Fremtidens kompetencer for medarbejdere i oplevelsessektoren
| Projekttitel | Fremtidens kompetencer for medarbejdere i oplevelsessektoren |
|---|---|
| Projekttype | Anvendt forskning og udvikling |
| Frascati | Ja |
| Tema | Business | Teknologi | Turisme |
| Teaser | Med ChatGPT’s indtog på verdensscenen i 2023 fik oplevelsesbranchen øjnene op for de muligheder og udfordringer, som den 4. teknologiske revolution kommer med. |
| Status | Afsluttet |
| Ejer | |
| - Akademi | Erhvervsakademi Dania |
| - Kontaktperson | Morten Winther Hansen Lektor moha@eadania.dk 72291000 |
| Nat./Int. | Nationalt |
| Projektperiode | 01. august 2023 - 31. december 2023 |
| Projektbeskrivelse | |
| - Projektresumé | Projektet udspringer af en aktuel debat inden for turismebranchen omkring fremtidens kompetencer, samt hvilke typer medarbejdere turisme- og oplevelsesvirksomheder får behov for. Med den seneste tids eksplosive fremvækst af nye teknologier såsom AI, ChatGPT mm. vil der i stigende grad opstå et behov for at forstå, hvilke kompetencer som behøves for at forblive konkurrencedygtige. Med udgangspunkt i artiklen ”The digital skills divide: evidence from the European tourism industry” [1] som konkluderer at: ”The largest gaps between the current and the future skill levels were identified for artificial intelligence and robotics skills and augmented reality and virtual reality skills, but these skills, together with computer programming skills, were considered also as the least important digital skills.” vil vi undersøge, hvilke kompetencer, som turisme- og oplevelseserhvervet fremover kommer til at få behov for. Ovenstående forskningsartikel havde fokus på ledelseslaget i oplevelsesvirksomheder fra forskellige dele af branchen. I dette studie vil vi interviewe dimittender fra vores IHM- og SØK-uddannelser, som arbejder inden for branchen for på den måde at frembringe et billede af, hvilke kompetencer, de oplever, branchen har brug for inden for kunstig intelligens sammenholdt med de kompetencer, de havde/har efter endt uddannelse. Det er dog vigtigt at påpege, at vi ikke vil fokusere på at identificere specifikke tekniske kompetencer (anvendelse af specifikke programmer mm.), men mere de overordnede kompetencer, som vil blive efterspurgt – og i nogen grad gør det allerede nu. Som ovenstående artikel fremhæver: “Our research has shown that many systems and software packages are used (e.g. for reservations, marketing, maintenance, finance): the future will bring only more diversity in systems, applications and software. For tourism education, it will be impossible to train students in the use of all these systems and in all upcoming changes. This is the main reason why self-learning capacities are so important: these will enable people to cope with digital innovations in the future.” Forskningsspørgsmål:
[1] Carlisle, S., Ivanov, S. and Dijkmans, C. (2023), “The digital skills divide: evidence from the European tourism industry”, Journal of Tourism Futures, Vol. 9 No. 2, pp. 240-266. https://doi.org/10.1108/JTF-07-2020-0114
|
| - Baggrund og formål | I vores arbejde med videngrundlaget for IHM for 2022 blev det tydeligt for SØK/IHM-afdelingen, at de studerendes vurdering af ”Viden om teknologi i undervisningen” er lav. Dette, sammenholdt med det øgede behov for viden om teknologi (herunder kunstig intelligens), som udtrykkes af branchens aktører, udgør et videnhul, som vi med dette projekt vil forsøge at udfylde. Dette gælder både for branchen, for erhvervsakademisektoren generelt samt specifikt for Erhvervsakademi Danias videngrundlag inden for turisme og oplevelser. Projektet skaber værdi for erhvervet igennem en identificering af de påkrævede kompetencer, som udviklingen inden for kunstig intelligens stiller. Projektet skaber også værdi for selve erhvervsakademisektoren, da de identificerede kompetencer forventes at være relevante for – og dermed også anvendelige i – lignende uddannelser i Danmark, som fokuserer på turisme- og oplevelseserhvervet. De identificerede kompetencer vil endvidere også med stor sandsynlighed være relevante for andre brancher og dermed andre uddannelser, såsom markedsførings- og handelsøkonom. |
| - Aktiviteter og handling | Projektet består af én arbejdspakke (WP), som er inddelt i en række arbejdsopgaver (T) og et videnprodukt (D)
WP1: Udvikling af spørgeramme, afvikling af interviews, analyse af interviews T1.1: Udvikling af spørgerammen og udvælgelse af 4 relevante cases (august) T1.2: Afvikling af interviews (September/oktober) T1.3: Analyse af interviews (november) T1.4: Udarbejdelse af working paper / artikel
D1.1: Working paper / artikel til evt. publikation |
| - Projektets Metode | Det teoretiske ståsted er det pragmatiske paradigme. Udgangspunktet er her, at vi ikke på forhånd vil lægge os fast på et specifikt teoretisk ståsted og lade projektets undersøgelsesdesign og metode diktere af dette, men lade ”problemet” diktere, hvilke videnskabelige metoder, der skal sættes i spil. Den metodiske tilgang vil være et kvalitativt casestudie med semistrukturerede kvalitative interviews og efterfølgende kvalitative indholdsanalyser for at identificere både dimittenders nuværende kompetenceniveau og branchens efterspørgsel efter kompetencer med henblik på at identificere branchens kompetencebehov nu og i fremtiden. Relevante data fra Dimittendundersøgelser vil blive inddraget, hvis de bliver tilgængelige inden studiets afslutning. |
| - Projektets Forventede Resultater | Resultatet af dette projekt forventes at være en identifikation af fremtidens digitale kompetencer med særligt fokus på kunstig intelligens for medarbejdere i turisme- og oplevelseserhvervene i Danmark. Projektet afsluttes med et akademisk videnprodukt i form af et working paper eller en artikel, som kan blive publiceret.
|
| - Projektets Forventede Effekt | Projektets primære videnprodukt i form af et working paper eller en artikel til publikation, vil kunne omskrives til artikler eller debatindlæg og på den måde komme bredt ud i turisme- og oplevelsesbranchen. Både blandt de mange forskelligartede aktører, men i høj grad også blandt de uddannelsesinstitutioner, som uddanner fremtidens servicepersonale. |
| Tags | |
| Deltagere | |
| - Studerende | |
| - Medarbejdere | Erhvervsakademi Dania Bettina Lyngsdal BaumgartenTorben Engstrøm Underlin |
| - Virksomhedsrepræsentanter | |
| - Andre | |
| Partnere | |
| Finansiering | |
| Resultat | |
| Evaluering | |
| Formidlingsform | |
| - Resultatets formidling | |
| - Resultaternes værdi | |
| - Målgruppen | |
| - Publikationer |