Klasserumskultur

Projekttitel Klasserumskultur
Projekttype Anvendt forskning og udvikling
Frascati Ja
Tema Innovation | Undervisning
Teaser En undersøgelses af erhvervsakademistuderende mhp. at gennemføre aktioner, der kan inkludere og engagere en differentieret studentermasse.
Status Afsluttet
Ejer  
- Akademi Erhvervsakademi MidtVest (EAMV)
- Kontaktperson Margrethe Børsting
Udviklings- og Videncenterchef
meb@eamv.dk
29693715
Nat./Int. Nationalt
Projektperiode 08. august 2014 - 31. december 2017
Projektbeskrivelse  
- Projektresumé

Projektet har til formål at undersøge de studerendes baggrund, sammensætning, typer mv. samt deres opfattelse af klasserumskulturen (herunder indlæringsmiljøet) for på baggrund heraf – i dialog med studerende og undervisere – at udvikle aktionsområder, som fremmer en klasserumskultur, der kan inkludere og engagere en differentieret studentermasse.

På baggrund af et undersøgelsesdesign inspireret af Beck og Paulsen (2011) fra Syddansk Universitet gennemføres projektet med forskningsmæssig sparring fra Syddansk Universitet (Steen Beck).

Det teoretiske grundlag for denne undersøgelse er bl.a. Trondmans kultursociologiske typologi, Ziehes modernitetsanalytiske typologi og typologien fra en rapport fra 2008 af forskere på Center for Ungdomsforskning (CEFU 2008). Herudover vil det metodiske udgangspunkt tage afsæt i aktionsforskning (Argyris og Greenwood).

I 2015 gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse af samtlige nye studerende, med henblik på at beskrive de studerendes baggrund, sammensætning, typer mv. samt deres opfattelse af klasserumskulturen (herunder indlæringsmiljøet). Resultatet af denne undersøgelse blev forelagt de enkelte underviserteams.

Efterfølgende blev 3 klasser udvalgt til en nærmere interviewundersøgelse med henblik på nærmere at afdække klasserumskulturen som den er etableret efter ca. et halvt år. Resultatet af disse interviews blev præsenteret for de respektive underviserteams.

På baggrund af disse resultater afholdtes i maj 2016 en workshop med lektor Steen Beck og samtlige undervisere på EAMV. Her blev der dels arbejdet med fortolkning af undersøgelsesresultaterne, og dels med en model for hvordan man kan planlægge, gennemføre, evaluere og dokumentere aktioner i de enkelte klasser. Denne model – kaldet aktionslæring – sætter den enkelte underviser i stand til på et systematisk grundlag at udvikle sin undervisning, og videndele sine erfaringer med denne udvikling.  Der er samtidig tale om en afprøvning af denne model på en videregående uddannelsesinstitution (den er oprindeligt afprøvet på gymnasialt niveau).

November 2016 er en del aktioner i gang, og flere planlægges i 2017. Det er hensigten løbende at rapportere resultater fra disse aktioner, og videndele erfaringerne såvel internt som eksternt.

 

- Baggrund og formål

Projektet har til formål:

At undersøge de studerendes baggrund, sammensætning, typer mv. samt deres opfattelse af klasserumskulturen (herunder indlæringsmiljøet) for på baggrund heraf – i dialog med studerende og undervisere – at udvikle aktionsområder, som fremmer en klasserumskultur, der kan inkludere og engagere en differentieret studentermasse.

 

- Aktiviteter og handling

Fase 1

I 2014 er der gennemført forskellige indledende undersøgelser med henblik på at indkredse, hvilke forhold undervisere og studerende selv mener er relevante i forbindelse med klasserumskultur på EAMV.

Udfordringsanalyse

Workshop på akademiet – de enkelte underviserteams har gennem workshops beskrevet, hvad de opfatter som udfordringer, når de står i klasserummet.

(Personlige kompetencer, studerende med handicaps, forskellige faglige forudsætninger, sociale kompetencer, forskellige livssituationer/-faser, motivation, mere elev end studerende)

  1. august: ”Velkommen tilbage EAMV”

Fælles dag for alle ansatte på akademiet med fokus på intro af nye studerende)

  • Foredrag og oplæg – indsigt og forståelse af vores studerende nu og i fremtiden
  • Workshop på tværs af teams: Intro for nye studerende – hvad gør vi i dag?
  • Workshop i de enkelte underviserteams (herefter skriftligt output fra alle teams): Planlægning af intro for nye studerende – hvad vil vi fremadrettet?

 

  1. September: Uddannelsesledermøde

Videndeling af output fra august-seancen

 

Spørgeskemaundersøgelse

I forbindelse med dette intro-fokus har samtlige studerende på akademiet desuden udfyldt et spørgeskema (”Min første måned på EAMV”) vedr. deres oplevelse af studiestart september 2014 (det er i starten af studiet det største frafald sker).

