Bæredygtig Facilities Management – From Sustainable Refurbishment to Sustainable Facility Management

Med udgangspunkt i Nordic Built Chartret ønsker projektet at videreudvikle og styrke nordiske Facilities Management kompetencer allerede på uddannelsesniveau på tværs af de nordiske lande.

Vi ved fra forskningen, at der er adskillige barrierer for, om intentionerne bag bæredygtighed i f.eks. den almene sektor og kommercielt byggeri fungerer i driftsfasen for driftsherren repræsenteret ved de FM-ansatte i administrationen, driftspersonel og slutbrugerne. Forskningen har blandt andet identificeret:

• At der ofte mangler en fyldestgørende overdragelsesvirksomhed til driftsorganisation.
• At teknologien og løsninger ikke fungerer i praksis, når de bliver implementeret.
• At der mangler kommunikation og forståelse mellem rådgivere, entreprenør og bygherre.
• At bruger anvender bygningen uhensigtsmæssigt, hvilken medfører en forringelse af bygningens funktionsmæssige værdi.
• At der mangler involvering af bruger i processen.
• At der mangler totaløkonomiske redskaber og regler for deres anvendelse.
• At vanetænkning og byggebranchens organisatoriske forhold spænder ben.

Det sker ofte at renoverede bygninger ikke lever op til ønsker og krav der er til den efterfølgende drift og levetid. Dette medfører bl.a. at der umiddelbart efter ibrugtagning må ombygges anlæg, tilse installationer og systemer for at sikre f.eks. det lovede energiforbrug, indeklima eller de velfungerende rammer for brugernes aktiviteter. Disse fejl og mangler kan hverken kaldes økonomisk, socialt eller miljømæssigt bæredygtigt.

Baggrund

Det er bredt anerkendt i byggeriet at renoverede bygninger ikke lever op til ønsker og krav ift. den efterfølgende drift og levetid. Det betyder at der enten bruges for mange ressourcer i driften eller der må investeres yderligere for at rette op.

Formålet

Formålet med projektet er, i overensstemmelse med Nordic Built Chartret, at videreudvikle og styrke nordiske Facilities Management kompetencer allerede på uddannelsesniveau.

Vi ønsker med dette at rette fokus på, hvordan man på Bygningskonstruktøruddannelsen i Danmark, repræsenteret ved VIA og KEA, i samarbejde med de FM relaterede forskningsinstitutioner i Chalmers i Sverige og NTNU i Norge, kan styrke implementeringen af den nyeste forskningsviden om bæredygtighed i forhold til FM funktionens opgaver og processer i alle byggeriets faser – fra ide til driftsfasen. De to universiteter i Norden er valgt, da de bedriver anerkendt forskning i byggeriet, og samtidig uddanner studerende, der repræsentere andre aktører inden for byggeriets uddannelser, der alle er underlagt Nordic built charteret. Uddannelsesinstitutionerne er desuden valgt, fordi der allerede eksisterer en FM relateret retning, hvilket betyder at der er et potentiale for at videreudvikle allerede eksisterende uddannelser således KEA kan styrke implementeringen af den nyeste forskningsviden om bæredygtighed i forhold til FM-funktionens opgaver og processer i alle byggeriets faser – fra idé til driftsfase og byggeriets livscyklus.

Projektet involvere både, undervisere, studerende og branchen på tværs af de nordiske lande

Fase 1. Udvikling

Opstartsmøder for styregruppen og projektlederne med henblik på detailprojektering af projektets udviklingsdesign. Samt afholdelse af møder hvor teori og praksis bliver drøftet i relation begreberne commissioning og bæredygtighed i relation til Nordic Built Charter. Denne videndeling skal danne rammerne for de efterfølgende faser.

Fase 2. Integrering

Hovedleverancen er her videndeling på tværs af de nordiske lande, og udarbejdelse af oplæg til undervisningsmateriale. Samt gennemføre en workshop/sommerskole , hvor studerende og undervisere fra de 3 nordiske lande mødes med henblik på at drøfte FM i relation til begreberne commissioning og bæredygtighed set i lyset af Nordic Built charter.

