Ledelses- og organiseringsprincipper med afsæt i jæger-samlerforskning: Udvikling af en analytisk ramme til undersøgelse af motivation og trivsel i moderne virksomheder

Evolutionspsykolog Mark van Vugt et al. (2014) peger på, at ledelse oprindeligt blev udviklet som løsninger for behovet for koordinering, samarbejde og konflikthåndtering. Moderne SMV’ers organisering og magtstrukturer kan imidlertid være i mismatch med denne evolutionære psykologi, og dermed have betydning for medarbejdernes motivation og trivsel. Projektet undersøger derfor, hvordan oprindelige ledelses- og organiseringsprincipper identificeret i evolutionær og antropologisk forskning om egalitære jæger-samlersamfund, er funktionelt sammenlignelige i moderne SMV’er. Gennem litteraturstudier og komparative kvalitative casestudier undersøges sammenhængen mellem organisatorisk praksis, motivation og trivsel samt de psykologiske, evolutionære mekanismer, der kan forklare den. Projektet skal udvikle en empirisk funderet og operationel rammemodel, som kan anvendes af forskere, undervisere og ledelsespraktikere til analyse og udvikling af bæredygtig langtidsholdbar ledelsespraksis.

Ledelsesfeltet har historisk været præget af skiftende idealer og teorier om god ledelse, fra hierarki, kontrol og styring til værdibaseret, relationel og distribueret ledelse. Ledelsesforskningen rummer mange definitioner, og uenigheder om, hvorvidt ledelse skal forstås som en egenskab, en formel rolle, en adfærd, en påvirkningsproces eller en relation mellem ledere og følgere. Denne uklarhed kan skabe usikkerhed om, ‘den gode ledelse’, der grundlæggende understøtter menneskers motivation, trivsel og samarbejde.

Mark van Vugt (2012) og andre evolutionære ledelsesforskere peger på, at moderne organisationer kan være i mismatch med menneskets evolutionært udviklede psykologi for ledelse, følgeskab og samarbejde. Formelle hierarkier, stor magtdistance og begrænset indflydelse kan således være dårligt afstemt med menneskers behov for blandt andet autonomi, tilhørsforhold, retfærdighed og social legitimitet.

Flere fremtrædende ledelsestænkere argumenterer for beslægtede ledelsesprincipper uden systematisk at forbinde dem med jæger-samlerforskningen. Gary Hamel og Michele Zanini (2021) fremhæver mindre bureaukrati, distribueret handlekraft, fællesskab, åbenhed og medarbejdernes mulighed for at bidrage. Frédéric Laloux (2014) betoner selvledelse, helhed og et fælles evolutionært formål, mens Ken Blanchards servant leadership (2018) lægger vægt på tillid, samarbejde, udvikling og en leder, der tjener medarbejderne frem for omvendt.

Antropologen Christian Groes (2024) har med begrebet høvdingeledelse mere direkte peget på, at moderne organisationer kan lære af ledelsesformer, hvor autoritet bygger på social legitimitet, tillid, empati, ydmyghed og orientering mod fællesskabet frem for formel magt alene.

Der findes således en række parallelle teorier om mere humanistiske og mindre hierarkiske organisationsformer, og hypoteser om mismatch mellem det oprindelige menneske og den moderne arbejdsorganisering. Projektet søger således at skabe bro mellem forskellige discipliner fra antropologi; ledelse i oprindelige samfund (Boehm, Garfield, Hagen), til moderne ledelsesteorier; selvledelse, psykologisk tryghed, social kapital, transformationsledelse, servant leadership. Dette er teoretiseret ved forskning af Van Vugt, 2014, 2020, og argumenteret af Groes, Willerslev m.fl, men der findes ikke dokumenteret feltstudier af, hvordan jæger-samler ledelsesprincipper kan ses i en moderne virksomhed, og med hvilken effekt og begrænsninger

Projektet er inddelt i arbejdspakker (WP), som igen er inddelt i arbejdsopgaver (T) og leverancer (D)

WP1: Etablering af samarbejde og undersøgelsesdesign

Formål: At etablere projektets empiriske grundlag og metodiske design.