 

Studietur Hamborg

  • Inspiration og erfaringsudveksling med tyske kollegaer på to skoler i Hamborg
  • Workshops i de enkelte underviserteams:
    Refleksion over den fælles udfordringsanalyse, identifikation af teamets vigtigste udfordringer, beskrivelse af løsninger og tiltag pt., gennemgang af dataindsamling (se ovenfor) mhp. forbedring af de studerendes oplevelse af den første måned på EAMV.

 

  1. november: Møde med alle teamrepræsentanter

Opsamling og videndeling i forhold til teamopgaven fra studieturen i Hamborg

 

Pilotprojekter

Diverse pilotprojekter i udvalgte klasser i løbet af efteråret 2014 – bl.a. på MØK og EKON.

Herudover er der foretaget diverse litteraturstudier mhp. at indkredse relevant teori og tidligere undersøgelser på dette område

På baggrund af ovenstående input fra studerende og undervisere samt litteraturstudier er projektgruppen nået frem til et undersøgelsesdesign for fase 2 og 3 i projektet. Dette undersøgelsesdesign er bl.a. inspireret af Beck og Paulsen (2011) fra Syddansk Universitet og tænkes gennemført med forskningsmæssig sparring med Annemarie Østergaard Fra Ålborg Universitet.

Det teoretiske grundlag for denne undersøgelse er bl.a. Trondmans kultursociologiske typologi, Ziehes modernitetsanalytiske typologi og typologien fra en rapport fra 2008 af forskere på Center for Ungdomsforskning (CEFU 2008). Herudover vil det metodiske udgangspunkt tage afsæt i aktionsforskning (Argyris og Greenwood).

Beck og Paulsen’s undersøgelse vedrører HF-kursister, men disse har mange fælles træk med studerende på de korte videregående uddannelser. Hermed kan vi (i modsætning til andre studier af frafald på videregående uddannelser) inddrage ikke kun de studerendes egen oplevelse af deres situation, men også udbredte teoridannelser vedr. blandt andet ungdomskultur og uddannelsesvalg.


Fase 2

Der gennemføres en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse af dels et individuelt niveau:

  1. Studerende på alle fuldtidsuddannelser. Undersøgelsen centrerer sig om følgende spørgsmål:
    Hvilke tilgange til studielivet udvikler de studerende? Herunder:
  • Hvilke skolemæssige forudsætninger har de studerende?
  • Hvorfor går man på uddannelsen?
  • Hvorfor vælger man at uddanne sig på akademiet?
  • Hvad får man ud af det?
  • Hvordan oplever man samværet med de andre studerende i klassen og på skolen?
  • Hvordan oplever man undervisningen, fagene og underviserne?
  • Hvordan oplever man sin egen indsats, lektielæsning og muligheder for støtte hertil?
  • Hvordan oplever man sine muligheder og sine begrænsninger?
  • Hvad kunne man godt tænke sig anderledes?

På basis af denne undersøgelse kan fordelingen på de forskellige typer af studerende fastlægges, og problemets karakter og årsager dermed beskrives nærmere.

Og dels et kollektivt niveau:

  1. Udvalgte klasser på udvalgte uddannelser. Undersøgelsen centrerer sig om følgende spørgsmål:

Hvilke former for klasserumskultur udvikler der sig i klasser og på hold?

Herunder:

  • Hvilke former for samvær dyrkes og dannes i klassen?
  • Hvordan er samværet i klassen og uden for skoletid?
  • Hvilke grupper er der i klassen?
  • Hvilket forhold er der mellem grupperne?
  • Hvilke interesser, værdier og syn på skolelivet og klassen dyrkes i klassen?
  • Hvordan arbejder man sammen?
  • Hvordan har kursisterne og lærerne det med hinanden?

På basis af denne undersøgelse søges svar på, hvad der skaber den gode klasse. Hvad vil det sige, at en klasse fungerer dårligt? Og er en socialt velfungerende klasse nødvendigvis en fagligt velfunderet klasse?


Fase 3

På basis af resultaterne fra fase 2 planlægges i fase 3 – i samarbejde med underviserteams – aktionsområder med henblik på at fremme en klasserumskultur, der kan inkludere og engagere en differentieret studentermasse. Erfaringerne fra disse aktioner evalueres og formidles videre til andre underviserteams og skoler.

 

- Projektets Metode

Projektets metode er inspireret af Steen Beck’s arbejder med klasserumskultur på HF. (Steen Beck, lektor på Syddansk Universitet)

Metoden baserer sig bl.a. på principper fra aktionsforskning og aktionslæring, og har således både et beskrivende, et analyserende og et handlingsrettet element.

I første del af projektet blev der anvendt en klassisk spørgeskemaundersøgelse baseret på en teoriramme, ligeledes udarbejdet af Steen Beck og Michael Paulsen. Samtlige studerende der startede i 2015 blev spurgt om forskellige ting vedrørende deres baggrund, holdning til det faglige og det sociale m.m.  På basis af disse svar kategoriseredes de studerende i en 3*3 matrice mht. faglige og sociale egenskaber.

