Hop til indhold

Hindring af mikroorganismers vækst i naturmaling

Projekttitel Hindring af mikroorganismers vækst i naturmaling
Projekttype Anvendt forskning og udvikling
Frascati Ja
Tema Miljø | Sundhed | Teknik
Teaser Undersøgelse af alternative løsninger til at forhindre mikrobiel vækst i udvalgt naturmaling
Status Afsluttet
Ejer  
- Akademi Zealand – Sjællands Erhvervsakademi
- Kontaktperson Lone Buhl
Lektor
lobu@zealand.dk
50762671
Nat./Int. Nationalt
Projektperiode 01. november 2016 - 03. juli 2017
Projektbeskrivelse  
- Projektresumé

Hos firmaet Egen Vinding og Datter (EVD) har de fået problemer med nedsat lagerstabilitet af deres naturmaling, da der vokser skimmel på overfladen af malingen. Da det er naturmaling bruges der kun ingredienser fra E-nummerlisten. Teknologisk Institut har forslået at finde årsagen til skimmel, og EVD har på TI’s anbefaling iværksat desinfektionsprocedurer uden positivt resultat. Det har heller ikke hjulpet at isolere produktionen fra resten af virksomhedens aktiviteter.

Projektet går ud på:

  • Udvælge relevante mikroorganismer til test af konserveringsmidler i maling
  • At analysere, hvilke fødevaregodkendte konserveringsmidler, der er effektive ved malings pH – enten alene eller i kombination
  • At finde ud af, hvor væksten kommer fra
    • Råvarer (særligt fokus på kridtet)
    • Omgivelser

Udvalgt konserveringsmiddel eller kombination af konserveringsmidler testes i maling.

- Baggrund og formål

Projektets primære mål er at få afhjulpet problemer med skimmelforekomst i naturmaling, så der er en bedre lagerstabilitet og dermed en bedre økonomi i produktionen.

Undervejs i projektet får de studerende mulighed for at deltage i analyserne, hvilket vil sige at arbejde systematisk og udtænke alternative laboratoriemæssige løsningsmuligheder. Desuden skal de studerende deltage i problemløsning af nogle af de problemer, der vil opstå, i forbindelse med analyserne.

Som undervisere får vi en øget viden om konserveringsmidlernes virkning i alternative produkter som maling, øget viden om konserveringsmiddeltestning og udført udviklingsarbejde i forbindelse med en metode til test af maling. Endeligt vil lærerne dokumentere arbejdet i form af indlæg som working paper eller block. Ovennævnte kan bruges i forbindelse med de involverede læreres lektoranmodning.

For EASJ er det en mulighed for at få en erhvervskontakt inden for et område, som vi ikke umiddelbart har kontakt med i øvrigt. Dette vil kunne være medhjælpende til, at EASJ får opfyldt sine mål i forbindelse med udviklingskontrakten.

- Aktiviteter og handling
  • Identifikation af skimmel i maling
  • Teste konserveringsmidlers effekt på mikroorg.
  • Teste konserveringsmidlers effekt i maling
- Projektets Metode
  • Litteraturstudier og udvikling af forsøgsdesign
  • Sætte kimfaldsplader op i produktionen
  • Test af råvarer
  • udtage svaberprøver eller skylleprøver
  • Teste konserveringsmidlers – og kombinationers – effekt på udvalgte mikroorganismer
  • Teste konserveringsmidlers – og kombinationers – effekt på udvalgte mikroorganismer i maling
  • Databehandling
  • Produktion af working paper eller blog
- Projektets Forventede Resultater
  • Vi identificerer forureningskilden/kilderne
  • Udvikling af metode til test af konserveringsmidlers virkning i maling
  • Vi finder en effektiv konserveringsmetode til malingen
  • Mulighed for et eksamensprojekt for de studerende
  • Vi laver et working paper eller blog, der er offentlig tilgængeligt
- Projektets Forventede Effekt

Effekten kan måles efter 1-2 måneder, hvor vi kan se, om der har været bedre lagerstabilitet.

Det vil bidrage til, at de studerende bliver mere engagerede og selvstændige, hvilket vil munde ud i bedre skoleprojekter og ruste dem bedre til praktikopholdet.

Tags bakterier | forureningskilde | konserveringsmidler | naturmaling
Deltagere  
- Studerende
- Medarbejdere Zealand – Sjællands Erhvervsakademi
Mette Nielsen
Julie Just Munch
- Virksomhedsrepræsentanter
- Andre
Partnere Egen Vinding og Datter (EVD)
Finansiering
Resultat

Effekten af natriumbenzoat, kaliumsorbat, natriumpropionat og methylparaben er blevet testet på Micrococcus, Pseudomonas, Cladosporium og Aspergillus i maling ved pH 4, pH 5 og pH 7. Det kan konkluderes, at det af de testede konserveringsmidler kun er methylparaben, der virker hæmmende på alle de anvendte mikroorganismer.

Natriumbenzoats og kaliumsorbats synergistiske effekt ses på alle fire mikroorganismer ved pH 4.

En metode til direkte påvisning af bakterievækst i maling ved at tilsætte TTC er blevet udviklet. Det kunne konstateres, at der er en direkte sammenhæng mellem rødfarvning, koncentration af maling og inokulationsmængde af bakterier. Metoden kunne også bruges til at vise methylparabens hæmmende effekt på væksten af Pseudomonas.

Evaluering

Projektet har nået en del af de mål, der blev opstillet ved projektstart. Der er påvist en hæmmende effekt af de undersøgte konserveringsmidler på udvalgte mikroorganismer. Råvarer er blevet udelukket som forureningskilde. Studerende har arbejdet med opgaver indenfor projektet, som har dannet grundlag for deres skoleprojekteksamen. Projektgruppens deltagere har lavet udviklingsarbejde og beskrevet arbejdet i et working paper

Formidlingsform  
- Resultatets formidling

Working paper
Skriftlig rapport ved skoleprojekteksamen

- Resultaternes værdi

EVD har fået undersøgt 3 konserveringsmidler, de havde interesse i at se, om de kunne benytte i deres produktion af naturmaling. Data gør nu EVD i stand til at beslutte, om de vil ændre pH niveauet i malingen, således at konserveringsmidlerne er virksomme. EVD har endvidere fået data som viser, at deres råvarer ikke er forureningskilden.
Der er udviklet en metode, der gør det muligt at demonstrere konserveringsmidlers hæmmende effekt på bakterier direkte i maling.

- Målgruppen EVD har fået undersøgt 3 konserveringsmidler, de havde interesse i at se, om de kunne benytte i deres produktion af naturmaling. Data gør nu EVD i stand til at beslutte, om de vil ændre pH niveauet i malingen, således at konserveringsmidlerne er virksomme. EVD har endvidere fået data som viser, at deres råvarer ikke er forureningskilden. Der er udviklet en metode, der gør det muligt at demonstrere konserveringsmidlers hæmmende effekt på bakterier direkte i maling
- Publikationer Rapport