Hop til indhold

IMFABA – Local and sustainable protein production with improved faba beans

Projekttitel IMFABA – Local and sustainable protein production with improved faba beans
Projekttype Innovationsprojekter
Frascati Nej
Tema Bæredygtighed | Fødevarer | Teknologi
Teaser Der bliver brug for mere lokalt dyrket protein til foder og fødevarer. Hestebønnen er et godt bud, men der er brug for mere udbyttestabile sorter
Status Igangværende
Ejer  
- Akademi Erhvervsakademi Aarhus (EAAA)
- Kontaktperson Svend Secher Dam & Bjørn Petrat-Melin
lektor
ssd@eaaa.dk / bmel@eaaa.dk
72286486 / 72286469
Nat./Int. Internationalt
Projektperiode 01. april 2021 - 31. marts 2025
Projektbeskrivelse  
- Projektresumé

I 1980’erne dyrkede man en del bælgfrugt (hovedsagelig ærter) i Danmark, men disse sorter var ikke tilpasset det danske klima, hvilket resulterede i meget svingende udbytte. Inden for de sidste år har hestebønner vundet frem og står i dag for ca. 60 % af arealet af de ca. 42.000 hektar dyrket med bælgplanter. Hestebønner er tilpasset vidt forskellige klimaer, giver især højt udbytte under milde og fugtige forhold, men er meget sensitive over for tørke, som vi for eksempel så det i sommeren 2018.

Formålet med IMFABA projektet er at øge mængden og forbedre sammensætningen af protein i det modne hestebønnefrø samt forbedre hestebønnens tørkeresistens. I det tidligere projekt NORFAB blev der etableret en platform med genetisk viden, ekspertise og forædlingsmateriale af hestebønner, som bliver anvendt i IMFABA projektet. Det vil skabe basis for en langsigtet strategi for forædlingen af hestebønner med forbedret proteinsammensætning og -indhold, samt sikrer landmanden godt udbytte, også i de tørre vækstsæsoner.

 

- Baggrund og formål
- Aktiviteter og handling

Stig U. Andersen fra Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, er projektleder. Han har samlet forskere fra Erhvervsakademi Aarhus, Aarhus Universitet (Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning) og Københavns Universitet (Plante- og Miljøvidenskab) samt planteforædlere fra Sejet Planteforædling og Nordic Seed.

- Projektets Metode

Erhvervsakademi Aarhus har ansvaret for udvikling af en hurtigmetode baseret på infrarød spektroskopi (NIR, Near Infra-Red) til måling af proteinindhold i de ca. 600 forskellige linjer af hestebønner, som bliver undersøgt i projektet. Derudover skal vi anvende de genetiske data (DNA-sekvenser) for hver enkelt linje til at bestemme protein og aminosyresammensætning i det modne frø ved hjælp af massespektrometri. Denne viden skal sammen med viden fra projektets øvrige partnere bruges af forædlerne til at forædle endnu bedre hestebønnesorter som bælgplanteafgrøder på de Nordeuropæiske marker.

 

- Projektets Forventede Resultater

Forskningsartikler, konferencebidrag, samt integration af den nye viden i kompetencecenterets uddannelser.  

- Projektets Forventede Effekt
Tags
Deltagere
Partnere
Finansiering
Resultat
Evaluering
Formidlingsform  
- Resultatets formidling
- Resultaternes værdi
- Målgruppen
- Publikationer