Hop til indhold

Bæredygtig rekruttering

Projekttitel Bæredygtig rekruttering
Projekttype Anvendt forskning og udvikling
Frascati Ja
Tema Bæredygtighed | Business
Teaser Hvordan udarbejdes et jobopslag, der sikrer tiltrækning og fastholdelse af folk med neurodiversitet?
Status Afsluttet
Ejer  
- Akademi Erhvervsakademi Dania
- Kontaktperson Jan Juul Stern
Adjunkt
jast@eadania.dk
72291416
Nat./Int. Nationalt
Projektperiode 01. januar 2024 - 01. juli 2024
Projektbeskrivelse  
- Projektresumé

Gennem en undersøgelse af jobopslag i den finansielle sektor sammenholdt med en litteraturgennemgang udvikles en række gode råd til, hvordan man som arbejdsgiver kan udforme et jobopslag, der sikrer tiltrækning af kommende medarbejdere med neurodiversitet.

Den eksisterende viden på området er bred og kompleks, da der ikke kan laves et entydigt svar på diverse diagnosers udfordringer ved at forstå skriftlig tekst. Dette vil være forskelligt for den enkelte person og/eller diagnose. Der er dog lavet adskillige studier, der på hver deres måde og med forskellige fokusområder har forsøgt at samle generelle udfordringer hos personer med neurodiversitet, og det er med denne forskning som belæg, at dette forskningsprojekt udspringer. Den eksisterende viden nævner bl.a. sprogbrug, sociale barrierer, arbejdspladskultur, muligheden for støtte m.v.

 Ydermere vil studiet udspringe af forskerens egen forforståelse baseret på flere års erfaring med at arbejde med personer med neurodiversitet i forskellige SPS-lignende funktioner. Det er forskerens forventning, at denne forforståelse på områder vil blive udfordret, men på andre områder blive bekræftet.

Det tænkte forskningsspørgsmål bliver ”Hvordan udarbejdes et jobopslag, der sikrer tiltrækning og fastholdelse af folk med neurodiversitet?”. Til dette forskningsspørgsmål kan opstilles en række undersøgelsesspørgsmål, som kunne være, men ikke ekskluderet til følgende:

  • Hvordan påvirker forskellige sprogbrug og formuleringer i jobopslag tiltrækningen af kandidater med neurodiverse træk?
  • Hvorledes er de regionale forskelle inden for lignende stillinger i samme branche, og hvorledes kan det påvirke arbejdsmarkedsmobiliteten for målgruppen?

M.v. Øvrige undersøgelsesspørgsmål kunne inkludere elementer som eksempelvis inklusion i jobopslaget, unødvendige krav/barriere i jobopslaget, forskel i organisationer og lignende.

- Baggrund og formål

I Danmark har vi mangel på arbejdskraft – også i den finansielle sektor. Arbejdsudbuddet kan hæves, hvis flere med neurodiversitet kan indsluses i arbejdsstyrken. I den forbindelse har arbejdsgiver et ansvar ift. at tiltrække og fastholde personer med neurodiversitet i deres organisationer. Indeværende undersøgelse har til hensigt at afhjælpe arbejdsgiver ift. at udfærdige jobopslag, der tager hensyn til en læser (og evt. kommende medarbejder) med neurodiversitet. Derfor undersøges det i projektet, hvordan personer med neurodiversitet læser og forstår jobopslag. Projektet fokuserer udelukkende på jobopslag i den finansielle sektor.

- Aktiviteter og handling

Projektet er inddelt i arbejdspakker (WP), som er underinddelt i opgaver (T) og leverancer (D)

WP1: Administration

       T1.1 Deltagelse i styregruppemøde

       T1.2 Deltagelse i frascatinetværk

 

WP2: Litteraturstudie

       T2.1: Litteratursøgning samt udvælgelse

       T2.2: Litteraturlæsning

       T2.3: Sammenskrivning (til working paper)

 

       D2.1: Litteraturstudie (intern leverance)

 

WP3: Analyse

       T3.1: Fund og udvælgelse af empiri (jobopslag)

       T3.2: Tekstanalyse

       T3.3: Udfærdigelse af anbefalinger

 

       D3.1: Anbefalinger til arbejdsgivere i den finansielle sektor

 

WP4: Working Paper

       T4.1: Udfærdigelse af working paper

 

       D4.1: Working Paper

 

WP5: Kommunikation

       T5.1: Kommunikation til arbejdsgivere i den finansielle sektor

       T5.2: Oplæg til undervisere på FØK (internt og/eller eksternt)

- Projektets Metode

Et litteraturstudie med fokus på læseforståelse for personer med neurodiversitet. Indsigterne fra litteraturstudiet appliceres analytisk på en række udvalgte jobopslag fra den finansielle sektor i Danmark med henblik på at komme med en række anbefalinger til, hvorledes jobopslag kan blive mere inkluderende.

Tekstanalyse igennem en hermeneutisk komparativ tilgang

Empiri: Udvalgte jobopslag i to forskellige danske regioner inden for den finansielle sektor. Helt konkret vil der afgrænses til region Nordjylland og region Midtjylland.

- Projektets Forventede Resultater

Som minimum to produkter:

  • Anbefalinger til det inkluderende jobopslag i den finansielle sektor
  • Working paper med undersøgelsesspørgsmål, litteraturgennemgang, metode samt resultater (og fremtidige implikationer)
- Projektets Forventede Effekt

Hovedessensen er at afhjælpe manglen på arbejdskraft – i indeværende projekt er en afledt effekt at få arbejdsgivere i den finansielle sektor til at tiltrække og fastholde medarbejdere med neurodiversitet. På den måde udvides arbejdsudbuddet.

Tags
Deltagere
Partnere
Finansiering
Resultat
Evaluering
Formidlingsform  
- Resultatets formidling
- Resultaternes værdi
- Målgruppen
- Publikationer Workingpaper