T1.1: Etablering af samarbejdspartnere

• Indgå aftaler med relevante fag- og brancheorganisationer (fx Dansk Håndværk, lokale erhvervsnetværk).
• Identifikation og rekruttering af 3–4 casevirksomheder inden for håndværksbranchen.
• Afklaring af adgang til virksomheder, medarbejdere og ledere til interviews og observationer.

T1.2: Udvikling af undersøgelsesdesign

• Udarbejdelse af metodisk design for interviews, observationer og dokumentanalyse.
• Udvikling af interviewguides til ledere og medarbejdere. • Planlægning af dataindsamling, tidsplan og etiske retningslinjer (samtykke, anonymisering).

WP2: Desk research og ekspertinterviews

Formål: At etablere projektets teoretiske fundament og kvalificere forskningsspørgsmålene.

T2.1: Systematisk litteratursøgning

• Gennemgang af forskningsartikler om ledelsesformer i små virksomheder.
• Litteratur om evolutionær ledelse, antropologiske perspektiver på samarbejde og organisation.
• Kortlægning af eksisterende studier om motivation og fastholdelse i håndværksbranchen.

T2.2: Ekspertinterviews

• Interviews med internationale og danske forskere og praktikere inden for evolutionær ledelse og organisationsantropologi.
• Potentielle eksperter: Mark van Vugt, Christian Gottlieb, Christian Groes m.fl.
• Fokus på perspektiver på ledelse i små organisationer og relationelle ledelsesformer.

T2.3: Virksomhedsbesøg (explorative cases)

Formål: at indsamle inspiration og kvalificere forskningsdesignet.

• Indledende virksomhedsbesøg i organisationer kendt for alternative eller relationelle ledelsesformer.
• Eksempler: Logik & Co., Gores Industries.

T2.4: Litteraturreview

• Sammenfatning af centrale forskningsperspektiver.
• Identifikation af videnshuller i relation til små håndværksvirksomheder.

D2.4: Formidling af resultater

• Oplæg på Danias ledelseskonference.
• Deltagelse i faglig podcast.
• Udarbejdelse af én faglig artikel.

WP3: Field research i casevirksomheder

Formål: At undersøge hvordan ledelsesformer praktiseres i små håndværksvirksomheder.

T3.1: Kvalitative interviews

• Gennemførelse af ca. 25 semistrukturerede interviews med ledere og medarbejdere i 3–4 casevirksomheder.
• Fokus på ledelsespraksis, samarbejde, motivation og fastholdelse.

T3.2: Observationer i virksomhederne

• Deltagende observation af arbejdsprocesser, møder og samarbejdsformer.
• Dokumentation af hverdagspraksis og relationelle dynamikker mellem ledere og medarbejdere.

D3.2: Formidling af foreløbige resultater

• Deltagelse i faglig podcast.
• Udarbejdelse af én artikel om foreløbige resultater.

WP4: Working paper

Formål: At samle projektets analyser og foreløbige resultater.

T4.1: Working paper

• Udarbejdelse af et working paper med analyse af empiriske resultater.

D4.1: Publicering på eaviden.dk samt formidling til relevante faglige netværk.

WP5: Videnskabelig rapport og publikationer

Formål: At samle og formidle projektets endelige resultater.

T5.1: Videnskabelig rapport

• Udarbejdelse af en samlet forskningsrapport.
• Præsentation af resultater for et fagligt panel.

D5.1: Videnskabelige artikler

• Udarbejdelse og indsendelse af 1–2 fagfællebedømte artikler til relevante tidsskrifter.

