AI – en del af lederens værktøjskasse

Erhvervslivets ledere står over for en unik mulighed for at gøre brug af generativ kunstig intelligens (AI) som en værdifuldt værktøj. SMV’er har tidligere haft udfordringer med at følge med store virksomheders investeringer i AI, men mulighederne har ændret sig med de nye, lettilgængelige og billige generative AI-værktøjer. Disse værktøjer kræver minimal teknisk viden og er omkostningseffektive.

Indtil nu har generativ AI primært fundet anvendelse inden for tekstgenerering, markedsføring og journalistik. Dette studie udforsker potentialet for at bruge AI som ledelsesværktøj til at forbedre eks. beslutningstagning, analyse og kommunikation. Generativ AI er et nyt og hurtigt udviklende område, som er opstået efter lanceringen af OpenAI’s chatbot ChatGPT i november 2023. Den forventes at have betydelig indvirkning på samfundet og arbejdsmarkedet, med forudsigelser om, at det kan påvirke op til 300 millioner jobs og øge den globale økonomiske vækst betydeligt. På trods af hurtige udvikling af generativ AI er der en mangel på forskning på området. Dette studie sigter mod at udforske, hvordan AI kan anvendes inden for ledelse og øge bevidstheden
om de risici, der er forbundet med brugen af generativ AI. Herunder også forhold i relation til organisation og læring. Der er behov for at afdække og udvikle en effektiv praksis for at hjælpe erhvervsledere med at gøre fuld brug af AI’s potentiale inden for ledelse.

Erhvervslivets ledere står over for en unik mulighed for at udvide deres værktøjskasse med generativ kunstig intelligens (Kondrup 2023). SMV’er har haft udfordringer med at følge med store virksomheders investeringer i AI. Dette har ændret sig med de nye generative AI’er siden november 2022, som er lette og billige at få adgang til. Generativ kunstigintelligens er programmer, der kan generere tekst og billeder baseret på forespørgsler, såkaldte prompts. Værktøjer som Rytr, Midjourney og ChatGPT kræver minimal teknisk indsigt og lave omkostninger (O’Sullivan 2023). Indtil nu har teknologien primært været brugt inden for tekstgenerering, markedsføring og journalistik (DeLoitte 2021). Dette studie udforsker AI’s potentiale som
ledelsesværktøj der kan forbedre eks. beslutningstagning, analyse og kommunikation (Delmigani 2023). Vi vil undersøge, hvor og hvornår AI kan anvendes i ledelseskontekster, samt øge bevidstheden om risici ved brug af generativ AI.

Generativ AI er et helt nyt felt i både forskning og praksis, som er opstået i kølvandet lanceringen af OpenAI’s ChatGPT 30. november 2022. Efterfølgende er flere aktører kommet på markedet, og der er derfor stor udvikling indenfor feltet. Det tyder på, at vores samfund, arbejdsmarked og arbejdsopgaver vil blive påvirket betydeligt af denne udvikling. Goldman Sachs forudså i marts 23, at 300 millioner stillinger vil blive påvirket af den seneste udvikling inden for AI (Generative AI could raise global GDP by 7%, Goldman Sachs, 2023), og McKinsey & Co. forudså i juni 2023, at ny AI har potentialet til at øge den globale vækst med 30.000 milliarder kroner (”The economic potential of generative AI”, McKinsey, 2023). Med den fart som teknologien har på både i udvikling, i påvirkning og vinder ind blandt brugerne har det ikke været muligt for forskningsfeltet at følge med. Et eksempel på dette er, at
der på en konference i november 2022 blev præsenteret et forskningspapir om kunstig intelligens og dens påvirkning af ledere og ledelse. Forskningen havde ikke forholdt sig til generativ
kunstig intelligens (Peifer, Jeske, Hille, 2022)
Vores betragtning er, at kunstig intelligens ikke kun er noget, som skal ledes eller faciliteres i IT-afdelingen, men derimod bliver et relevant værktøj for flere og flere faggrupper (Vrontis, Chaudhuri, Chatterjee, 2023). Vi er i vores projekt interesseret i, at undersøge anvendelse af
kunstig intelligens i fagområdet ledelse, da vi forestiller os, at det bliver vigtigt ikke kun at være i stand til at lede transformationen, men også selv som leder at kunne anvende kunstig intelligens i løsning af ledelsesopgaver.

Vi har også gennem vores forstudie kunne bekræfte og udvide vores interesse i emnet AI og Ledelse. Vi har gennem et gennemført fokusgruppeinterview både kunne bekræfte interessen i
at bruge generativ AI, også til ledelsesopgaver, men samtidig konstatere en betydelig forvirring over hvad generativ AI kan og hvordan det kan bruges. Der er efterspørgsel på hvordan generativ i praksis kan bruges af ledere og hvordan dette kan tilgås som organisation.

Vi har også gennem forstudiets gruppeinterview kunne identificere to yderligere vinklinger på problemstillingen omkring AI og ledelse, og det er hvordan man som organisation skal rammesætte brugen af AI som ledelsesværktøj og hvordan man skal tilgå læring og træning i brugen
af AI, så dette vil også være aspekter af projektets afdækning og udvikling af praksis.

Projektet vil primært benytte en kvalitativ tilgang til dataindsamling bestående af kvalitative interviews og fokusgruppe interviews. Metoden sikrer en undersøgende tilgang til emnet, hvilket er fordelagtigt, da vi ønsker at undersøge konkrete erfaringer og anvendelsespotentialer.
Udgangspunktet for projektet er, at vi med afsæt i aktionsforskningen vil undersøge, hvordan ChatGPT og ledelsesfeltet interagerer – både vellykkede og mislykkede tilfælde. Projektet peger frem ved at prøve nye handlinger af, for at se hvordan ChatGPT og ledelse spiller bedst sammen, og derfor er det oplagt at se projektet i perspektiv af aktionsforskningen. Denne metode er valgt grundet den mulighed vi har i dette projekt, nemlig at vores informanter i projektet er studerende på EVU og derfor også er erhvervslivsrepræsentanter.

Gennem prøvehandlinger, interviews og fokusgrupper vil undersøgelsen være en del af en fælles proces mellem projektet, undervisere og respondenter, og gennem dialog og refleksion vil vi besvare vores undersøgelsesspørgsmål og analysere den situation ledere står i når de inddrager AI i deres værktøjskasse. På den måde får vi rettet fokus ind på konkrete lokale erfaringer i praksis. Dette ligger også i tråd med at projektets udkomme skal være mere end en rapport, og have fokus på at gøre projektets resultater anvendelige for målgrupperne; studerende fra AU i Ledelse, Diplom i Ledelse samt AU i Produkt, Produktion og Innovation.

Derudover inddrages virksomheder i projektet gennem studerende på EVU. Vi vil tilrettelægge dataindsamlingen således, at det i lige så høj grad er som studerende, som det er som (kommende) leder i en virksomhed, at vi inddrager vores informanter. Dette gælder i øvrigt også
vores undervisere, der i flere tilfælde er deltidsundervisere og derved sidder i stillinger med ledelesesansvar i deres stillinger i erhvervet.