Entreprenørskabskompetencer hos stiftere af SMV’er og deres medarbejdere

Gennem kvalitative interviews med to iværksættere og en Generative Design research analyse har vi undersøgt deres iværksætterrejse og hvilke kompetencer de har haft brug for og benyttet undervejs.

Vi har fået bekræftet, at iværksætterens rejse er meget kompleks, og at der er mange paradokser bl.a. forholdet mellem den nødvendige handlekompetence og en tendens til at handle for meget (”overhandle”) i opstarts- og vækstfasen, Vi ser et behov for et refleksionsrum for iværksætteren, hvor denne får mulighed for at skabe strategiske pauser til at erfaringsopsamle og reflektere og lægge en strategi.

Med forundersøgelsen har vi forsøgt at belyse, hvilke udfordringer og mangler dimittendiværksætterne oplever, og hvilke udfordringer og mangler, de har oplevet i løbet af deres iværksætterrejse.

Vi har først foretaget et scoping review, hvor vi har kortlagt den eksisterende litteratur inden for feltet entreprenørskab og inner development goals. Vi kan konkludere, at der endnu ikke er skrevet meget om koblingen mellem IDG’erne og entreprenørskabskompetencer. Fænomenet entreprenørskab har tidligere overvejende været anskuet med en arketypetilgang. Det vil derfor være relevant af få afdækket andre tilgange, der driver og motiverer individer til entreprenante handlinger og hvilke konkrete kompetencer individer benytter sig af, når de kaster sig ud i entreprenørskab.

Vi har benyttet Generative Design Research metoden til at analysere data fra to kvalitative interviews med iværksættere, der tidligere er dimitteret fra KEA. Vi har undersøgt deres iværksætterrejse og hvilke kompetencer de har haft brug for og benyttet undervejs samt hvad der har motiveret dem for at skabe deres egne jobs.

Vores findings er:

Vi har fået bekræftet, at iværksætterens rejse er meget kompleks.

De interviewede giver udtryk for, at de ikke helt hviler i deres identitet/selvforståelse som iværksættere, da de er i tvivl om, hvorvidt de kan tillade at kalde sig iværksættere.

Begge interviewede er mænd. Vi er blevet opmærksomme på, om det kan have en betydning for vores data og findings.

De interviewede giver udtryk for, at det meste i deres iværksætterrejse er sket tilfældigt, de er bare sprunget ud i det. Denne mangel på strategi og retning er både udtryk for en nødvendig handlekompetence, men også en tendens til at handle for meget (”overhandle”) i opstarts- og vækstfasen.

Vi ser et behov for et refleksionsrum for iværksætteren, hvor denne får mulighed for at skabe strategiske pauser til at erfaringsopsamle og reflektere og lægge en strategi.

Det vil derfor være relevant at undersøge, hvordan man kan skabe værktøjer, der kan hjælpe iværksætteren med dette.

Vi ser her, at teorier om metakognition og refleksion kunne være relevante at undersøge nærmere.

På baggrund af SMV’ernes betydelige rolle har vi sat os for at undersøge hvem, der skaber deres egne jobs og hvorfor, og hvilke udfordringer og mangler disse iværksættere møder ift. til de kompetencer, som de og deres medarbejdere besidder?

Som lektorer på Entreprenørskab og Design på KEA har vi en naturlig interesse for branchen, vi uddanner til og for at forstå sammenhængen mellem uddannelse og employability. Der mangler empiri omkring, hvem som skaber deres egne jobs og hvorfor.

Forprojektets overordnede problemstilling  

Vi har forsøgt at belyse, hvilke udfordringer og mangler dimittendiværksætterne oplever, og hvilke udfordringer og mangler, de har oplevet i løbet af deres iværksætterrejse.

Opstillede hypoteser

På baggrund af den gennemlæste litteratur har vi en tese om, at iværksætterkompetencer er at sidestille med personlige kompetencer. De handler blandt andet om at få tingene til at ske, vedholdenhed, omstillingsparathed og tage personligt ansvar for sin egen udvikling.

Praksisrelevans og anvendelighed

På baggrund af SMV’ernes betydelige rolle i det danske samfund og vores faglige fokus på iværksættere har vi sat os for at undersøge hvem, der skaber deres egne jobs og hvorfor, og hvilke udfordringer og mangler disse iværksættere møder ift. til de kompetencer, som de og evt. deres medarbejdere besidder/ikke besidder?