WP6: Formidling

D6.1: Fagsider, brancheorg, podcast, radio

Teorierne danner tilsammen en sammenhængende ramme for projektet. Evolutionary Leadership Theory samt forskning i omvendt dominanshierarki og evolutionære ledelsesmodeller anvendes til at identificere principper for ledelse, følgeskab, autoritet, prestige, dominans og kollektiv koordinering med rødder i menneskets evolutionære organiseringshistorie. Relational Leadership Theory og Servant Leadership anvendes til at undersøge, hvordan funktionelt sammenlignelige principper kan komme til udtryk gennem relationer, magtanvendelse og ledelsespraksis i moderne organisationer. Self-Determination Theory bidrager med en forklaring på, hvordan disse organisatoriske forhold gennem understøttelse eller hæmning af behovene for autonomi, kompetence og tilhørsforhold kan hænge sammen med medarbejdernes motivation og trivsel. Teorierne understøtter dermed projektets samlede bevægelse fra evolutionære principper over moderne organisatorisk praksis til psykologiske og relationelle mekanismer samt motivation og trivsel.

Evolutionary Leadership Theory

Van Vugt, M. (2006). The evolutionary origins of leadership and followership. Personality and Social Psychology Review, 10(4), 354–371. https://doi.org/10.1207/s15327957pspr1004_5

Van Vugt, M., Hogan, R., & Kaiser, R. B. (2008). Leadership, followership, and evolution: Some lessons from the past. American Psychologist, 63(3), 182–196. https://doi.org/10.1037/0003-066X.63.3.182

Van Vugt, M., & von Rueden, C. R. (2020). From genes to minds to cultures: Evolutionary approaches to leadership. The Leadership Quarterly, 31(2), Article 101404. https://doi.org/10.1016/j.leaqua.2020.101404

Reverse Dominance Hierarchy

Boehm, C. (1999). Hierarchy in the forest: The evolution of egalitarian behavior. Harvard University Press.

Jaumier, S., Daudigeos, T., Huault, I., & Pasquier, V. (2019). La démocratie organisationnelle autrement: L’exemple des hiérarchies à domination inversée. Revue Française de Gestion, 45(278), 19–36. https://doi.org/10.3166/rfg.2018.00271 eller https://www.researchgate.net/publication/328529278_La_democratie_organisationnelle_autrement_L’exemple_des_hierarchies_a_domination_inversee

Smith, K. M., Stibbard-Hawkes, D. N. E., Dimant, E., Mabulla, I. A., Bicchieri, C., & Apicella, C. L. (2026). The “I” in egalitarianism: Hadza hunter-gatherers averse to inequality primarily when personally unfavorable. PNAS Nexus, 5(2), Article pgaf328. https://doi.org/10.1093/pnasnexus/pgaf328

Four evolutionary models of leadership

Garfield, Z. H., Hubbard, R. L., & Hagen, E. H. (2019). Evolutionary models of leadership: Tests and synthesis. Human Nature, 30(1), 23–58. https://doi.org/10.1007/s12110-019-09338-4

Relational Leadership Theory

Uhl-Bien, M. (2006). Relational leadership theory: Exploring the social processes of leadership and organizing. The Leadership Quarterly, 17(6), 654–676. https://doi.org/10.1016/j.leaqua.2006.10.007

Servant Leadership

Greenleaf, R. K. (1977). Servant leadership: A journey into the nature of legitimate power and greatness. Paulist Press.

Liden, R. C., Wayne, S. J., Zhao, H., & Henderson, D. (2008). Servant leadership: Development of a multidimensional measure and multi-level assessment. The Leadership Quarterly, 19(2), 161–177. https://doi.org/10.1016/j.leaqua.2008.01.006

Eva, N., Robin, M., Sendjaya, S., van Dierendonck, D., & Liden, R. C. (2019). Servant leadership: A systematic review and call for future research. The Leadership Quarterly, 30(1), 111–132. https://doi.org/10.1016/j.leaqua.2018.07.004

Self-Determination Theory

Deci, E. L., & Ryan, R. M. (2000). The “what” and “why” of goal pursuits: Human needs and the self-determination of behavior. Psychological Inquiry, 11(4), 227–268. https://doi.org/10.1207/S15327965PLI1104_01

Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2000). Self-determination theory and the facilitation of intrinsic motivation, social development, and well-being. American Psychologist, 55(1), 68–78. https://doi.org/10.1037/0003-066X.55.1.68

