DISPLAY Design Collective – socialt entreprenørskab i praksis
| Projekttitel | DISPLAY Design Collective – socialt entreprenørskab i praksis |
|---|---|
| Projekttype | Innovationsprojekter |
| Frascati | Ja |
| Tema | Design | Entreprenørskab |
| Teaser | Et butikslokale danner rammen om undervisningsforløb, designkollektiv for studerende og aktivering af socialt udsatte borgere - Entreprenørskab tænkt på ny |
| Status | Afsluttet |
| Ejer | |
| - Akademi | Københavns Erhvervsakademi (KEA) |
| - Kontaktperson | Anne Marie Mathiasen Administrativ medarbejder / Konsulent anmm@kea.dk 46460200 |
| Nat./Int. | Internationalt |
| Projektperiode | 01. maj 2014 - 31. januar 2016 |
| Projektbeskrivelse | |
| - Projektresumé | Med dette projekt er der blevet udviklet et undervisningsforløb, der har fokus på socialt entreprenørskab. Projektet tænkes således ind i en social kontekst, hvor værdiskabelsesbegrebet nuanceres. Forløbene er startet i undervisningslokalet, og er endt med etableringen af butikken Display – Design Collective i Saxogade, hvor studerende i samarbejde med aktiverede borgere, kan sælge egne produkter. Gennem undervisning, feltarbejde, analyser, strategisk udvikling, samarbejder og planlægning over gennemførsel og implementering, har de studerende fået entreprenørskab helt ind under huden, og har fået konkrete erfaringer med at starte noget op. Projektet er udviklet på Københavns Erhvervsakademi (KEA) i samarbejde med Settlementet, som står for det sociale projekt Sidegaden på Saxogade, Vesterbro, hvor KEA’s butik Display – Design Collective ligger. Der er gennem dette projekt blevet udviklet et uddannelsesforløb, som efterfølgende er blevet tilpasset og afprøvet på forskellige uddannelser. Uddannelsesforløbet har fokuseret på at give de studerende kompetencer inden for socialt entreprenørskab, business, design og implementeringsprocesser, samt en analytisk forståelse for case-arbejde. Uddannelsesforløbet har haft en praksisnær tilgang, og de studerende har selv skulle designe, udføre/bygge og implementere deres ideer i en fysisk butik – Display. |
| - Baggrund og formål | BaggrundProjektet startede i foråret 2014, da KEA havde mulighed for at overtage et butikslokale på Saxogade, som er en del af Settlementets sociale projekt Sidegaden, hvor socialt udsatte borgere kommer i aktivering i gadens butikker. KEAs enhed for Forskning og Innovation besluttede at starte pilotprojektet Display Design Collective, som sidenhen modtog støtte til uddannelsesforløb i socialt entreprenørskab af Fonden For Entreprenørskab (FFE). Hensigten med Display var at skabe et vindue udadtil for KEA, der giver dets talentfulde studerende mulighed for at vise deres arbejde til omverdenen og samtidig afspejle KEA’s uddannelsers omfang og kunnen. Udover at agere udstillingsvindue og promoveringsplatform, er Display også en salgsplatform, der har givet de studerende mulighed for at sælge deres designs i den fysiske butik på Saxogade, hvilket har krævet at de studerende skulle udvikle eget brand og kollektion med alt hvad der dertil hører af forretningsmæssige beslutninger. Ideen om at tilbyde studerende en salgs- og promoveringsplatform er ikke ny og ses således allerede i udlandet på prominente designskoler såsom Central Saint Martins, The Glasgow School of Art og i internationale samarbejder så som Not Just A Label. Unge mennesker skal i dag i højere grad selv skabe en karriere, frem for at finde et job. Derfor er det vigtigt, at vores uddannelser i Danmark klæder de studerende ordentligt på til disse udfordringer, men også at de studerende kan være med til at løse de større udfordringer, som vi som samfund står overfor. Nogle af de sociale udfordringer, som mange samfund står overfor, forventes løst af en entreprenant tilgang. Sociale entreprenører er kendetegnet ved at forholde sig til sociale udfordringer og løse dem på nye måder. De fordrer en kompleks forretningsmodel og dertilhørende kompleks værdikæde med mange interessenter omkring virksomheden.
