Hop til indhold

Evaluering af Diplomuddannelsen i ledelse

Projekttitel Evaluering af Diplomuddannelsen i ledelse
Projekttype Anvendt forskning og udvikling
Frascati Ja
Tema Business
Teaser Grounded Theory som metode og fremtidig pædagogik?
Status Afsluttet
Ejer  
- Akademi Zealand – Sjællands Erhvervsakademi
- Kontaktperson Michael Højlund Larsen
Chefkonsulent
Miho@zealand.dk
50762637
Nat./Int. Nationalt
Projektperiode 01. januar 2016 - 30. juni 2018
Projektbeskrivelse  
- Projektresumé

Med afsæt i metoden Grounded Theory indsamler undervisere på Diplomuddannelsen i ledelse data fra ca. 25 ledere og deres organisationer. Formålet med projektet er at opnå og formidle viden om effekten af leder-uddannelse, og ud fra dette bidrage til udvikling af både indhold og form af leder-uddannelse på diplomniveau.

Der er i 2016 gennemført et forprojekt, hvor Søren Voxted fra SDU i samarbejde med EASJ har udviklet og afprøvet en ny evalueringsmetode baseret på Grounded Theory.  Metoden har været afprøvet på 3 ledere, og i maj 2016 er resultaterne inkl. en metodeguide (se vedlagte bilag) præsenteret på et undervisermøde.

I dette projekt skal ca. 8 undervisere med supervision fra SDU gennemføre observationsstudier m.v. på hver 3 ledere, der har gennemført Diplomuddannelsen i ledelse. Projektet igangsættes 1. september 2016 og forventes afsluttet med afrapportering og evt. artikelskrivning i efteråret 2017.

- Baggrund og formål

Projektets baggrund er:

Tidligere evalueringer af diplomlederuddannelsen viser, at lederne og deres organisationer generelt udtrykker tilfredshed med de forløb, de har været igennem, og lederne og deres arbejdsgivere har den opfattelse, at uddannelse har en positiv effekt. Det har imidlertid været meget vanskeligt at måle eller bare identificere denne effekt. Gennem et induktivt design til evaluering, er der i projektet fokus på om der i ledernes praksis kan identificeres elementer, værktøjer og metoder m.v. som kan bindes op på deltagernes deltagelse i uddannelse – eller omvendt om der er en praksis, der bør afspejle sig i Diplomuddannelsen i ledelse.

 

Formålet med projektet er:

  • På et induktivt grundlag at afdække, i hvilket omfang ledernes praksis afspejler de kompetencer, de opnår på Diplomuddannelsen i Ledelse.
  • At udvikle det pædagogiske og metodiske grundlag for Diplomuddannelsen i ledelse på EASJ med inspiration fra Grounded Theory

At udvikle undervisernes metodiske kompetencer.

- Aktiviteter og handling

Projektet kan opdeles i følgende 7 faser:

Fase 0: Forprojekt og underviserseminar (er gennemført)

Fase I: Opstartsseminar i september 2016
Fase II: Udvælgelse af og aftaler med respondenter (3 pr. underviser)
Fase III: Observationsstudie. (1 dag pr. respondent samt udarbejdelse af notat med prioriterede områder)

Fase IV: Prioriteringsseminar. (Udvælgelse af temaer og metoder til 2. del)

Fase V: Møde nr. 2 med respondenter jf. aftaler på prioriteringsseminaret
Fase VI: Opsamlingsseminar

Fase VII: Afrapportering inkl. anbefalinger til udvikling af Diplomuddannelsen i ledelse

- Projektets Metode

Dette projekt anvender et induktivt design til evaluering, og ud fra ledernes praksis identificere, om der kan udledes elementer, værktøjer og metoder, som kan bindes op på deltagernes deltagelse i uddannelse. Eller omvendt om der er en praksis, der bør afspejle sig i uddannelsen. Konkret anvendes metoden Grounded Theory som afsæt for at indsamle data fra lederne og deres organisationer.

- Projektets Forventede Resultater

-Rapport om effekter af Diplomuddannelsen i ledelse i lederes hverdag

-Styrkede metodiske kompetencer hos undervisere

-Revision af det pædagogiske grundlag for Diplomuddannelsen i ledelse samt evt. andre uddannelser

- Projektets Forventede Effekt

Oplæg til revision af den anvendte pædagogik og didaktik for Diplomuddannelsen i ledelse på EASJ.

Tags diplomuddannelsen i ledelse | Grounded Theory | metode | pædagogik
Deltagere  
- Studerende
- Medarbejdere Diplomuddannelsen i ledelse
8 medarbejdere
- Virksomhedsrepræsentanter
- Andre
Partnere SDU
Finansiering
Resultat
Evaluering
Formidlingsform  
- Resultatets formidling

Formidling sker gennem en eller flere artikler baseret på undersøgelsens resultater.

- Resultaternes værdi
- Målgruppen -Studerende på Diplomuddannelsen i ledelse -De organisationer, som de studerende er ledere i
- Publikationer