Gagné, M., & Deci, E. L. (2005). Self-determination theory and work motivation. Journal of Organizational Behavior, 26(4), 331–362. https://doi.org/10.1002/job.322

Projektet inddrager desuden danske antropologiske, psykologiske og praksisorienterede perspektiver fra Rane Willerslev, Christian Groes, Dennis Nørmark, Troels Gottlieb og Christian Skjødt Pedersen. Deres bidrag anvendes ikke som selvstændige kerneteorier, men som supplerende fortolkninger, formidlingsbidrag og ekspertperspektiver, der kan kvalificere projektets problemstilling, begrebsudvikling og forbindelse til dansk ledelsespraksis. Projektets teoretiske og analytiske fundament baseres derimod på fagfællebedømt evolutionær, antropologisk, psykologisk og organisationsteoretisk forskning.

– Mark van Vugt, Evolutionspsykolog,  Vrie University, NL

– Rane Willerslev, Antropolog, PhD, En historie om mennesket

– Christian Groes, Antropolog, PhD, Gid min chef var høvding.

– Dennis Nørmark, Antropolog, Gid min chef var høvding.

– Troels Gottlieb, Erhvervspsykolog, Aben følger med.

– Christian Skjødt Pedersen, Lektor psykologi, Evolutionspsykologi

Videnskabsteoretisk ståsted:

Projektet tager afsæt i et kritisk-realistisk videnskabsteoretisk perspektiv. Det indebærer en antagelse om, at organisatoriske strukturer, relationer og sociale mekanismer kan være virkelige og have konsekvenser, selv om de ikke kan observeres direkte. De undersøges derfor gennem menneskers erfaringer, handlinger og fortolkninger samt observationer af organisatorisk praksis.

Gennem kvalitative casestudier undersøger projektet, hvordan ledelses- og organiseringsprincipper identificeret med afsæt i menneskets evolutionære organiseringshistorie får kontekstspecifikke udtryk i moderne organisationer. Analysen gennemføres abduktivt i dialog mellem teori og empiri og retroduktivt med henblik på at identificere mulige psykologiske, sociale og relationelle mekanismer samt organisatoriske betingelser, der kan forklare sammenhænge med medarbejdernes motivation og trivsel. Projektet søger ikke universelle lovmæssigheder, men en betinget forståelse af, hvordan og under hvilke omstændigheder forskellige ledelses- og organiseringsprincipper kan understøtte eller hæmme motivation, trivsel og samarbejde. Denne forståelse danner grundlag for udviklingen af projektets analytiske rammemodel.

Danermark, B., Ekström, M., Jakobsen, L., & Karlsson, J. C. (2002). Explaining society: Critical realism in the social sciences. Routledge.

Projektets centrale videnskabelige resultater bliver en empirisk funderet og operationel rammemodel, der forbinder antropologisk og evolutionær forskning i menneskelig ledelse og organisering med moderne ledelses-, organisations- og motivationsteori. Rammemodellen skal være operationel, så den kan anvendes i videre forskning og som analyse- og refleksionsredskab af ledelsespraktikere og undervisere.

Projektet forventes desuden at producere en peer-reviewed videnskabelig rapport, der dokumenterer den tværfaglige teoridannelse, undersøgelsesdesignet, den empiriske analyse og udviklingen af rammemodellen. Herudover forventes projektets resultater formidlet gennem videnskabelige artikler om henholdsvis den teoretiske kobling mellem forskningsfelterne og den empiriske afprøvning i moderne organisationer.

Rammemodellen skal ikke fungere som en universel opskrift på god ledelse, men som et forskningsbaseret referenceudgangspunkt, der kan anvendes til at analysere, hvordan forskellige ledelses- og organiseringsformer under bestemte betingelser kan understøtte eller hæmme motivation, trivsel og samarbejde.

