Erhverv ind i uddannelserne

I et banebrydende samarbejde gik Håndværksrådet og Erhvervsakademi Sjælland i 2014 sammen om et toårigt projekt med det formål, at få flere sjællandske virksomheder ind og bidrage til undervisningen på erhvervsakademiets uddannelser.

Erhverv ind i uddannelserne er blevet gennemført af Erhvervsakademi Sjælland med Håndværksrådet som partner. Håndværksrådet er hovederhvervsorganisation for knap 20.000 små og mellemstore virksomheder og har bl.a. fungeret som rådgiver i projektet og bindeled til regionens virksomheder. Projektet er økonomisk støttet af Region Sjælland som en del af Kompetenceparat 2020.

Formålet med projektet var, at skabe stærkere relationer mellem uddannelsesinstitutioner og de studerende på den ene side og regionens virksomheder på den anden side, ved at invitere virksomhederne ind på uddannelsesinstitutionerne for at møde underviserne og de studerende, og for at deltage aktivt i uddannelserne.

Overordnet set har projektet haft et to mål sigte; dels at øge viden i erhvervslivet om uddannelsesverdenen, og samtidig opbygge viden om erhverv og profession i studiemiljøerne.

Erhvervslivet har så at sige været ‘i praktik’ i EASJ, hvor de skulle tage del i planlægning og udførsel af et undervisningsforløb på en eller flere af EASJs uddannelser. Således er der i alt gennemført 12 individuelle undervisningsforløb, som er blevet planlagt i tæt samarbejde mellem EASJs undervisere og en eller flere virksomheds-repræsentanter.

Typerne af undervisningsforløb har været mangfoldige, men samlet set har projektet været en stor succes for både virksomheder, studerende og undervisere. De studerende har fået mulighed for at få et praksisnært blik på deres uddannelser, mens virksomhederne har fået et konkret indblik i, hvordan uddannelserne fungerer – og dermed, hvor man har mulighed for at målrette uddannelserne specifikt til virksomhedernes behov.

I alt blev der gennemført 12 undervisningsforløb med et bredt udvalg af erhvervsakademiets uddannelser fra alle afdelinger. I alle forløb undtagen ét var kun én uddannelse repræsenteret, mens det sidste af forløbene involverede flere uddannelser. Følgende uddannelser var repræsenteret:

• Autoteknolog (Næstved)
• Bygningskonstruktør (Næstved)
• Datamatiker (Næstved)
• Digital Konceptudvikling (Køge og Slagelse)
• Logistikøkonom (Køge)
• Serviceøkonom (Køge og Slagelse)
• Administrationsøkonom (Køge)
• Multimediedesign (Køge og Nykøbing Falster)
• Markedsføringsøkonom (Nykøbing Falster)
• International Sales and Marketing Management (Næstved)
• Laborant (Roskilde)

Hvert forløb under projektet var normeret til en arbejdsbelastning på 60 arbejdstimer, hvoraf virksomheden egenfinansierede de 20 arbejdstimer, mens EASJ godtgjorde de resterende 40 arbejdstimer. Som udgangspunkt har der været lagt op til en fordeling af arbejdstiden: 10 timer til forberedelse sammen med underviser, 40 timer som skulle bruges sammen med de studerende og/eller deres opgaver, samt 10 timer til evaluering sammen med underviser.

I to af forløbene deltog to virksomheder, mens de øvrige forløb havde deltagelse af én virksomhed. De deltagende virksomheder var:

• Undal Autoservice
• Au2parts
• Ressource City Næstved
• Skjoldenæsholm
• LF Skilte
• Peak Production
• Folketidende
• Fødevarestyrelsen Ringsted
• Bevaring Sjælland
• Museum Sydøstdanmark
• Ropox
• Kinnunen & Co
• Scandinova
• WP Solutions

Adjunkt, cand.soc., Ph.d. Morten Boesen fra EASJ har systematisk fulgt og evalueret alle forløb, og har på den baggrund skrevet rapporten ‘Erhverv ind i uddannelserne – et udviklingsprojekt om praksisnær undervisning’. Formålet med denne rapport har været at samle op på de erfaringer, der er gjort i løbet af projektperioden.