Denne analyse blev fulgt op at interviews med studerende fra udvalgte hold (datamatikere, laboranter, serviceøkonomer), bla. for at få udfoldet eksempler på disse 9 kategorier.

I 2.del af projektet arbejder de enkelte underviserteams med at beskrive, planlægge, gennemføre og evaluere aktioner på de enkelte hold, med udgangspunkt i ovenstående kategorisering. Er der f.eks. mange i én af de gule eller røde kategorier taler det for at der skal iværksættes aktioner som er egnet til at påvirke disse i retning af at komme nærmere én af de grønne kategorier.

Selve arbejdet med aktionerne på de enkelte hold blev igangsat efter en workshop med Steen Beck. Udgangspunktet var her en model udarbejdet af Steen Beck, som specificerer hvordan den enkelte underviser kan arbejde med aktionslæring  på holdniveau med udgangspunkt i den kendte cyklus fra aktionsforskningen:

 

De forventede resultater af dette arbejde er dels nogle konkrete erfaringer med hvad der virker (og dokumentation af dette), og dels nogle konkrete erfaringer med at bruge aktionsforskning/aktionslæring i undervisningssammenhæng.

 

- Projektets Forventede Resultater

De forventede resultater af dette arbejde er dels nogle konkrete erfaringer med hvad der virker (og dokumentation af dette), og dels nogle konkrete erfaringer med at bruge aktionsforskning/aktionslæring i undervisningssammenhæng.

Følg projektet her:

http://www.eamv.dk/EAMV/Forskning-og-udvikling/Forskning-og-udvikling

- Projektets Forventede Effekt

Det forventes, at projektet resulterer i at undervisere er bedre rustet til at tilrettelægge undervisning som er egnet til at inkludere og engagere en differentieret studentermasse. Derudover vil det give nogle konkrete erfaringer med at bruge aktionsforskning/aktionslæring i undervisningssammenhæng.

Tags Aktionsforskning | Aktionslæring | Fastholdelse | Integration | Klasserumskultur
Deltagere  
- Studerende
- Medarbejdere Helle Bjørnager
Helle Hagen Sveigaard
Kurt Hvid Olsen
Louise Klokker
Susanne Nielsen
Knud Erik Rasmussen

Erhvervsakademi MidtVest (EAMV)
Jens Ulrich Bækgaard
- Virksomhedsrepræsentanter
- Andre
Partnere Syddansk Universitet
Finansiering  
- Intern 100%
- Ekstern
Resultat
Evaluering
Formidlingsform  
- Resultatets formidling
- Resultaternes værdi

I august måned 2017 udarbejdede Markedsføringsøkonomuddannelsen på EAMV et udviklingsprojekt, der integrerer flere aktioner fra idekataloget i fase 3 til et samlet fundament for introduktionen til uddannelsen. ”Pakken” bestod af følgende elementer:
- Ny skemastruktur
- Tidlig test af klasserumskultur
- Test af læringsstile
- Test af JTI profil
- Spørgeskema vedrørende de studerendes sociale og faglige trivsel
- Ny struktur og indhold af statussamtaler
De erfaringer EAMV har haft med ovenstående ”Pakke” har overvejende været positive. Den største fordel ved den nye skemastruktur har været, at underviserne har fået mere tid til vejledning af den enkelte studerende og hermed hurtigere kan spotte eventuelle læringsproblemer. De enkelte tests er primært blevet brugt til sammensætning af teams og studiegrupper fra studiestarten, og hermed har EAMV undgået ”klikedannelser” i klasserummet. Endelig har statussamtalerne i uge 43 med udgangspunkt i de studerendes faglige og sociale trivsel bevirket en hurtigere indgriben i en eventuel manglende trivsel. Sluttelig har EAMV haft en betydelig mindre frafald på begge hold end året tidligere.

Efterskrift
En vigtig pointe fra aktionerne er, at det er vigtigt, at dannelsen af en klasserumskultur bliver formuleret som et fælles ansvar, og som noget alle aktører (undervisere, studerende og ledelse) har betydning for og ikke som noget, de studerende alene bærer ansvaret for at få til at fungere. Hvis der skal skabes inkluderende og engagerende klasserumskulturer, så handler det om at få skabt en fælles dagsorden for at klasserumskulturen er vigtig, men også at forandringen er knyttet til en fælles vision og forståelse af, hvad det er for en klasserumskultur – og i videre betydning hvilken lærings- og videns kultur, man vil skabe på EAMV. Samt at der arbejdes ud fra en bred forståelse af klasserumskultur, som giver rum for, at alle aktører sammen og hver for sig gør en indsats for at få det til at fungere.

- Målgruppen
- Publikationer Rapport