Videnprodukter

• 1 videnskabelig rapport om jæger-samler-ledelse og forbindelsen mellem antropologisk forskning, moderne ledelsesteori, motivation og trivsel.
• 1-2 fagfælledbedømte artikler til tidsskrifter inden for ledelse, organisation eller bæredygtigt arbejdsliv.
• 1 empirisk funderet analytisk rammemodel for jæger-samler-ledelse i moderne organisationer.
• 1 praksisrettet rapport eller guide til ledelsespraktikere.
• 1 operationelt analyse- og refleksionsværktøj baseret på rammemodellen.
• 3 undervisningscases baseret på de deltagende organisationer.
• 1 workshopkoncept med facilitatorguide, præsentation og refleksionsøvelser.
• 5 faglige oplæg eller workshops for uddannelsesinstutioner DK/international, herunder foreløbige resultater
• 2-3 praksisrettede artikler, podcasts eller andre faglige formidlingsbidrag.

Projektet har potentiale til at skabe videnskabelig, erhvervsmæssig og uddannelsesmæssig værdi. Videnskabeligt kan projektet bidrage med et nyt tværfagligt perspektiv på ledelse og organisering ved systematisk at forbinde antropologisk og evolutionær forskning i menneskelig organisering med moderne ledelses-, organisations- og motivationsteori. Projektets særlige bidrag består i at undersøge denne forbindelse empirisk i moderne SMV’er og på den baggrund udvikle en analytisk rammemodel. Modellen kan bidrage til en mere nuanceret forståelse af, hvordan ledelses- og organiseringsformer under forskellige betingelser hænger sammen med medarbejdernes motivation, trivsel og samarbejde.

Projektet kan skabe værdi gennem udviklingen af et forskningsbaseret og operationelt analyseramme, der kan give ledelsespraktikere et nyt referencepunkt for at undersøge egen ledelses- og organiseringspraksis, herunder fordelingen af autoritet og indflydelse, beslutningsprocesser, medarbejderinddragelse, samarbejde og fællesskab. Modellen kan desuden anvendes til at identificere mulige overensstemmelser og mismatch mellem organisationens praksis og medarbejdernes behov og forventninger. Dermed kan projektet understøtte arbejdet med ledelsesudvikling, arbejdsmiljø, motivation, trivsel og bæredygtige arbejdsfællesskaber.

Projektet kan være særligt relevant for små og mellemstore virksomheder og mindreorganisationer, som oplever udfordringer med trivsel, engagement og medarbejdertilknytning. Resultaterne kan give ledere og organisationer et mere nuanceret grundlag for at udvikle attraktive arbejdspladser, hvor medarbejdernes faglighed, autonomi og tilhørsforhold understøttes. På længere sigt kan dette bidrage til organisationernes evne til at tiltrække, engagere og fastholde kvalificerede medarbejdere. Projektet skal dog ikke levere én universel opskrift på god ledelse, men et redskab til at vurdere, hvilke principper og praksisser der fungerer, for hvem og under hvilke organisatoriske betingelser.

Uddannelsesmæssigt kan projektet styrke den forskningsbaserede og praksisnære undervisning inden for ledelse, organisation, HR og arbejdsmiljø. Rammemodellen, de empiriske organisationscases og de praksisrettede værktøjer kan anvendes på videregående ledelsesuddannelser, og give de studerende mulighed for at analysere konkrete ledelses- og organiseringsproblemer og forholde sig kritisk til skiftende teorier og idealer om god ledelse. Projektet kan samtidig danne grundlag for kompetenceudvikling, efteruddannelse og workshops for ledelsespraktikere.

Samlet set kan projektet skabe værdi ved at bygge bro mellem forskning, uddannelse og organisatorisk praksis. Den analytiske rammemodel kan give forskere et grundlag for videre empiriske undersøgelser, undervisere et nyt praksisnært læringsredskab og ledelsespraktikere et forskningsbaseret referencepunkt for udvikling af ledelse og organisering. Projektets langsigtede impact består dermed i at kvalificere arbejdet med mere motiverende, trivselsfremmende og menneskeligt bæredygtige organisationer.