Karrierefokus – i og efter gymnasiet

Karrierefokus i og efter gymnasiet er et samarbejde mellem Studievalg København, 17 gymnasier og 3 videregående uddannelser. Projektet er støttet af Region Hovedstaden.

Projektets mål er at forebygge, at unge bliver “ufaglærte studenter”, der ikke tager en uddannelse efter studentereksamen og/eller ikke har tilstrækkelige karrierekompetencer til at kunne foretage kvalificerede studie- og erhvervsvalg. Tesen er, at vi allerede i gymnasiet skal arbejde målrettet med de unges karrierekompetencer. Det skal ikke alene ske i vejledningen, men også som en del af undervisningen.

Sammen udvikler projektets deltagere derfor modeller og partnerskaber, der skal sikre, at de unge i løbet af gymnasiet bliver kompetente til og motiverede for at træffe et godt uddannelsesvalg efter studentereksamen.

Ved at binde KEA tættere sammen med gymnasieskolerne er det målet, at både gymnasielærere og -elever skal få øjnene op for de praksisnære uddannelsestilbud.

Projektet er ejet af Ørestad Gymnasium. KEA har – sammen med UCC og CPH Business Academy – fungeret som samarbejdspartner på projektet.

Baggrund

I den nyeste gymnasiereform er karrierekompetencer ét af de fire kompetencemål, som skal integreres på skolerne. Er karrierekompetencer ét af konkurrencestatens virkemidler, eller kan de ruste eleverne til at træffe livsvalg såsom uddannelsesvalg og professionsveje? Mange gymnasieelever opnår ikke den afklaring og de valgkompetencer, der er nødvendige i forhold til at vælge og gennemføre en videregående uddannelse.

Problemerne med manglende afklaring og manglende karrierekompetencer påvirker ikke kun de frafaldstruede elever, men også gymnasieeleverne bredt set.

Gymnasierne uddanner i dag en langt større gruppe af unge og til et langt bredere spektrum af uddannelser og erhverv. Det betyder, at flere unge står overfor opgaven med at skulle træffe uddannelsesvalg, der kan føre til beskæftigelse og indtjening på arbejdsmarkedet.

Samtidig er valget af videre uddannelse og karriere mere komplekst end tidligere. Blandt andet som følge af den høje forandringshastighed på arbejdsmarkedet, som betyder, at de unge, der går i gymnasiet i dag, må forventes løbende at skulle ændre og tilpasse deres karriere i forhold til de jobmuligheder, der viser sig. Der er derfor et stigende behov for, at gymnasieelever gennem gymnasiet udvikler kompetencer i forhold til at kunne håndtere fremtidige uddannelses- og karrierevalg, sådan at de er i stand til på en kvalificeret måde at håndtere fremtidige valg- og overgangssituationer.

Formål

Projektets mål er at forebygge, at unge bliver ufokuserede studenter, der ikke tager en uddannelse efter studentereksamen og/eller ikke har tilstrækkelige karrierekompetencer til at kunne foretage kvalificerede studie- og erhvervsvalg. ‘Karrierefokus – i og efter gymnasiet’ ønsker på denne baggrund at udvikle modeller og partnerskaber, der skal sikre, at de unge i løbet af gymnasiet bliver kompetente til og motiverede for at træffe et godt uddannelsesvalg efter studentereksamen.

Ved at binde KEA tættere sammen med gymnasieskolerne er det målet, at både gymnasielærere og -elever overordnet set skal få øjnene op for de praksisnære uddannelsestilbud, og i særdeleshed får lettere ved at finde vej til KEAs uddannelser.

Forsøg med karrierelæring

I ‘Karrierefokus – i og efter gymnasiet’ har lærere i samarbejde med studievalgsvejledere, videregående uddannelser og virksomheder lavet en række forsøg med karrierelæring, hvilket kan opresumeres i fem forsøgstyper:

• Forsøgstype 1: Virksomhedssamarbejde og brancheforløb
• Forsøgstype 2: Karriere som tema i undervisningen
• Forsøgstype 3: Karrieredage
• Forsøgstype 4: Refleksionsøvelser
• Forsøgstype 5: Uddannelsessamarbejde

Forsøgene har været udført på tværs af alle de gymnasiale uddannelser STX, HTX, HHX og HF.

Modeller, undervisningsforløb og øvelser

På baggrund af projektets forsøg med karrierelæring har ‘Karrierefokus – i og efter gymnasiet’ udviklet modeller for, hvordan karrierekompetencer kan inkluderes i undervisningen, og hvordan disse kan indtænkes i en progression. Der er således udviklet modeller til og eksempler på undervisningsforløb, samt øvelser til arbejdet med karrierelæring i gymnasiet.

Alle forløb er udviklet og afprøvet af lærere og vejledere i projektet. Der er således ikke tale om “færdigstøbte” produkter, men om erfaringer fra kolleger, der kan danne afsæt for andre læreres videre arbejde.

KEAs aktiviteter og handlinger

KEA har været involveret i flere forsøg og har bl.a. afholdt uddannelsesbesøg og udviklet undervisningsforløb og -materialer om følgende af KEAs uddannelser:

• Automationsteknolog
• Optometri
• Produktionsteknolog
• Kort- og landmålingstekniker
• Energiteknolog
• IT-teknolog

Workshops

Karrierefokus-projektet afholdte to workshops henholdsvis den 25 august og den 14 september 2016 med inspiration til karrierelæring – fra lærer til lærer. Det var lærere og vejledere som holdt oplæg om, hvordan de har arbejdet med karrierelæring i deres undervisning.