FormålMed dette projekt ønsker vi at udvikle et undervisningsmodul, som giver de studerende kompetencer inden for socialt entreprenørskab, business, design og implementeringsprocesser, samt en analytisk forståelse for case arbejde. Gennem en praksisnær tilgang er hensigten at de studerende opnår handlekompetencer og en forståelse for den samlede proces fra ide til konkret implementering. Udover det konkrete undervisningsmodul ønsker KEA, at de studerende som del af deres uddannelse får adgang til værksted og et udstillingsvindue, hvor de studerende kan udøve og styrke deres entreprenante kompetencer i praksis og får mulighed for at indgå i kreative netværk. |
| - Aktiviteter og handling | Et samarbejde mellem flere aktører:
Vi har valgt at ansætte en daglig leder i Display, som har stået for planlægningen og koordineringen omkring de forskellige uddannelsesforløb. Uden denne ressourcer, ville det slet ikke lykkes at have så mange forskellige uddannelser med forskelligt fokus inde over den samme case. Og samarbejdet med Settlementet og de aktiverede borgere ville heller ikke lykkes i praksis, hvis vi ikke havde prioriteret en daglig leder, som også har håndteret vagtplaner og alt det praktiske forbundet med butikken og samarbejdet med Settlementet. For at sikre overgangene mellem de enkelte uddannelsesforløb, har vi etableret en gruppe af frivillige studerende, som mod at tage nogle vagter i butikken har mulighed for at sælge egne produkter i butikken. Dette sikrer en kontinuitet drift af butikken, men er også en krævende opgave at koordinere, som kræver en daglig leder af butikken, udover projektlederen.
I projektperioden er der blevet udviklet og afholdt følgende uddannelsesforløb:
1) Living Design, PBA Design & Business, 28 studerende Forløbet varede 6 uger fra september-oktober 2014. Under dette forløb arbejdede de studerende med at udvikle butikkens identitet og forretningsstrategi gennem undersøgelse, analyse og praktisk arbejde med butikken, suppleret med undervisning i socialt entreprenørskab.
2) PBA i smykker, teknologi og business, 24 studerende De studerende arbejdede med butikken som case hele efterårs-semesteret 2014, og udstillede i butikken fra d. 2.-11. december 2014. Under dette forløb blev de studerende opdelt i 6 grupper, som hver skulle have deres egen smykkekollektion på baggrund af markeds- og målgruppeanalyse af lokalmiljøet på Vesterbro. Endvidere skulle de arbejde med prissætning, emballage, markedsføring og arrangere en fernisering, for til sidst at sælge smykkerne i Display.
3) Fashion Design, PBA Design & Business, 22 studerende Kollektionen ‘Human Bonds’ havde til formål at nyfortolke de gamle håndværk knipling og strik. En gruppe studerende rejste til Sri Lanka, hvor de samarbejde med ‘Dickwella Lace Center’, mens de andre herhjemme samarbejdede med strikkefællesskabet ‘Kaffeslabberas’. Al overskud fra kollektionen gik til de to samarbejdspartnere og deres godtgørende formål. De studerende udstillede i Display fra den 11.-21. december 2014.
4) Living Design, PBA Design & Business, 25 studerende ‘Living Local’ var en bæredygtig kollektion med innovative interiør produkter lavet af genanvendelige materialer vi kender fra hverdagen såsom appelsinskræller og kaffegrums. De studerende arbejdede med projektet fra november 2014, og udstillede i Display fra den 23.-31. januar 2015.
5) International Multimedie Design, 75 studerende Forløbet varede fra maj-juni 2015. På baggrund af analyser af Display, udarbejdede de studerende en visuel identitet og et digitalt univers, der knytter Displays forskellige digitale platforme sammen, hvorunder de også udviklede bud på en online salgsplatform for Display. |
| - Projektets Metode | Uddannelsesforløbene er bygget op over fire dele:
Der er blevet udviklet casemateriale og præsentationer, som er blevet afprøvet og testet på flere uddannelser. Der er blevet udviklet beskrivelser for tre typer af forløb i Display, som kan indarbejdes i uddannelserne. Derudover er der blevet udviklet aftaler med mentorene vedrørende de aktiverede borgeres roller og opgaver, hvor de indgår i samarbejde med studerende. Der er udviklet metoder til at screene de studerendes produkter i forhold til butikkens målgruppe, og der er skabt et frivilligt netværk af entreprenante studerende, der nu driver butikken i hverdagen. |
| - Projektets Forventede Resultater |
|
| - Projektets Forventede Effekt | De studerende får mulighed for at skabe både økonomisk, kulturel og social værdi:
|
| Tags | design | entreprenørskab | kompetenceudvikling | Samarbjede | social økonomisk forretningsmodel |
| Deltagere | |
| - Studerende |
Københavns Erhvervsakademi (KEA)
|
| - Medarbejdere | Forskning & Innovation 4 medarbejdere Københavns Erhvervsakademi (KEA) Julie Lærke Sejersbøl KiellandTorid Kaad Ostenfeld Undervisere 14 medarbejdere |
| - Virksomhedsrepræsentanter | |
| - Andre | Rikke Baker 4 socialt udsatte borgere i aktivering |
| Partnere | Fonden Settlementet på Vesterbro |
| Finansiering | |
| - Intern | 57% |
| - Ekstern | 43% | Øvrige eksterne kilder | Fonden For Entreprenørskab |
