Cirkulære Industrielle Symbioseparker Skandinavien (CISKA)

Projekttitel Cirkulære Industrielle Symbioseparker Skandinavien (CISKA)
Projekttype Anvendt forskning og udvikling
Frascati Ja
Tema Bæredygtighed | IT | Kommunikation | Miljø | Turisme
Teaser Projektet skal følge udviklingen af to industrielle symbioseparker og komme med anbefalinger til etablering af fremtidige symbioseparker i Skandinavien
Status Igangværende
Ejer  
- Akademi Erhvervsakademi Dania
- Kontaktperson Bente Møller Marcussen
Projektmedarbejder
bema@eadania.dk
+4572291819
Nat./Int. Nationalt
Projektperiode 01. marts 2019 - 30. april 2022
Projektbeskrivelse  
- Projektresumé

Et af Erhvervsakademi Danias strategiske fokusområder for erhvervsrettet vækst er at intensivere arbejdet med FN´s verdensmål for at fremme bæredygtig udvikling. Med sin lokale forankring i Skive er CISKA projektet med til at indhente viden om bæredygtig udvikling fra det lokale erhvervsliv, hvor der sker en rivende udvikling inden for den grønne omstilling.

Dania skaber værdi for virksomheder/deltagende partnere i CISKA projektet ved at fastholde og dokumentere vigtige trin i rejsen mod cirkulær økonomi (eksemplificeret ved symbiosesamarbejde). Desuden er aktionsforskningstilgangen i projektet medvirkende til, at aktuelle problemstillinger behandles gennem et faciliteret samarbejde.

Projektet skal følge udviklingen af symbioseparken Greenlab i Skive og Esval Miljøpark i Norge gennem 3 år. En kombination af vidensopsamling, erfaringsopsamling og faciliteret samarbejde skal bidrage til en sammenfatning af projektet i en skandinavisk model for industrielle symbioseparker.

Den skandinaviske model skal fremvise eksempler på hvordan man kan samarbejde om cirkulær økonomi og industriel symbiose på tværs af organisationer og landegrænser.

- Baggrund og formål

Danias projektpakke, den skandinaviske model, er en del af et større Interregprojekt, CISKA der handler om Cirkulære Industrielle Symbioseparker i Skandinavien.

CISKA Projektets formål overordnede formal er:

1) At udvikle og teste mulighederne for at lagre overskudsenergi fra fornybare energikilder

2) At udvikle og afprøve cirkulære forretningsmodeller i praksis

3) At øge antallet af grænseoverskridende samarbejder inden for energiintegration og lagring

 

Danias formål i projektet er, at lave en model for samarbejde om bæredygtig udvikling på tværs af organisationer og grænser.

- Aktiviteter og handling

Fase 1 Indsamling af viden og erfaringer fra Skive Kommune, Energibyen Skive og uddannelser på Campus Skive (Dania)

Aktiviteter: Litteraturstudier, interviews, spørgeskemaer, observationer til møder, seminarer, workshops og konferencer. Dokumentation: Internt projektnotat med vigtige trin på rejsen mod en grøn symbiosepark

 

Fase 2 At bringe viden i spil

Den indsamlede viden i fase 1 bruges som udgangspunkt for faciliterede møder om konkrete problemstillinger med aktionsforskningsmetoden. Desuden kan viden bringes i spil internt på erhvervsakademiet.

 

Fase 3 Kommunikation og formidling

De vigtigste læringspunkter fra fase 1+2 samles, dokumenteres og formidles for relevante målgrupper.

Aktiviteterne kan være formidling på konferencer, via hjemmeside, sociale medier eller andet.

 

Horisontal aktivitet på tværs af de tre faser

Med Frascatidelen af CISKA projektets forankring på Erhvervsakademi Danias campus i Skive er der gennem hele projektperioden opmærksomhed på projektmuligheder/opgaver for undervisere og studerende på de respektive uddannelser.

- Projektets Metode

Projektet er søgt og godkendt af EA Dania og Interreg ØKS med aktionsforskning som metode.

Aktionsforskning kan beskrives som ”mode 2 vidensproduktion” og vurderes derfor som velegnet som forskningsmetode i forhold til frascatirammen.

