Career Skills – et forskningsprojekt

Career Skills er et forsknings- og udviklingsprojekt med følgende forskningsspørgsmål:

Hvordan kan erhvervsakademierne og erhvervslivet etablere et samarbejde, således virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft dækkes? Hvordan får vi dimittenderne i job eller starte egen virksomhed hurtigere?

Det er tilstræbt at lave følgende match mellem de behov, som erhvervsakademierne og erhvervslivet har:

Mangel på kvalificeret arbejdskraft

Baggrunden for projektet er blandt andet, at analyser fra erhvervslivet viser følgende:

Særligt de små og mellemstore virksomheders behov for kvalificeret arbejdskraft er stort. Det vurderes, at mere end en tredjedel af disse virksomheder er hæmmede på grund af manglende arbejdskraft, ligesom forgæves rekrutteringer af kvalificeret arbejdskraft er steget med fem procent fra 2018 til 2019. Virksomhedernes største bekymringer, inden for et to-årigt perspektiv (SMVdanmark, 2019), er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det er i følge virksomhedernes egne oplevelser, det der illustrerer deres største udfordringer.

Projektet her udspringer af et andet udviklingsprojekt hos Fonden for Entreprenørskab i projektet Spilbaseret iværksætteriundervisning. Denne simuleringscase blev afviklet som led i at afprøve spilbaserede undervisningsmetoder og -redskaber. Simuleringscasen bidrager dermed til at videreudvikle et koncept for Career Skills.

Det tilrettelagte forløb blev gennemført med udgangspunkt i teori om employability og entrepreneurship. Formålet med at anvende teorien er: • At uddanne engagerede og ansvarstagende studerende, der besidder gode employability eller entrepreneur skills. • At tilbyde den studerende mulighed for, og redskaber til, at forme sin egen fremtid, hvad enten ønsket er at lande drømmejobbet hos en eksisterende virksomhed eller starte sin egen virksomhed. • At give den studerende mulighed for at reflektere og forholde sig kritisk

Værdiskabende for alle parter

Projektet forventes at være værdiskabende for både erhvervslivet, erhvervsakademierne og de studerende. Det færdigudviklede koncept betyder, at det er let for erhvervsakademierne at få det implementeret og justeret efter behov. Erhvervsakademiernes nøgletal for ledighed blandt dimittender burde forbedres i takt med, at konceptet fungerer som et set up for rekruttering i erhvervslivet.

Formålet er at undersøge, hvordan erhvervsakademierne og erhvervslivet kan etablere et samarbejde, hvor virksomhederne får dækket deres behov for kvalificeret arbejdskraft samtidig med, at vi får dimittenderne hurtigere i job eller til at starte egen virksomhed.

Baggrunden for projektet er blandt andet, at analyser fra erhvervslivet viser følgende:

Særligt små og mellemstore virksomheder tørster efter kvalificeret arbejdskraft. Det vurderes, at mere end en tredjedel af disse virksomheder er hæmmede af mangel på arbejdskraft, og at forgæves rekrutteringer af kvalificeret arbejdskraft er steget med fem procent fra 2018 til 2019. Virksomhedernes egne oplevelser af, hvad deres største udfordringer er, illustrerer, at mangel på kvalificeret arbejdskraft er den største bekymring inden for et to-årigt perspektiv (SMVdanmark, 2019).

Dertil skal det lægges, at der kan argumenteres for, at erhvervsliv og uddannelsesinstitutionerne lever i to forskellige sproglige og erfaringsmæssige universer, hvilket kan medføre et værditab som følge af en reducering i mængden af matches, som ellers potentielt kunne skabes (Iversen, Bisgaard & Klindt, 2021). Derfor er der brug for et værktøj, der kan koble de konkrete udfordringer og opgaver, som en virksomhed har, med kompetencer og uddannelsesbaggrunde, som uddannelsesinstitutionernes kandidater har, således virksomhederne ikke selv skal lave den oversættelse i første omgang (Ibid.).

Dette værktøj har vi forsøgt at lave ved at udvikle et Career Skills koncept, der skal danne grundlag for et samarbejde mellem erhvervsakademierne og erhvervslivet.

Følgende emner og definitioner indgår i det teoretiske ståsted: Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode idéer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi, der skabes, kan være af økonomisk, kulturel eller social art. Intraprenørskab er, når de muligheder og gode ideer, der handles på, fører til en værdiskabelse ”inden for” den samme organisatoriske kontekst.