Ved at undersøge dette kan vi kortlægge, hvilke iværksættere, der har behov for hjælp ift. deres kompetencer, og hvilken type hjælp, de har behov for. Projektet er således rettet mod iværksættere mhp. at kortlægge behovet for værktøjer og at udvikle prototyper til værktøjer, som iværksættere kan anvende i udviklingen af deres kompetencer til at starte virksomhed op og vækste den.

Forundersøgelsen har været inddelt i to hovedaktiviteter:

1. Kortlægge teoretiske referencerammer gennem scoping review

Vi har gennem scoping reviewet kortlagt mulige teoretiske referencerammer til at definere og undersøge entreprenørskabskompetencer med. Vi har set på entreprenørskabsteori (fx effectuation theory), 21st century skills, ledelse/HR (kompetenceudvikling), psykologi (growth mindset) og Inner Development Goals.

1. Kvalitative interviews med dimittendiværksættere og analyse af disse

På baggrund af den teoretiske kortlægning har vi udarbejdet en samtaleguide, som vi har brugt til de kvalitative interviews, vi har foretaget med to dimittenderne fra KEA. I vores interviews har vi haft fokus på, hvilke udfordringer og mangler dimittendiværksætterne oplever, og hvilke udfordringer og mangler, de har oplevet i løbet af deres iværksætterrejse. Vi har efterfølgende analyseret interviewene.

Analyse af data – Generative Design Research

Til analyse af interviewene har vi brugt Analysis on the wall-metoden (Saunders og Stappers, 2012, s. 197) herunder Capturing: Storing, ordering and labeling (Saunders og Stappers, 2012, s. 200). Vi har brugt DIKW-scheme (Data, Information, Knowledge, Wisdom) til at styre analysen af data (Saunders og Stappers, 2012, s. 207, figur 7.2).

Data

Vores datamateriale er de to transskriberede interviews med entreprenørerne A og B ved hjælp af en spørgeramme og en afdækning af den rejse de to entreprenører har været på med deres virksomheder gennem en visualiseret tidslinje med væsentlige nedslag. Det er ifølge Saunders og Stappers rå ubehandlede fakta (Saunders og Stappers, 2012). Se bilag for billeder af tidslinjerne.

Information

Under information skaber vi kontekst for dataen og organiserer den. Vi har forberedt data ved at printe de transskriberede interviews, hver især udvælge og mærke citater på baggrund af en ordliste med kompetencer lavet på baggrund af vores scoping review og hver især klippet citaterne ud. Citaterne har dannet grundlag for næste skridt i analysen (Saunders og Stappers, 2012). Se bilag y for billeder af processen.

Knowledge

Under Knowledge har vi foretaget Analysis on the wall (Sanders og Stappers, 2012, s. 212). Vi har i fællesskab læst udklippene højt og grupperet dem i kategorier, som vi har defineret undervejs.

Vi har derefter set på de opståede kategorier og de grupperede citater og skrevet ord, indsigter og fortolkninger ned, som opstod på baggrund af dette. Vi tog billeder af plancherne med kategorierne og de grupperede citater og sad derefter hver især og kiggede billederne i gennem for at se, om der opstod nye ord, indsigter og fortolkninger.

Supplerende aktiviteter

Som et supplement til hovedaktiviteterne har vi foretaget fire research interviews og afholdt en workshop for start-up virksomheder på KEA.

Generative Design Research og kvalitative interviews med dimittendiværksættere

Den overordnede metode, som vi har benyttet, er Generative design research (Saunders og Stappers, 2012). For at indsamle data til Generative design research har vi benyttet metoden kvalitative interviews (Kvale og Brinkmann (2015). Vi har i juni 2024 foretaget to kvalitative interviews med dimittendiværksættere, og interviewene blev optaget på en bærbar digital optager. Interviewene er blevet transskriberet, og vi har efterfølgende printet interviewene og brugt dem som datamateriale til analysen.

Til analyse af interviewene har vi brugt Analysis on the wall-metoden (Saunders og Stappers, 2012, s. 197) herunder Capturing: Storing, ordering and labeling (Saunders og Stappers, 2012, s. 200). Vi har brugt DIKW-scheme (Data, information, Knowledge, Wisdom) til at styre analysen af data (Saunders og Stappers, 2012, s. 207, figur 7.2).

Vi forventer at kunne bidrage til at kortlægge, hvilke iværksættere, der har behov for hjælp ift. deres kompetencer, og hvilken type hjælp, de har behov for. Projektet er således rettet mod iværksættere mhp. at kortlægge behovet for værktøjer og at udvikle prototyper til værktøjer, som iværksættere kan anvende i udviklingen af deres kompetencer til at starte virksomhed op og vækste den.