Lederens forbundethed – en mulig vej til ledertrivsel

Projektet Lederens forbundethed har til formål at styrke lederes trivsel ved at øge deres følelse af forbundethed. Vores hovedhypotese er, at forbundethed fører til ledertrivsel. Vi ønsker at undersøge, hvad der sker og hvilken oplevet effekt det har på ledernes trivsel, når vi beder dem om at fokusere på at skabe forbundethed.

Vores problemformulering er: Hvordan kan ledere styrke deres forbundethed gennem øget fokus og ledelsespraksisser?

Der er et hastigt voksende fokus på ledertrivsel. Danske mellemledere er pressede, og stressproblematikken er større end nogensinde (DJØF, 2024). Lederes trivsel har stor indflydelse på medarbejdernes trivsel og performance, men det er et nyt fokus, at lederens trivsel er også vigtig i sig selv (Johansen & Rasmussen, 2025). Forbundethed kan være med til at mindske stress i et accelerationssamfund præget af adskilthed og manglende resonans. (Rosa, 2020).

Der er også et videnhul i forhold til begrebet forbundethed, som ikke er velbeskrevet i litteraturen. Der mangler en klar og holistisk definition samt viden om, hvad der kan give ledere en følelse af større forbundethed, og hvilken værdi det skaber for dem.

Sidst, men ikke mindst, er der et videnhul i forhold til, hvordan ledelsespraksisser kan få lederen til at føle mere forbundethed og derved opnå større trivsel. Projektet anlægger således en ny vinkel på ledertrivsel, som ikke er udforsket tidligere.

Vores teoretiske afsæt er tværfagligt og vores tilgang eklektisk, da vi trækker på viden fra filosofi, psykologi, sociologi og ledelsesteori. Metodisk vil vi anvende en fænomenologisk tilgang og arbejde åbent og eksplorativt

Vi vil indhente data fra ca. 60 ledere fra forskellige virksomheder, som vi underviser på fag, der har det personlige lederskab som omdrejningspunkt. Dataindsamlingen vil foregå via spørgeskemaer, oplevelsesbeskrivelser (Winther, 2013), fokusgrupper og interview. Lederne vil i interventionsforløbet få et øget fokus på forbundethed gennem ledelsespraksis (fx. dagbog), oplevelsesbeskrivelser, læringslog samt fokus i undervisningen.

Afsættet for vores forprojekt var en tese om, at forbundethed er forudsætningen for al bæredygtighed – forbundethed for at kunne tage ansvar og handle i forhold til organisationen og hele dens økosystem – og forbundethed i forhold til at skabe trivsel og styrke relationerne i et moderne arbejdsliv. Begrebet forbundethed er kun abstrakt beskrevet i litteraturen, og der mangler en klar, tydelig og holistisk beskrivelse af begrebet. Ligeså mangler der konkrete fremgangsmåder, som ledere kan afprøve i forsøget på at sikre forbundethed. Særligt ledere har brug for at være bevidste om og arbejde med egen forbundethed for at kunne sikre bæredygtig ledelse, egen trivsel og forbundethed i organisationen, i takt med at der udvikles nye samarbejdsformer.

Et nyt stort dansk metastudie over den internationale forskning i lederes trivsel viser, at der trods en stigende interesse i emnet siden årtusindskiftet fortsat er mangelfuld tilgængelig viden om lederes trivsel (Johansen & Rasmussen, 2025). Studiet identificerer 3 hovedtemaer og en række videnhuller indenfor hvert tema.
1. Forudsætningsperspektivet: Hvad er forudsætningerne for lederes trivsel? Dvs. hvad er med til at fremme og hæmme lederes trivsel?
2. Resultatperspektivet: Hvad er resultaterne og effekterne af lederes trivsel?
3. Interventionsperspektivet: Hvilke tiltag og interventioner kan bidrage til at styrke eller fremme lederes trivsel?

Dette forskningsprojekt supplerer ovenstående studie ved at udforske, hvilken gavn interventioner, der styrker lederens forbundethed har på lederens trivsel. Vores projekt bidrager derfor i særlig grad til interventionsperspektivet. Projektet bidrager også til forudsætningsperspektivet og i mindre grad til resultatperspektivet.

På baggrund af dette har vi valgt at indsnævre fokus i forhold til forprojektet og vil således fokusere på lederens forbundethed. En smallere tilgang gør det realistisk at indsamle relevant data med de ressourcer, der er til rådighed i projektet. Vi har på vores EVU-hold direkte adgang til ledere fra en lang række virksomheder og organisationer. Denne tværsektionelle forskning gør samtidig vores studie unikt i forhold til studier, der er mere branchespecifikke. (Johansen & Rasmussen, 2025).