Dette projekt udspringer af et andet udviklingsprojekt hos Fonden for Entreprenørskab i projektet Spilbaseret iværksætteriundervisning. Simuleringscasen blev afholdt som led i at afprøve spilbaserede undervisningsmetoder og -redskaber. Denne simuleringscase er dermed anvendt til at videreudvikle et koncept for Career Skills.

Projektet er opdelt i 5 faser, som kan ses nedenfor:

FASE 1

Forstudie: Undersøgelse af employability og entrepreneurship med henblik på at få inspiration til, hvordan et koncept kan se ud.

• Undersøgelse af litteraturen på området.
• Udviklingssessioner med folk der arbejder med employability, entrepreneurship og spilbaseret iværksætteri.
• Workshop med erhvervslivet der skal kortlægge deres behov.

FASE 2

Udvikling af version 1: Career Skills v.1

• Version 1 af konceptet udvikles med udgangspunkt i forstudiet.

FASE 3

Indsamling af empiri: Videreudvikling af koncept

• Simuleret Career Skills forløb for at indsamle empiri der skal kortlægge konceptet. Det simulerede forløb udføres i samarbejde med lektorer fra Dania viden og læring, der har stor erfaring med employability og entrepreneurship. Der indsamles følgende empiri:
• Observationer i de forskellige faser
• Kvalitative interviews og spørgeskema

FASE 4

Udvikling af version 2: Career Skills v. 2

• Med udgangspunkt i empirien skal v.1 vurderes og justeres med henblik på at lave det endelig koncept kaldet v. 2 og et tilhørende output.
• Output: Et idekatalog med tilhørende facilitatorguide samt værktøjskasse som kan benyttes af hvilket som helst erhvervsakademi til at etablere konceptet.

FASE 5

Afsluttende vurdering: Vurdering af output og formidlingsform

• Workshop hos Fonden for Entreprenørskab i projektet Spilbaseret iværksætteriundervisning. Undervisere tilknyttet dette projekt får adgang til idekataloget, facilitatorguiden og værktøjskassen. Herefter skal de både give mundtlig og skriftlig feedback på materialet.
• Der foretages de afsluttende justeringer i outputtet inden det offentliggøres på Eaviden.dk.

Videnskabsteoretiske overvejelser

Vi arbejder, i dette projekt, ud fra en kritisk realistisk synsvinkel, da man i dette paradigme forsøger at træde ud over et rent subjektivt perspektiv, og vi mener, at dette er vigtigt, når man forsøger at skabe et helhedssyn på konceptet: Career Skills.

I kritisk realisme anerkender man den subjektivistiske ontologi, og dette betyder, at sociale sammenhænge er vigtige og meningsfulde. Man skal observere, forstå og fortolke disse sammenhænge, og de kan ikke kvantificeres, som man ville gøre i den objektivistiske ontologi. Det vil sige, at man anerkender, at der foreligger elementer og begivenheder, der skal beskrives og fortolkes af de sociale aktører (Andersen, 2007). Dog anerkender kritiske realister også den objektivistiske ontologi, hvor man mener, at videnskaben ikke alene kan udgøres af observationer af hændelser (Andersen, 2007 & Danermark, 2003).

Kritisk realisme er dermed et paradigme, hvor virkeligheden ikke kun består af et individs subjektive observationer. Man tager også højde for, at der eksisterer et dybt og ikke direkte observerbart domæne. Dvs. at man i kritisk realisme søger at afdække de underliggende strukturer og mekanismer, og derved får man mulighed for at indfange den sociale verdens kompleksitet og skabe et helhedssyn (Danemark et al, 2003). Dette bliver tilstræbt ved at lave metodetriangulering, hvor der anvendes forskellige metoder med fokus på kvalitativ/kvantitativ empiri og primære og sekundære datakilder.

Metodiske overvejelser

Vi udfører observationsstudier, hvor der tilstræbes at indsamle autentisk materiale, hvor vi anvender feltnotater og video som redskab. Det vil sige, at deltagerne udviser en naturlig adfærd. Vi skal dog være opmærksomme på, at det kan påvirke deltagerne, at de ved de bliver observeret via noter og video, og dette påvirker reliabiliteten. Der kan nemlig stilles spørgsmål ved nøjagtigheden i indsamlingen af data, og om det er pålideligt, eftersom visheden om at blive observeret kan påvirke omgivelserne/deltagerne.