Samtidig ønskede vi med projektet at vise, hvordan man kan inddrage praktikere i undervisningen på en nyskabende og innovativ måde. De spørgsmål, der i løbet af analysen søgtes besvaret, var:

1. Hvordan har undervisere og erhvervs- og professionsfolk grebet det an med at tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløb i samarbejde med hinanden?
2. Hvilke former for udbytte har henholdsvis praktikere, undervisere og de studerende fået ud af de gennemførte undervisningsforløb?

Den metodiske dataindsamling, der ligger til grund for besvarelsen af de to spørgsmål, er baseret på:

• Indsamling af skema med facts om undervisningsforløbene
• Fokusgruppeinterview med 
undervisere og praktikere
• Spørgeskema fra de studerende

For nærmere uddybning af projektet evalueringsmetode, se vedhæftede rapport.

• - International handel og markedsføring, Næstved (19)
• - Digital konceptudvikling, Køge (13)
• - Autoteknolog (12)
• - Serviceøkonom, Køge (72)
• - Markedsføringsøkonom, Nykøbing F (16)
• - Multimediedesigner, Nykøbing F (50)
• - Laborant, Roskilde (6)
• - Bygningskonstruktør (50)
• - Logistikøkonom (11)

Forventede fremtidige effekter af projektet

Ud fra de identificerede modeller for virksomhedsdeltagelse, forventes der fremadrettet en øget aktivitet i forhold til relationer mellem konkrete virksomheder og uddannelser, både blandt uddannelser, der har deltaget i projektet, men også blandt uddannelser, der endnu har til gode at invitere virksomheder direkte ind i undervisningen. De gode cases, projektet har resulteret i, forventes anvendt til at udbrede kendskabet til muligheden for at lade virksomheder deltage i undervisningen, både internt i forhold til undervisere / uddannelser, men også eksternt i forhold til konkrete virksomheder og brancheorganisationer. Projektrapporten viser nogle gode eksempler på, hvad der kan lade sig gøre, og hvilke gevinster, forløbene kan føre til på uddannelsesinstitutionerne; styrkede relationer til erhvervslivet, øget praksisnærhed, lettere adgang til praktikpladser, øget motivation i klasserummet, og i sidste ende, bedre dimittender.

De studerendes kontakt til virksomheder gennem forløbene forventes også at have en positiv effekt i forhold til praktikpladser og job, da det praksisnære møde er med til at vise de studerende værdien af den teoretiske viden de undervises i, når denne viden skal bringes i anvendelse ved praktik eller job. Flere undervisere har konkret nævnt, at de studerende ikke nødvendigvis er helt klar, når de kommer i praktik, og derfor har et relativt stort behov for vejledning under deres praktikperiode. Det forventes, at de studerende, der har været i kontakt med virksomheder i projektet, vil have et bedre udgangspunkt for at gennemføre gode praktikker og få bedre oplevelser af deres første job, da der reelt er foregået en konkret forventningsafstemning i samarbejdet med virksomhederne. Det bliver dermed mere tydeligt for de studerende, hvordan de skal anvende og prioritere den viden, de har fået i løbet af deres studietid. Sagt på en anden måde: de studerende vil have et blik for, og kunne fortælle, ikke kun, hvad de ved, men også, hvad de kan som følge af deres viden – til stor gavn for virksomhederne.

På det mere generelle plan forventer vi, at vi med projektets resultater kan blive endnu bedre til at komme tættere på det erhvervsliv som vi uddanner til, og at projektet vil understøtte de gode traditioner i forhold til at involvere virksomhederne mere direkte i undervisningen – som gæsteundervisere, som leverandører af problemstillinger, som praktikvirksomheder og som sparringspartnere for de studerende i forhold til opgaver m.v. Dette er helt essentielt for at sikre uddannelsernes relevans, og sådanne samarbejder er med til at stimulere kanaler for mere formelle FoU-samarbejder til direkte gavn for erhvervet.