Den viden og forskning, som projektet tager udgangspunkt i

I forprojektet har vi indsamlet viden via litteraturstudie, deltagelse i konferencer og møder med relevante aktører. Se bilag 1

Vores key findings opsummeret:

• Af vores søgninger er det tydeligt, at forbundethedsbegrebet indgår på forskellig vis i nyere ledelsesteori. Det er et genopdaget begreb i ledelse, som umiddelbart vækker stor interesse og nysgerrighed både i erhvervslivet, konsulentbranchen og dele af den akademiske verden. Det knytter an til begreber som resonans, mindfulness, dannelse og eksistentiel ledelse, der optræder i dele af den offentlige samtale. Ordet forbundethed synes at tale ind i den tid, vi lever i og bliver dermed også interessant i forhold til ledelse. Begrebet forbundethed indgår i mange teorier, men i bisætninger eller som en underforståethed, der ikke bliver klart defineret.
• Det er også tydeligt, at det er nyt at undersøge fænomenet som et overordnet tema. Vi bygger derfor i vores begrebsafklaring videre på eksisterende betragtninger, men i en ny kontekst, hvor forbundethed sættes øverst med det direkte formål at bidrage til at styrke lederes trivsel. Der mangler en samlet beskrivelse af og forståelse for begrebet samt en model, som har en holistisk tilgang til begrebet forbundethed.
• Der er videnskabeligt belæg for, at trivsel og positive relationer skaber større performance. (Baard, Deci, & Ryan, 2004) (Dlamini & Bhana, 2022). Således er projektet relevant for alle ledere og virksomheder med fokus på trivsel og bæredygtig performance.
• Stressproblematikken er større end nogensinde – mellemlederne på de danske arbejdspladser er mere pressede end nogensinde (DJØF, 2024). Forbundethed kan være med til at mindske stress og meningsløshed i et accelerationssamfund præget af adskilthed og manglende resonans. (Rosa, 2020) (Hersted & Frimann, 2023)
• Det er en ny tendens, at ledertrivsel er blevet legitimt både som et fænomen i sig selv (Johansen & Rasmussen, 2025) men også som et instrument til at øge medarbejdertrivsel og performance. Der er en ny voksende interesse i emnet. I løbet af forstudiet har vi konstateret, at ledertrivsel er emnet for nye bogudgivelser såvel som udsolgte konferencer med ventelister. Center for ledelse, Ledertrivsel under pres – Hvordan genfinder vi balancen? 21/03/25, Noca Ledertrivsel i praksis, Klubhusmøde Center for Ledelse Styrk ledernes mentale sundhed. 24/08/ og Palmblad & Dinesen, 2024

Projektets originalitet & relevans

Projektet anlægger en ny vinkel på ledertrivsel, som ikke er udforsket tidligere. Der er et videnhul i forhold til at undersøge, hvorvidt ritualer, vaner og ledelsespraksisser kan få lederen til at føle mere forbundethed og derved opnå større trivsel. En ny og usikker geopolitisk virkelighed kalder desuden på stærkt lederskab. Her mener vi, at fokus på og styrkelse af forbundethed kan bidrage til at skabe håb og handlekraft.

Projektets relevans for programområder

Til trods for at projektet er forankret på EVU i Ledelse & Kommunikation, kan der med fordel bygges bro til fuldtidsuddannelserne. Undersøgelsesdesignet kan inspirere til andre projekter på fuldtidsområdet, hvor de studerende er medforskere.

Endelig vil der være mulighed for at fortsætte projektet – men med de unge som målgruppe. En ungdom i mistrivsel med udfordringer som stress, angst og utilstrækkelighedsfølelse i forhold til SoMe, præstations- og perfekthedskultur vil i høj grad kunne drage nytte af værktøjer til at føle forbundethed og opnå læringsparathed, større indre ro og trivsel.

Vi tager udgangspunkt i nedenstående model, som vi har udviklet i forbindelse med forprojektet – og som vi vil afprøve og videreudvikle med udgangspunkt i vores
undersøgelsesspørgsmål.

Modellen er en blomst, som har lederens forbundethed og trivsel i midten, altså kernen i vores forskningsområde. Cirklerne er eksempler på forskellige aspekter af forbundethed, som illustrerer en holistisk tilgang til begrebet. Cirklernes betydning – hver især og sammen – er det vi vil søge at udforske gennem vores undersøgelsesspørgsmål. Vi vil med andre ord arbejde eksplorativt og udforske, hvad der sker med lederes trivsel, når de styrker deres “forbundetheds-muskel” med et åbent sind.

Blomsten illustrerer:

• Forbundethed til sig selv
• Forbundethed til naturen, kunst og kreativitet
• Forbundethed til fortiden og fremtiden
• Forbundethed til organisationens vision og værdier
• Forbundethed til medarbejdere og lederkollegaer
• Forbundethed til samfundet og verden
• Forbundethed til familien og de nærmeste

Vores teoretiske afsæt er tværfagligt og vores tilgang eklektisk, da vi trækker på viden fra filosofi, psykologi, sociologi og ledelsesteori. Der er altså tale om store faglige områder med forskellige forskningsmetodikker og discipliner.