Vores interviews er semi-strukturerede, da vi ønsker at skabe et flow i form af relativt faste spørgsmål, men med mulighed for dialog og sparring. Dette gælder både de individuelle interviews og fokusgruppeinterviews, som bliver faciliteret som workshops. Vi ønsker, at vores interviews skal udforme sig i en dialog, som er semistruktureret, og vi har på forhånd planlagt en rækkefølge på spørgsmålene og tillægsspørgsmål. Spørgsmålene i vores interviews vil være åbne spørgsmål. Dette gøres for at få så meget information som muligt og mulighed for at åbne samtalen op samt skabe refleksion. Vi skal dog stadig være opmærksomme på, og forholde os kritisk til, om vi løbende sikrer validitet i undersøgelsen. Vi skal bl.a. holde fokus på, at vi undersøger det rigtige, og at de metoder, vi anvender, giver os det rigtige billede.

Vores spørgeskemaer vil indeholde både lukkede og åbne spørgsmål, således vi både kan tegne nogle generelle billeder og få uddybende viden. For at sikre reliabilitet bruger vi den kvalitative data (interviews og observationer) som forundersøgelse af genstandsfeltet for at sikre, at alle relevante problemstillinger belyses i spørgeskemaet. Man skal dog stadig forholde sig kritisk overfor reliabiliteten og validiteten, da vores valg af spørgsmål, rækkefølgen/formuleringen af spørgsmål og udvælgelse af respondenter kan påvirke resultatet.

For at opsummere undersøgelsesdesignet kan det påpeges, at vi benytter metodetriangulering for at få det mest konkrete helhedssyn. Dvs. at vi forsøger at sikre validitet og reliabiliteten, ved at bruge flere undersøgelsesmetoder til at undersøge genstandsfeltet med.

Teoretisk ståsted

Forløbet er tilrettelagt med udgangspunkt i teori om employability og entrepreneurship. Formålet med at anvende denne teori er at:

• Uddanne engagerede og ansvarstagende studerende, der har gode employability eller entrepreneur skills.
• At give de studerende mulighed for, og redskaber til, at forme sin egen fremtid, hvad enten de ønsker at lande drømmejobbet hos en eksisterende virksomhed eller starte deres egen virksomhed.
• Give de studerende mulighed for at reflektere og forholde sig kritisk til, hvordan de kan skabe værdi med deres employability eller entrepreneur skills.
• Understøtte udviklingen af de studerendes personlige og emotionelle ressourcer.

(Egen tilvirkning ud fra Taksonomi i Entreprenørskabsuddannelse – perspektiver på mål, undervisning og evaluering)

Følgende emner og definitioner indgår i det teoretiske ståsted:

• Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode idéer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi, der skabes, kan være af økonomisk, kulturel eller social art.
• Intraprenørskab er, når de muligheder og gode ideer, der handles på, fører til en værdiskabelse ”inden for” den samme organisatoriske kontekst.
• Fokusområdet for både entreprenørskab og intraprenørskab er værdiskabelse, og dette søger vi at arbejde med gennem Sara Sarasvathys effectuationkoncept, hvor hun har en række principper. Omdrejningspunktet for effectuationkonceptet er, at fremtiden opfattes som noget, der kan påvirkes gennem handlinger. Man kan derfor skabe sine egne muligheder og dermed værdiforøgelse.

Empiri

Det er planlagt at indsamle følgende empiri:

Projektet vil med udgangspunkt i forskning, empiri og simuleringer udvikle et koncept for Career Skills. Projektet er målrettet erhvervsakademier og erhvervslivet. Det endelige koncept præsenteres via et idekatalog med tilhørende facilitatorguide samt værktøjskasse, der gør det nemt at implementere på alle erhvervsakademier.

Projektet forventes at kunne skabe værdi for både erhvervslivet, erhvervsakademierne og de studerende. Det færdige koncept betyder, at det er nemt for erhvervsakademierne at implementere og justere efter behov. Erhvervsakademiernes nøgletal for dimittendledighed burde forbedres i takt med, at konceptet fungerer som et rekrutteringssetup for erhvervslivet.

• - Professionsbachelor i E-handel, Skive (15)