Virtuelle assistenter

Projektet Virtuelle assistenter fokuserer på integrationen af virtuelle assistenter i læringsprocessen for at forbedre læringsoplevelsen og øge studerendes engagement. Målet er at undersøge, hvordan ny teknologi kan anvendes i en læringskontekst, med særlig fokus på erhvervsakademiske uddannelser inden for salg, markedsføring og e-handel. 

Målgruppen for projektet omfatter aftagervirksomheder og brancheforeninger, der har interne læringsprocesser. Projektet vil anvende en aktionsforskningsbaseret tilgang, hvor virtuelle assistenter udvikles og testes i samarbejde med studerende og undervisere. Dette inkluderer planlægning, implementering, observation og refleksion over brugen af virtuelle assistenter i undervisningsforløb. 

Aktiviteterne i projektet omfatter udvikling af fagspecifikke virtuelle assistenter, som hver især er rettet mod specifikke fagområder. Disse assistenter vil blive integreret i undervisningsforløbene for at tilbyde personaliseret læring – og studie oplevelse, feedback og støtte til de studerende. 

Forventede resultater inkluderer en forbedret forståelse af, hvordan virtuelle assistenter kan berige læringsprocessen, en øget studie engagement og en dybere indsigt i de pædagogiske og teknologiske udfordringer og muligheder, som følger med integrationen af AI-teknologi i undervisningen. Projektet vil også bidrage til den bredere diskussion om fremtidens uddannelseslandskab og den rolle, teknologi spiller i dette. 

Projektet tager udgangspunkt i den eksisterende viden om brugen af virtuelle assistenter i erhvervslivet, især inden for e-handel, hvor de primært anvendes til kundeservice (Misischia et al., 2022). Forskningen inden for brug af virtuelle assistenter i uddannelsesområdet er dog stadig begrænset, hvilket skaber et fundament for dette projekt. Projektet udspringer af det AI-eksperiment, som Cphbusiness gennemførte i efteråret 2023, hvor en større gruppe ansatte fik et abonnement på ChatGPT. 

Der er foretaget en litteraturgennemgang om brugen af virtuelle assistenter i uddannelsessektoren, hvilket bliver udgivet som et white paper i løbet af forår 2024. Dette inkluderer ikke kun akademiske artikler, men også case-studier og konferenceindlæg fra erhvervslivet. 

Projektet er relevant for salgs- og markedsføringsområdet, der i høj grad anvender ny teknologi. Projektet har særlig relevans for e-handel, da det undersøger, hvordan digitale værktøjer kan integreres, hvilket særligt sker i denne branche. Det understøtter en praktisk forståelse af, hvordan teknologi kan anvendes til at forbedre både læringsprocesser og erhvervspraksis. 

Projektet understøtter Cphbusiness’ mål om at integrere teknologiske fremskridt i undervisningen. