokusere på de studerendes professionel identitet og deres samspillet/samarbejde med omverdenen.

Vi vil i direkte forlængelse af dette inddrage projektets resultater i undervisningen på begge studier. Gennem denne inddragelse vil den studerende opnår kompetence til at kunne analysere, vurdere og forstå divergerende natursyns betydning i beslutningsprocesser inden for natur- og jordbrugserhvervene.   

Problemstillingen med forskellige natursyn er meget aktuel idet arbejdet med FN’s verdensmål i høj grad kalder på gensidig forståelse af de mange udfordringer som målene adresserer.

• Projektplanlægning

I denne indledende fase arbejder vi med selve udviklingen af projektet. Projektets formål fastsættes og kontakten til netværket skabes.

• Indledende møder med studieleder
• Møde ift. brugen af Qiark og crowdsourcing
• Kontakt med målgrupper
• Design af objektive spørgsmål til Qiark
• Litteratursøgning og -læsning
• Udarbejdelse af projektbeskrivelse der sendes til CFEU

• Gennemførsel, inkl. vigtigste milepæle

I denne fast skal crowdsourcing-systemet ”Qiark” rulles ud til vores målgruppe.

• Møder med Slagelse Kommune ift. kontakt til målgruppe
• Her sættes crowdsourcing-systemet i gang, og hver enkelt målgruppe besvarer de objektive spørgsmål.
• Indhentning og bearbejdning af resultater
• Udarbejdelse af working paper

• Afslutning

I denne fase skal projektet afrundes. Projektet skal gerne resultere i en eller flere artikler som vil være klar til at blive publiceret i erhvervsrelevante magasiner eller tidsskrifter.

• Publicering af artikel om projektet (gerne i Jord og Vand)
• Præsentation af projekt og resulter på akademimøde
• Projektets resultater inddrages i undervisningen på begge jordbrugsstudier, med henblik på at de studerende opnår kompetence til at kunne analysere, vurdere og forstå divergerende natursyns betydning i beslutningsprocesser inden for natur- og jordbrugserhvervene.

• Evaluering

Afslutningsvis evalueres projektet for at kunne optimere processen ift. eventuelt fremtidige projekter.

• Evaluering af projektperioden
• Evaluering af projektprocessen
• Evaluering i forhold til muligheden for fremtidige projekter, herunder yderligere inddragelse af de studerende.
• Evaluering fra de studerende ift. projektets design og resultater.

Undersøgelsesmetoden er den avancerede kvalitative undersøgelses, som går via crowdsourcing platformen QIARK. Nedenfor er på engelsk en kort beskrivelse af, hvad QIARK kan og hvordan vi vil bruge den til at indsamle ”implicit og tavs viden”.

QIARK

Collaborative Intelligence as a Cognitive Architecture

Qualitative Data Analytics

QIARK is a simple to use technology for collecting implicit and tacit knowledge, ideas, getting strategic insights and reaching decisions through collective intelligence.

The power of the system is a patented technology for 100% accurate, natural language processing, for meaning –the first of its kind world-wide.

QIARK is also language agnostic meaning that it works in any language, potentially even multiple languages simultaneously. The QIARK solution is a generative process working in real-time.

A hybrid neural network of unsupervised and supervised processes which runs at the same time, but in the background duringthe user”s ordinary problem solving, innovation or research use of the system.

Because the establishment of meaning is not a contest between computers, but an ambient intelligence process between minds and machine –accurate text analysis is not just achieved but made possible in highly discrete in terms immediate, with no pre-programming, no training sets.

Projektet har sit videnskabsteoretiske og forskningsmæssige udgangspunkt i den såkaldte ”Evidence based pratice” forskning som har fokus på ”implicit og tavs viden” og den kollektive intelligens. Den begyndte i slutningen af 1960”erne med den britiske ungarske forsker Michael Polanyi, som gjorde opmærksom på, at skal vi få folk til at samarbejde om at finde løsninger på forskellige udfordringer, så må vi forholde os til det faktum, at ”we know more than we can tell” (M. Polanyi (1967:4): The tacit dimension. New York). Forstår man det, og det kan man, hvis man kan indsamle den viden, som er den ”implicitte og tavse viden”, så vil man kunne opnå en indsigt i det, der mere end nogen anden viden former vores syn på naturen. Forskningen har i dag ført til, at man bl.a. har udviklet en metode og en teknologi, den såkaldte kvalitative crowdsourcing-platform QIARK (udviklet på Zealand i Slagelse), som kan forstå, analysere og sammenligne naturligt sprog og på den måde isolere og sammenligne hundredvis af aktørers ”implicitte og tavse viden” med hinanden. Som i en kvantitativ undersøgelse, så kan QIARK også kvantificere og statistiske bearbejde den ”implicitte og tavse viden” på en sådan måde, at man let og overskueligt vil kunne se, hvilken viden aktørerne deler og bakker op omkring (et såkaldt ”support-rate” og ”konvergens”analyse).

Vi forventer at vores analyse vil vise et forskelligt natursyn mellem de tre grupper hhv. forvaltere, entreprenører og borgere. Dernæst er det vores mål at beskrive disse forskelle således, at de som arbejder med natur og miljø på forskellige niveauer, kan målrette deres italesættelse så det dække et bredt natursyn og dermed bidrage til løsninger der kan opnå bredes mulige opbakning.

Afslutningsvis bør det bemærkes at såfremt analyseresultaterne peger på en entydig forskelle mellem grupperne, bør det overvejes fortsætte projektet med nenblik på at analyses de fremherskende natursyn i forskellige NGO og grønne erhvervs organisationer.

Der er ingen tvivl om at mange af de konflikter, der ses på natur- og miljøområdet ofte skyldes forskellige natursyn. Projektets fokus på netop forskellige natursyn vil kunne bidrage til at belyse dette meget konkret og vil kunne skabe grundlaget for en fælles forståelsesramme.

Projektets slutprodukt vil bl.a. indeholde en videnskabelig videreudvikling auktionstrekanten (se figur 1). Resultaterne vil blive præsenterer i en eller flere artikler eksempelvis i fagtidsskriftet ”Jord og vand” eller Kommunernes Landsforenings blad ”danske Kommuner”.

Der sigtes efter at publicere minimum en artikel i nationalt videnskabeligt magasin eller tidsskrift (ex. vand og jord).