Dette betyder, at formålet ikke fastlægges fra starten af projektet, men at det udspringer af samarbejde med projektdeltagere i praksis. Desuden er det et opmærksomhedspunkt, at viden er kontekstafhængig.

Undervejs i projektet har følgende metode udkrystalliseret sig til at være den mest anvendelige for fælles læring og samarbejde i projektet (Coghlan, 2019)

Operationalisering af forskningsspørgsmål 1: Kan eksempler på praksis i to symbioseparker bidrage til at kaste lys på vigtige faktorer der gør sig gældende, i de første skridt i udvikling af symbioseparker i triple helix samarbejde?

Aktionsforskningsarbejdet startede med en kortlægning af projektdeltagernes praksis, kontekst og deres formål i projektet. Metoder til indsamling af viden:

  • Observationer
  • Interviews
  • Facilitering
  • Indsamling af planer og skriftlige materialer der lå til grund for opstart af symbiosepark
  • Litteratursøgning (videnskabelige artikler og EU projektrapporter)

Den indsamlede viden er sorteret og formuleret i et notat, der er delt internt i projektet. Der er lavet kvalitetssikring af det endelige produkt fra GreenLab. Notatet bidrager til den grundlæggende forståelse (Context and Purpose) der er indgangen til Coghlans aktionsforskningscyklus. Behandlingen af data til notatet, har taget udgangspunkt i den opsamlede viden om praksis fra Energibyen og GreenLab Skive og med særlig fokus på de observationer der er gjort i fohold til efterspørgsel af viden fra den norske projektpartner

 

Operationalisering af forskningsspørgsmål 2:  Hvordan overføres viden fra en symbiosepark til en anden?

Sekundært spørgsmål: Hvordan kan de to parker og deres netværk indhente ny viden i fællesskab?

I hovedsagen er der tale om vidensoverførsel fra Energibyen Skive og GreenLab Skive A/S til Esval Miljøpark, da de danske partnere er ca. 5 år længere fremme i forhold til opstart og udvikling af industriel symbiose.

Med udgangspunkt i projektets formål opstår der løbende ad hoc problemstillinger, hvor Esval Miljøpark har brug for viden og læring fra de danske partnere. I andre tilfælde er der behov for fælles læring i samarbejde med eksterne partnere. I begge tilfælde tilstræbes det at anvende de 4 trin i Coghlans aktionsforskningscyklus. Aktionsforskeren inviteres til at deltage som medudvikler og facilitator af arbejdet om problemstillingen i det omfang det er praktisk muligt.

 

Konkret betyder det at den valgte problemstilling undersøges gennem følgende trin:

  • Afklaring og konkretisering af problemstilling bilateralt med deltagerne (interview)
  • Fælles planlægning af hvordan samarbejdet/læringssessionen skal forløbe i praksis – facilitering
  • Facilitering af, at den aftalte proces forløber
  • Evaluering af processen sammen med en eller flere deltagere (kvantitative og/eller kvalitative undersøgelser, triangulering af observationer)

 

Der er fokus på at aktionsforskeren kun indgår som facilitator og som leverandør af ny viden (fra eksterne), men at det er de øvrige projektpartnere der ”ejer” projektindholdet jf. de aftalte arbejdspakker.

Arbejdet med nye aktionsforskningscyklusser fortsætter gennem hele projektet i det omfang det er muligt i forhold til coronarestriktioner.

Sekundært undersøges hvilke parametre der vurderes som mest betydningsfulde for fælles læring for de to parker og deres netværk. Her anvendes observationer, kvalitative og kvantitative interviews.

Resultaterne fra aktionsforskningsarbejdet skal være med til at give nogle eksempler på ”Best practice” på et meget konkret niveau for samarbejde med interne og eksterne interessenter i symbioseparker.

