Mobilisering og fremme af ledelsesmæssig handlingskapacitet

Formålet med ’Mobilisering og fremme af ledelsesmæssig handlingskapacitet’ er at frembringe ny og praktisk anvendelig viden om hvilke kontekstuelle faktorer, konkrete lederudviklingsaktiviteter og mekanismer, der mobiliserer og fremmer ledelsesmæssig handlingskapacitet.

Baggrunden for projektet er resultaterne fra projektet Lederens handlingskapacitet (Rohwedder, 2019), som peger på, at handlingskapacitet er central for ledere. Manglende handlingskapacitet kan f.eks. betyde følelsesmæssigt/psykisk og fysisk ubehag, dalende selvtillid, selvrespekt, motivation og engagement i ledelsesopgaverne – naturligt nok med dårligere opgaveløsning til følge. Samtidig frustreres medarbejdere og chefer, tilfredsheden med lederen daler, og arbejdsklimaet bliver dårligere, hvilket betyder svækket effektivitet i organisationen.

Anden litteratur om lederes handlingskapacitet understøtter resultaterne fra EAAA’s undersøgelse. Der peges på, at handlingskapacitet er forbundet med ledelse og at det er en relevant og essentiel betingelse for udøvelse af ledelse. Samtidig viser undersøgelser, at ledere som besidder høje niveauer af handlingskapacitet, har større sandsynlighed for at nå deres mål (Chen-Levi et al., 2022; Chingara & Heystek, 2019; Frost, 2006), ligesom Hannah et. al. peger på, at effektiv ledelse kræver høje niveauer af handlingskapacitet (2008).

Der findes således solide indikationer for, at mobilisering og opbygning af ledelsesmæssig handlingskapacitet, kan have en række positive effekter for ledere, ledelse og organisationer – og dermed også for studerende på efter- og videreuddannelser i ledelse, og disses organisationer.

Litteratur i projektbeskrivelsen:

• Andersen, M., Wahlgren, B., & Wandall, J. (2017). Evaluering—Af læring, undervisning og uddannelse. Hans Reitzel.
• Boolsen, M. W. (2010). Grounded Theory. I S. Brinkmann & L. Tanggaard (Red.), Kvalitative metoder: En grundbog. Hans Reitzel.
• Charmaz, K. (2014). Constructing Grounded Theory. (2. ed.). SAGE Publications.
• Chen-Levi, T., Buskila, Y., & Schechter, C. (2022). Leadership as Agency. International Journal of Educational Reform, 10567879221086274. https://doi.org/10.1177/10567879221086274
• Chingara, R., & Heystek, J. (2019). Leadership as agency in the context of structure. International Journal of Educational Management, 33(7), 1596–1609. https://doi.org/10.1108/IJEM-01-2018-0028
• Frost, D. (2006). The Concept of “Agency” in Leadership for Learning. Leading & Managing, 12(2), 19–28.
• Hannah, S. T., Avolio, B. J., Luthans, F., & Harms, P. D. (2008). Leadership efficacy: Review and future directions. The Leadership Quarterly, 19(6), 669–692. https://doi.org/10.1016/j.leaqua.2008.09.007
• Krogstrup, H. K. (2016). Evalueringsmodeller. Hans Reitzels Forlag.
• (Rami) Shani, A. B., Coghlan, D., & Cirella, S. (2012). Action Research and Collaborative Management Research: More than Meets the Eye? International Journal of Action Research, 8(1), 45–67.
• Ravn, R. (2020). Realistisk evaluering: Et supplement eller et alternativ til effektevaluering? Metode & Forskningsdesign, 3(3), 1–22. https://doi.org/10.5278/ojs.mf.v3i3.6151
• Rohwedder, J. (2019). Ledernes handlingskapacitet. Erhvervsakademi @Århus, forsknings- og innovationsafdelingen.
• Shani, A. B. R., Mohrman, S. A., Pasmore, W. A., Stymne, B., & Adler, N. (2008). Handbook of Collaborative Management Research (1. udg.). SAGE Publications, Incorporated. https://doi.org/10.4135/9781412976671

Det overordnede projektdesign indeholder et litteraturstudie, en foreløbig, teoridrevet programteori og et Collaborative Management Research (CMR) projekt med 5 ledere.

Litteraturstudie

Der laves et litteraturstudie for at afdække hvilke mekanismer, kontekstuelle faktorer og indsatser, der bidrager til at mobilisere og fremme ledelsesmæssig handlingskapacitet.

Udarbejdelse af programteori

Med udgangspunkt i projektet Lederens handlingskapacitet  (Rohwedder, 2019) samt litteraturstudiet udarbejdes en foreløbig teoridreven programteori (Andersen et al., 2017; Krogstrup, 2016; Ravn, 2020).

Programteorien er en samling forventninger eller hypoteser om, hvilke mekanismer, kontekstuelle betingelser og mere konkrete indsatser og aktiviteter som kan mobilisere og fremme ledelsesmæssig handlingskapacitet.

Forundersøgelse

Med afsæt i programteorien gennemføres en forundersøgelse med 45 ledere. Det undersøges, hvad der retrospektivt har gjort lederne i stand til at mobilisere handlingskapacitet i vanskelige situationer, ud fra antagelsen om, at empirien kan udsige noget om faktorer, indsatser og mekanismer som fremmer ledelsesmæssig handlingskapacitet.

Metodisk er forundersøgelsen inspireret af Grounded Theory (Charmaz, 2014) og analytisk induktion  (Boolsen, 2010). Der arbejdes induktivt for at finde ud af, hvad empirien indeholder (kodning og kategorisering), og samtidig arbejdes deduktivt, da det undersøges om empirien bekræfter programteoriens hypoteser om kontekstuelle forhold, indsatser og mekanismer.

Aktionsdelen – Collaborative Management Research.

Der gennemføres et Collaborative Management Research og aktionsforskningsinspireret projekt med 5 ledere, som ønsker at mobilisere og forøge deres handlingskapacitet på et eller flere, konkrete områder af deres ledelse.

Collaborative Management Research (CMR) ((Rami) Shani et al., 2012; Shani et al., 2008) er en forskningstilgang, beslægtet med aktionsforskning, som foregår i specifikke organisatoriske kontekster og adresserer specifikke udfordringer, der kræver ledelsesmæssig handling . Tilgangen er blandt andet karakteriseret ved at undersøge hvordan lederes adfærd, ledelsesmæssige metoder eller organisatoriske aktiviteter påvirker det udbytte, der ønskes i projektet (ibid).

Kernen i tilgangen er ”kollektiv undersøgelse”, som ses som en fælles stræben efter svar på spørgsmål af fælles interesse gennem dialog, eksperimenteren og vidensinput.

Tilgangen giver således mulighed for, at deltagerne kan arbejde faciliteret og kollaborativt med nogle af de aktiviteter og mekanismer, som litteraturstudier og programteorien peger på, fremmer mobilisering og udvikling af ledelsesmæssig handlingskapacitet.

På baggrund af videnfrembringelsen i projektet skrives såvel en fagfællebedømt artikel eller bogkapitel, samt en formidlingsartikel. Artiklerne kan blandt andet kan anvendes i undervisningen på master-, diplom- og akademiuddannelserne i ledelse.

Den nye viden forventes at afstedkomme konkrete interventioner og aktiviteter, som kan anvendes i lederudviklingsforløb i organisationer samt på EAAA’s og andre uddannelsesinstitutioners lederuddannelser.