Fase 3. Evaluering

Der udvikles dokumenter der kan beskriver proces og resultatet af workshop. Hovedleverancen er opsamling af viden.Foruden skal der skabes et grundlag, og evalueres på workshoppens og sommerskole resultater i relation til proces og produkt. Resultaterne skal dokumenteres, således de kan formidles til udviklingsprojektets interessenter og omverdenen.

Fase 4. Formidling

Udviklingsprojektet formidles til projektets interessenter, herunder uddannelsesinstitutionerne, og til den brede omverden af interessenter indenfor branchen. Formidling i form af papers, konferenceindlæg mv. af udviklingsprojektet i hvert af de 3 nordiske lande.

Udviklingsprojektets metode bygger på aktions-baseret metodik, hvor disse delelementer indgår

• Definition af Bæredygtig Facilities Management
• Kortlægning af undervisningsmateriale inden for bæredygtig Facilities Management, se vidensprodukter fase 1.
• Indsamling af bedste praksis i branchen ved anvendelse af bl.a. workshops, se vidensprodukter fase 1.
• Definering af barrierer og udfordringer for branchen, se vidensprodukter fase 1.
• Udvikling af casemateriale til en sommerskole, se vidensprodukter fase 2.
• Afvikling af sommerskole, se vidensprodukter fase 2.
• Evaluering af sommerskole og proces med indragelse af undervisere på tværs af de nordiske lande på seminarer, workshops og konferencer, se vidensprodukter fase 3.
• Formidling til omverdenen i branche- og forskningsmiljøer, se vidensprodukter fase 4.

Forventede resultater knytter sig til, at den viden som bliver erhvervet via dette udviklingsprojekt bliver en naturlig del af de forskellige uddannelsers fagplaner og studieordninger, hvor målsætningen for Nordic Built Chartrets 10 principper bliver en integreret del af uddannelserne, når der tales om FM, commisioning og bæredygtighed.

Effekten og succeskriterierne vil være følgende:

• at viden erhvervet ved projektet afspejles i de studerendes afgangsprojekter
• at viden bliver en integreret del af uddannelserne i forhold til studieordninger og undervisningsmateriale
• at viden erhvervet i dette giver anledning nye innovative metodemæssige drøftelser på tværs af de nordiske lande
• at viden erhvervet i dette udviklingsprojekt, giver anledning til nye forskningsprojekter i de nordiske lande inden for en 5 årig periode
• at viden erhvervet i dette projekt inspirer branchen til at tænke anderledes
• at viden erhvervet i dette projekt skaber grobund for at fastholde og udvikle relationer mellem de 3 nordiske lande
• at viden erhvervet i dette projekt bliver formidlet til branchens interessenter

For at kunne kalde dette projekt en succes skal minimum 3 af de overstående succeskriterier være opfyldt inden for en 5 årig periode.

Efterkomme målsætningerne i Nordic Built Chartret og gøre dette en naturlig del af uddannelser og de studerendes efterfølgende praksis.

Evalueringen af metoden og resultater af dette projekt har været styrken i dette projekt, da projektet har arbejdet med procesevaluering som grundlag for evalueringer. Det har medført at projektet er blevet overvåget og evalueret løbende, hvilket er kommet til udtryk i en række videnskabelige artikler, der er blevet publiceret i række internationale tidsskrifter. Her henvises til artiklen såsom “Developing the social aspects of sustainable facilities management: A multi-country summer school project”. der beskriver denne evalueringsproces (ses under vidensprodukt fase 3). Samt de forskellige opsamlinger på workshops (ses under vidensprodukter, fase 3-4), der opsamler den feedback projektets metode og indhold har modtaget fra undervisere, forskere og fra branchen.

I forhold til den interne evaluering har givet en stor værdi for KEA at deltage i et sådan projekt, da bygningskonstruktøruddannelsen nu er koblet til et fagfællesskab på uddannelsesniveau, der knytter sig til FM. Man skal dog huske, at når mange forskellige aktører mødes er det vigtigt, at sikre at værdien for KEA også bliver realiseret, hvorfor man hele tiden skal argumenterer for disse.

Som skrevet ovenfor er det vigtigt at der er styr på økonomien, hvorfor det er vigtigt at der er en controller funktion tilkoblet, så denne kan varetage økonomi funktionen og kommunikationen med projektejer. Der bør ligeledes overvejes om projektejerskabet skal ligge uden for KEA, da det bevirker at der tabes kontrol.