Konference om karrierelæring i gymnasiet

Konference afholdt d. 6. december 2016 på Campus Carlsberg i København (UCC).

På konferencen deler forskere, lærere og ledelse deres erfaringer og anbefalinger
med karrierelæring i gymnasiet. Vi runder af med debat om moderniseringen af almendannelsen og konkurrencestatens soldater, der blev udløst i medierne i forbindelse med regeringens udspil til en gymnasiereform tidligere på året.

Konferencen drejede sig om følgende spørgsmål:

• Hvordan kan gymnasieelever blive bedre rustet til at træffe valg om videregående uddannelse og erhverv?
• Hvordan kan karrierelæring udvikle gymnasieelevers motivation for læring
  og uddannelse?
• Hvordan kan gymnasier inddrage karrierelæring efter reformen?

Om forskning i karrierelæring

Center for Ungdomsforskning (CeFU) har kommet med input til og bistået udviklingen af arbejdet med karrierelæring i gymnasiet. Dels har de fremsat anbefalinger til, hvordan vi kan arbejde med karrierelæring i gymnasiet og dels har de udviklet et redskab (”Karrierelæringsmodellen”), der gør det muligt at opdele karrierelæring i delkompetencer, som gymnasierne kan arbejde med.

Centerleder Noemi Katznelson er ansvarlig for forskningen i forbindelse med Karrierefokus-projektet.

Her kan I downloade pjecen om karrierelæring

Karrierelæringsmodellen

Ud fra interview og observationer med projektets lærere og elever har CeFU udarbejdet en ‘Karrierelæringsmodel’ der skal fungere som et redskab til lærerne, når de arbejder med karrierelæring. Modellen er tænkt som et pædagogisk refleksionsredskab, der kan benyttes i forbindelse med planlægning og evaluering af karrierelæringsforløb. Redskabet tilbyder et fagligt sprog, som gør det muligt at indfange, tydeliggøre og konkretisere, hvordan karrierelæring kan forstås og arbejdes med i konkrete pædagogiske sammenhænge.

Karrierelæringsmodellen rummer tre overordnede mål eller indsatsområder:

• Valgkompetencer – ‘Erfaring med mine handlinger og beslutninger’
• Selvindsigt – ‘Viden og erfaring med mig’
• Faglig profil – ‘Viden om og erfaring med uddannelse, fag og job’

Disse mål/indsatsområder skal være styrende for de aktiviteter, de enkelte klasser skal deltage i, og aktiviteterne skal også evalueres ud fra disse mål. Mange aktiviteter vil naturligt omfatte mere end et mål.

Karrierelæringsmodellen

• At der udvikles modeller til og eksempler på undervisningsforløb, samt øvelser til arbejdet med karrierelæring i gymnasiet.

• At de deltagende færdige studenter bliver mere afklarede omkring deres karrierevalg og motiverede for uddannelse. Succeskriteriet er, at 50 % af dem starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse i projektperioden

• At der er etableret et nyt koncept mellem uddannelsesinstitutioner, Studievalg og virksomheder om at understøtte gymnasieelevers valg af karriere og uddannelse og dermed forebygge, at der bliver flere ufokuserede studenter.

•  At der er etableret et nyt formaliseret regionalt samarbejde mellem Studievalg, jobcentre, Ungdommens Uddannelsesvejledning og uddannelsesinstitutioner om at understøtte de ufokuserede studenters karrierevalg og sikre deres overgang til en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Forventede resultater for uddannelsessamarbejdet

• Udvikling af undervisningsforløb og -materialer om videregående uddannelser, deriblandt en række af KEAs uddannelser

• Materialerne bliver anvendt som afsæt for at styrke elevernes karrierekompetencer

• Materialerne spredes og forankres

• Forløbet danner grundlag for bedre sammenhæng i karrierevejledningen

• Eleverne, der deltager i forløbene er mere afklarede i fht. deres karriere- og uddannelsesvalg

Der er opstillet følgende effektmål for projektet:

• At der er skabt et fælles fokus hos alle relevante aktører om, hvordan man løser udfordringen om de ufokuserede studenter

• At eleverne på de gymnasielle uddannelser opnår øgede karrierekompetencer

• At overgangsfrekvensen til erhvervskompetencegivende uddannelse øges med 10 procentpoint for eleverne på de deltagende gymnasier (målt 2 år efter afsluttet studentereksamen)

I CeFU’s endelige evalueringsrapport “Karrierelæring i gymnasiet – De vidste ikke hvad de ville” stiller CeFU skarpt på resultaterne af forsøgsgymnasiernes arbejde, erfaringer og kommer med konklusioner på projektet.

Undersøgelsens samlede data – det kvalitative såvel som det kvantitative – peger på, at karrierelæring har en effekt på elevernes forventninger og orienteringer i relation til uddannelse og beskæftigelse. Undersøgelsens data består af:

• En spørgeskemaundersøgelse i 50 gymnasieklasser (i alt 1608 besvarelser)

• Observationer af forsøg

• Fokusgruppeinterviews med i alt ca. 50 elever

• Fokusgruppeinterviews med i alt 25 lærere, ledere, vejledere og samarbejdspartnere

• Diverse dokumenter og materialer fra forsøgene samt skolernes afrapporteringer samt skriftlige selvevalueringsrapporter fra koordinatorer på videregående uddannelser og Studievalg

Se evalueringsrapporter fra projektet ved at følge dette link