Som aktionsforsker er der brug for en overordnet og generel viden om:

  • Samarbejde og facilitering
  • Relevante grønne teknologier (Energi, bioøkonomi)
  • Symbiosefællesskaber
  • Paradigmeskifte fra lineær til cirkulær økonomi
  • Aktionsforskningsmetodik der undersøges og forfines i løbet af projektet

 

Projektets teorietiske ståsted falder inden for to områder:

Læringsteori

Som analysemodel for, hvordan flere organisationer kan lære af hinanden og udvikle i netværk anvendes Y. Engeströms modeller for ekspansiv læring. Teorien er velegnet, fordi der er tale om flere aktivitetssystemer (organisationer) der kollektivt- i samarbejde skal transformere et objekt (objektet er en bar mark eller en miljøpark, der skal transformeres til en symbiosepark i samarbejde med et netværk af aktører og hvor velkendte og nye teknologier sættes i spil på nye måder)

Teori om etablering af symbioseparker og grøn omstilling

Opstart af en symbiosepark er en kompleks og mangefacceteret opgave, der kræver baggrundsviden om bl.a. cirkulær økonomi, andelsselskaber, værdikæder og grønne teknologier. For at udkrystallisere nogle af de parametre der er vigtige i opstartsfasen analyseres de fokusområder der observeres i projektet ud fra teori om, hvilke vigtige parametre der er fundet i andre symbioseparker. Her tages udgangspunkt i reviewartiklen:  Mortensen L og Kørnøv L: Critical factors for industrial symbiosis emergence proces” (2018) Jorunal of Cleaner Production.  https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0959652618336254

 

Projeketets empiri

Indsamling af viden om, hvilke vigtige parametre der er afgørende for opstart af en symbiosepark i et triple helix samarbejde, herunder forståelse for de teknologier der anvendes (fx biogas, P2X, bioøkonomi m.v.) samt principper for cirkulær økonomi

 

  • Videnskabelige artikler med fokus på reviewartikler
  • Andre former for teoretisk vidensindsamling, f.eks. rapporter fra andre EU projekter og litteratur
  • Indsamling af nyeste viden på konferencer og seminarer/webinarer om cirkulær økonomi og symbioseparker
  • Observationer af møder og workshops hos Skive Kommune og GreenLab A/S til indsamling af viden og erfaringer
  • Interviews hos Skive Kommune og GreenLab A/S til indsamling af viden og erfaringer

 

Undersøgelse af, hvordan en kommune (Nes) og en Miljøpark (Esval) kan lære af en anden kommune (Skive) og en symbiosepark, der er under etablering (GreenLab Skive A/S) og dernæst transformere den viden så den bliver anvendelig i egen kontekst. Desuden undersøgelse af fælles læring i de to symbiosers netværk

 

  • Observationer på møder mellem projektpartnere med fokus på hvilken viden de norske partnere efterspørger. Dette er en guideline til fokus på udvalgte vigtige parametre for opstart af symbiosepark
  • Interventioner hvor forskellige former for samarbejde mellem partnerne afprøves og evalueres
  • Undersøgelse og evaluering af eksempler på fælles læring viden for de to parker og deres netværk (seminarer)
- Projektets Forventede Resultater

 

  • En skandinavisk model for opstart af industrielle symbioseparker. Modellen tager udgangspunkt i litteraturen og konkrete cases med grundlag i empiri og aktionsforskning. Der arbejdes på 2 niveauer:
  • Et internt notat der gennemgår review fra relevante projektpartnere (på den empiriske del) og review fra aktionsforsker på AAU på den metodiske del
  • Hands on formidlingsmateriale med formidling af essentielle fokuspunkter og aktiviteter i forbindelse med opstart af industriel symbiose

 

  • Plan B i forhold til fortsat coronanedlukning: Som supplement til punkt 1, udarbejdes en casebeskrivelse af den metode, der er anvendt og konkretiseret iterativt i projektet og en refleksion af metoden i forhold til Erhvervsakademiernes frascatiramme.
- Projektets Forventede Effekt

Formidling af viden og erfaring om etablering af industrielle symbioseparker til gavn for energisektoren, kommuner, regioner og virksomheder inden for området. Desuden vil inddragelse af studerende og undervisere i projektet være med til at kvalificere og udvikle uddannelserne på længere sigt

Tags
Deltagere  
- Studerende Erhvervsakademi Dania
  • - Produktionsteknolog, Skive (8)
- Medarbejdere
- Virksomhedsrepræsentanter Greenlab SkiveSteen Harding Hintze
- Andre
Partnere Energibyen Skive | Esval Miljøpark
Finansiering  
- Intern 50%
- Ekstern 50% | EU kilder | Interreg
Resultat
Evaluering
Formidlingsform  
- Resultatets formidling
- Resultaternes værdi
- Målgruppen
- Vidensprodukter Rapport