Vores litteratursøgning fra forstudiet afspejler denne tilgang (se bilag1) og den afspejler også en åbenhed i forhold til mulige oversættelser af begrebet forbundethed i den engelsksprogede litteratur.

Til tydeliggørelse af det holistiske undersøgelsesdesign i hovedprojektet har vi udarbejdet endnu en model (se herunder), der illustrerer de 4 retninger forbundethed kan tolkes i på mikro-, meso- og makroniveau. Denne model har dannet udgangspunkt for udarbejdelsen af de metodiske værktøjer, som vi vil benytte i empiriindsamlingen.

Metodisk vil vi arbejde åbent og eksplorativt med en ægte nysgerrighed for at finde frem til, hvad der skaber forbundethed, og hvilken værdi forbundethed har for ledere og deres trivsel.

Metodetilgangen vil både være fænomenologisk og narrativt (konstruktivistisk) inspireret, da vores hensigt er at forstå fænomener og sammenhænge. Vi ønsker at indsamle data i form af forskellige interventioner, der forholder sig til det hele menneske og et holistisk ledersyn.

Tabellen herunder viser de typer af dataindsamling, som vi har til hensigt at gennemføre i forårssemesteret 2025 på en række undervisningsforløb for ledere, der alle har personlig udvikling som omdrejningspunkt.

Hvad er en ledelsespraksis?
Vi definerer begrebet ledelsespraksis som en opmærksomhed, et ritual eller en vane, der trænes kontinuerligt. Det kan være en daglig praksis eller en praksis, der udløses i bestemte tilbagevendende situationer. En praksis kan både være daglig, ugentlig eller knyttes til særlige situationer. Værdien af praksissen udforskes løbende og kan også udvikles over tid.

Vi præsenterer de studerende for et “menukort” af ledelsespraksisser, der alle har til formål at skabe forbundethed. Den praksis, som vi primært beskriver på menukortet, er dagens positive intention om morgenen kombineret med dagbogsskrivning om aftenen, hvor oplevelserne om forbundethed bliver nedskrevet.

Hvad er en oplevelsesbeskrivelse?
En oplevelsesbeskrivelse er en ”lederfortælling”, som er personlig, sansemættet og med kropslige reaktioner, tanker og følelser. Tilgangen er beskrevet og afprøvet af Helle Winther og Michael Højlund Larsen. Se projekt på EA-viden. (Larsen M. , 2025) samt i FoU-projekter ”Ledelse i det fri”, (Nielsen, Skanning, & Pietras, 2025), (Winther, 2013).

De studerende som medforskere

De studerende får til opgave at udforske, hvad der skaber forbundethed og hvilken værdi, det har for dem i forhold til deres trivsel. De vil i interventionsforløbet få et øget fokus på forbundethed gennem ledelsespraksis (fx. dagbog), formulering af en oplevelsesbeskrivelse om forbundethed, arbejdet med forbundethed i læringslog samt et generelt fokus i undervisningsforløbet og deres ledelsesliv. Således vil vi bringe de studerende i metaposition til deres forbundethed i egen ledelsespraksis. Deltagelse i interventionen er frivillig. Dog vil de studerende på diplomuddannelsen i ledelse skulle besvare spørgsmål om forbundethed i deres eksamensopgave samt aflevere en oplevelsesbeskrivelse. På AU i ledelse vil de studerende blive opfordret til at vedlægge deres refleksioner om forbundethed som bilag til deres eksamensopgave. De studerende vil i grupper blive bedt om at behandle data og finde mønstre og sammenhænge i forhold til forbundethed.

Behandling af data
Spørgeskema:
Spørgeskemaer fra ikke-ledere filtreres fra. Svarteksterne kodes og analyseres med henblik på at finde mønstre og sammenhænge.

Oplevelsesbeskrivelser:
Der udvælges ca. 5 oplevelsesbeskrivelser, som analyseres ud fra projektets problemformulering. Det tilstræbes at interview laves med forfattere af de respektive
oplevelsesbeskrivelser.

Fokusgrupppe:
De studerende inviteres til at være med til at analysere egne data

Interview:
Interview foretages af forskere (projektdeltagerne). Udvalgte dele af interview transskriberes med henblik på kodning og analyse.

Vi forventer følgende resultater af projektet:

• At vi kommer frem til kvalificerede eksempler på, hvad der kan skabe forbundethed for ledere, og hvilken værdi det tilfører deres ledelse og trivsel.
• En definition af begrebet forbundethed samt en holistisk model som et bidrag til ledelsesteorien
• Et produkt som ledere kan bruge som konkret redskab til at styrke egen trivsel vi forbundethed.

Vi forventer, at vores tværsektionelle indsamling af empiri såvel som vores nye tilgang til ledertrivsel via forbundethed vil bidrage til nye perspektiver på ledertrivsel.