| Resultat | I alt har 175 studerende fra fire forskellige uddannelser været involveret i uddannelsesforløb udviklet under dette projekt. Projektet er således nået flere studerende end de forventede 30 studerende. Der er opbygget et team af frivillige studerende, som er med til at udvikle Display, planlægge aktiviteter og events i samarbejde med de øvrige Sidegadeprojekter, og som sammen med den daglige leder og de aktiverede borgere holder butikken åbent torsdag til søndag. 14 undervisere har været involveret i at udvikle undervisningsforløb og tilpasse de deltagende uddannelser. Projektet er dermed nået længere ud end forventet, både på flere uddannelser, og bredere forankret i undervisergruppen. Dette styrker både kvaliteten af de udviklede forløb, samt den videre forankring af projektet. Projektet har givet de deltagende studerende – gennem uddannelsesforløb såvel som frivillige – mulighed for at afprøve både en design, udviklings og implementeringsfase, hvilket er interessant ift. entreprenørskabslæren
Igennem projektet har de studerende bl.a. udviklet følgende:
Endvidere er der blevet afholdt en række events, udstillinger og ferniseringer, hvor de studerende har stået for fundraising, formidling, markedsføring, planlægning og den konkrete afholdelse af events i butikken. Samtidig er Display en del af Sidegaden, hvor der også er en række andre socialøkonomiske virksomheder og projekter, og de studerende har fået mulighed for at indgå i samarbejder på tværs af de forskellige projekter i forbindelse med fx Sidegadens sommerfest. Herved er projektet også tænkt ind i den konkrete kontekst, hvor butikken fysisk ligger. |
| Evaluering | Vi har i dette projekt arbejdet med flere modeller for forløb, som er testet i samarbejde med uddannelser fra Design og Digital. Vi ser, at de studerendes læring er størst, når Display indtænkes i længerevarende forløb, hvor de studerende skal arbejde helt fra idégenerering til konkret implementering i butikken. Men vi ser også, at muligheden for at bruge Display som udstillingsvindue og til events giver de studerende mulighed for at vise deres produkter, og få erfaring med salg, markedsføring og implementering af de udviklede koncepter. Display er en god case at arbejde med for de studerende, idet den rummer mange samarbejdspartnere, men også mange aspekter af entreprenørskab, som på naturlig vis samles i arbejdet med denne case. Projektets indgangvinkel til det at undervise og arbejde med socialt entreprenørskab har været nyt for mange undervisere. Idet casen er så velbeskrevet og afprøvet, er der dog gennem dette projekt skabt trygge og velfungerende rammer for at arbejde med socialt entreprenørskab og entreprenørskab i praksis. Undervisningsforløb har hovedsageligt været præget af praksisnær undervisning, hvilket har givet de studerende en virkelighedsnær oplevelse af entreprenante problematikker. Derudover rækker dette projekt ud over den konceptudvikling som entreprenørskabsforløb ofte afsluttes med, idet de studerendes ideer skal implementeres i praksis i samarbejde med eksterne aktører, hvilket giver de studerende hands-on erfaring med at arbejde med implementering af koncepter i praksis. Gennem implementeringsfasen får de studerende i dette projekt erfaring med entreprenørskab, som ellers kan være svær at få i undervisningslokalet, og i forløb, der afsluttes med præsentationer af koncepter for en case. Projektet har givet de studerende muligheden for at afprøve både en design, udviklings og implementeringsfase, hvilket er interessant ifht. entreprenørskabs læren. |
| Formidlingsform | |
| - Resultatets formidling | Projektet er formidlet på kea.dk, i KEAs magasin og på KEA's intranet, hvor al materiale ligger tilgængeligt for undervisere, der måtte være interesserede i at videreudvikle projektet. Projektet er ved planlægningen af hvert semester blevet præsenteret for samtlige undervisere på programområdet DESIGN, hvor der fra ledelsen er opbakning til at arbejde videre med projektet. Projektet er også blevet præsenteret eksternt. Gennem samarbejdet med Settlementet og Områdefornyelsen på Vesterbro, indgår dette projekt i porteføljen af projekter forankret i Sidegadeprojektet, Saxogade. I forbindelse med Sidegade-projektet er Display også blevet nævnt i lokale medier såsom Vesterbrobladet. Display er blevet formidlet på sociale medier bl.a. gennem egen profil på facebook og Instagram. Derudover har er der blevet produceret plakater, flyers og klistermærker til at promovere projektet. Derudover er projektet blevet præsenteret på to internationale konferencer: -ECSB konference, Estland, Tartu 18-19 september 2014, EIRD. Entrepreneurship and Innovation as key drivers of regional development. - UIIN conference 2014 Good Practice Event on Entrepreneurial Universities. Projektet blev præsenteret via poster. Projektet er yderligere blevet formidlet på en social økonomisk festival d. 21 november 2014, i KBH projekthus og til FFE´s NEIS konference i 2014. |
| - Resultaternes værdi | |
| - Målgruppen | |
| - Publikationer | Andet (venligst beskriv) Konferenceoplæg Nyt undervisningsmateriale Andet (venligst beskriv) Anden artikel Anden artikel Andet (venligst beskriv) Anden artikel Anden artikel |