Hop til indhold

Employability from day one!

Projekttitel Employability from day one!
Projekttype Anvendt forskning og udvikling
Frascati Ja
Tema Business | Undervisning
Teaser Projektet undersøger hvordan ”Employability” kan hjælpe studerende på erhvervsakademierne med at blive mere karrierekompetente og lette deres vej til job.
Status Afsluttet
Ejer  
- Akademi Erhvervsakademi Aarhus (EAAA)
- Kontaktperson Helene Hammerholt Madsen
Lektor
hema@eaaa.dk
72286315
Nat./Int. Nationalt
Projektperiode 01. januar 2019 - 01. juli 2020
Projektbeskrivelse  
- Projektresumé

 

Erhvervsakademierne udbyder uddannelser tæt på praksis i nært samarbejde med aftagervirksomheder. På trods af praksisnærhed og virksomhedssamarbejde i uddannelsesforløbet, ses der dog – også på erhvervsakademier – udfordringer af beskæftigelsesmæssig karakter. Bruttoledighedsgraden for dimittender fra erhvervsakademierne i 2016 lå gennemsnitlig på 9,8% (4.-7. kvartal). For nogle af erhvervsakademiuddannelserne lå ledighedstallet lavere end gennemsnittet – for andre højere.

Med afsæt i det faktum, at dimittender fra nogle af erhvervsakademiuddannelserne starter deres arbejdsliv med en længere ledighedsperiode, undersøger projektet, hvordan ”employability” kan hjælpe erhvervsakademierne med at styrke de studerendes karrierekompetencer og lette deres vej til job, allerede fra den dag de starter på deres uddannelse, og til den dag de dimitterer.

På baggrund af litteraturstudier, ekspertinterviews og undersøgelser af 2 uddannelser på Erhvervsakademi Aarhus foretaget i projektet, udvikles der en employability-model, som målretter sig imod erhvervsakademier, der:

  • Tager afsæt i international- og national forskning i employability
  • Funderes i erhvervsakademiernes uddannelsespraksis og erfaringer
  • Testes af interessenter – for på den måde at blive specifikt tilpasset erhvervsakademiernes behov.

 

- Baggrund og formål

Employability blev beskrevet som et erklæret mål for europæiske videregående uddannelsesinstitutioner i Bologna-processen (1999).

 

I Danmark har regeringen i de senere år, i stadigt stigende grad, haft fokus på, hvordan de videregående uddannelsesinstitutioner bidrager til, at studerende tilegner sig en række generelle arbejdsmarkeds- eller karrierekompetencer under deres uddannelser. Dvs. kompetencer, der rækker ud over det fagspecifikke – og som efter uddannelsen kan anvendes bredt på tværs af brancher og virksomheder.

 

Det, at arbejde med at bibringe de studerende en række generelle arbejdsmarkedskompetencer på uddannelsen, benævnes i forskningen ofte som ”employability”, et begreb, der gennem en årrække har været stort fokus på, primært i international uddannelsesforskning. I de seneste år er der også blevet forsket i employability i en dansk uddannelseskontekst. Employability er i Danmark et relativt nyt forskningsfelt på de videregående uddannelser. Således udtrykker rapporten ”Employability-indsatsen Aalborg Universitet”, at: ”Målrettet dansk forskning indenfor employability eller karrierelæring på danske universiteter er en mangelvare”.

 

Forskningsresultaterne inden for employability, såvel de internationale som de nationale, peger på, at studerendes arbejdsmarkedskompetencer styrkes bedst via en integreret og samtidig indsats på uddannelserne, som retter sig mod de studerendes faglighed, personlige udvikling og karrierebevidsthed.

 

Forskningsresultaterne peger ligeledes på, at arbejdet med employability skal startes så tidligt som muligt i et uddannelsesforløb, fordi det at tilegne sig karrierelæring og -kompetencer er en kompleks proces, der skal bygges op over tid.

 

Formålet med dette projekt er således at undersøge, hvordan en employability-indsats kan målrettes erhvervsakademiernes korte uddannelser – og tilrettelægges på en måde, så de studerende klædes bedst muligt på til en fremtid på arbejdsmarkedet, og sådan at vejen mellem studerende og aftagervirksomhederne bliver kortere.

- Aktiviteter og handling

Litteraturstudie:  Litteraturstudie af national og international forskning og publikationer. Forventet resultat: oversigt over ”best practice”, anvendte og anerkendte employability-modeller samt evidensbaserede erfaringer og anbefalinger fra videregående uddannelser.

 

Ekspertinterviews:  Interviews af eksterne og interne eksperter.

Forventet resultat: Kvalificering og uddybning af litteraturstudiet, vurdering af employability-modeller samt indsigt i uddannelsespraksis, erfaringer og anbefalinger fra 2 uddannelser på Erhvervsakademi Aarhus.

 

Udarbejdelse af employablity-model version 1: På baggrund af litteraturstudie og ekspertinterviews udarbejdes en employability-model version 1, målrettet erhvervsakademier. Forventet resultat: Employability-model målrettet erhvervsakademier klar til test.

 

Test af model: Interne interessenter tester modellen. Forventet resultat: Aftestet model samt konkrete input til forbedringer.

 

Endelige model + anbefalinger: Testresultater analyseres og vurderes. Forbedringer implementeres. Forventet resultat: Employability-model målrettet erhvervsakademier version 2.

- Projektets Metode

Fase 1 – Litteraturstudie

Fase 2 – Ekspertinterviews

Fase 3 – interativ proces af følgende:

  1. Udarbejdelse af model v1
  2. Test af model
  3. Analyse af testresultater

Fase 4 – Model + anbefalinger

 

Processen:

- Projektets Forventede Resultater

Projektet vil resultere i en e-publikation indeholdende en employability-model målrettet  erhvervsakademiuddannelser samt forslag til konkrete tiltag og handlinger. Intentionen er at modellen skal være et nemt anvendeligt værktøj rettet mod ikke-eksperter. Modellen vil således kunne bruges både som et planlægningsredskab for undervisere og som et dialogværktøj imellem undervisere og studerende.

- Projektets Forventede Effekt

Intentionen med projekt er, at en employability-model målrettet erhvervsakademier, vil kunne understøtte Erhvervsakademi Aarhus og sekundært andre erhvervsakademier i deres arbejde med at udvikle karrierekompetente og –parate studerende.

Modellen og anbefalinger vil kunne anvendes af undervisere og vejledere i direkte planlægning og gennemførelse af undervisnings- og vejledningsaktiviteter. De studerende forventes af kunne drage nytte af projektet, i form af større indsigt i egne evner, ønsker og behov i forhold til deres fremtid på arbejdsmarkedet, og dermed en potentiel nemmere adgang til samme.

 

Endelig vil erhvervsakademiets aftagervirksomheder kunne drage nytte af den viden, der kommer ud af projektet, både hvis de selv bliver involveret mere målrettet i akademiets uddannelser og aktiviteter og også, hvis de dimittender, de senere skal aftage, er mere afklarede i forhold til deres egne faglige og personlige potentialer og fremtid på arbejdsmarkedet.

 

Endeligt undersøger projektet det første af de fire strategiske mål i Erhvervsakademi Aarhus’ strategiske rammekontrakt 2018 – 2021: ”Dygtige og innovative dimittender til fremtidens arbejdsmarked”.

Tags CV | employability | Jobmuligheder | jobskabelse | studerende
Deltagere
Partnere
Finansiering
Resultat
Evaluering
Formidlingsform  
- Resultatets formidling
- Resultaternes værdi
- Målgruppen
- Publikationer E-bog
Andet (venligst beskriv)