Bæredygtig bygherrerådgivning

FNs miljø program udgav i 2020 en rapport, der fastslog at byggesektoren stod for 38% af den samlede globale CO2-udledning i 2019 (Neill, 2020, Building sector emissions hit record high, but low-carbon pandemic recovery can help transform sector – UN report, 2020). Samtidigt ser vi også en udtømning af vores ressourcer til byggematerialer, affaldsproblemer på byggeprojekter og miljøfremmede stoffer i byggematerialer og deres efterbehandling.

Bæredygtighed i byggeriet er et stort emne og ofte behandles det udelukkende ud fra et miljømæssigt aspekt og udelader de øvrige søjler i bæredygtighed: Sociale og økonomiske aspekter (Sustainable Development, n.d.). Med FNs 17 Verdensmål har vi fået et værktøj, der kan hjælpe os med at navigere, prioritere og operationalisere vores måde at indfri Verdensmålene på.  

Der er en stadig større forståelse for, at vi skal agere indenfor byggesektoren, og derfor finder jeg det interessant at se på en vigtig aktørs rolle i denne udvikling. Jeg vil fokusere på, hvordan og hvornår rådgivere i byggesektoren – i dette tilfælde bygherrerådgivere i rådgivende ingeniørvirksomheder – kan se et forretningspotentiale i at påvirke deres kunder til at agere mere bæredygtigt.  

Jeg har valgt en fænomenologisk tilgang til undersøgelsen, hvilket betyder, at jeg undersøger og søger at fortolke og forstå meningsuniverser, hvor de fænomener, jeg undersøger, kommer til orde gennem subjektive aktører – her de udvalgte rådgivere – der giver udtryk for deres opfattelse af fænomenerne. Altså får jeg et indblik i deres livsverden, deres oplevelser af emnet og egne perspektiver på det. 

Mit forskningsspørgsmål er overvejende specifikt og kontekstafhængigt (nybyg i Danmark) og er opstået på baggrund af en tidsbestemt udvikling indenfor byggeriet (bæredygtighed og klimaforandringer). Derfor mener jeg, at undersøgelsen egner sig som et casestudie baseret på kvalitative semistrukturerede interview med nøglepersoner fra tre/ fire rådgivende ingeniørvirksomheder.  

Formålet er at få en større forståelse for, hvilke muligheder rådgivere har for at påvirke udviklingen indenfor byggeriet. Altså er de udvalgte aktører relativt homogene, da jeg også har valgt større virksomheder, der tydeligvis har en strategi på området. Det betyder, at jeg opnår deres unikke perspektiver på de fænomener, jeg undersøger.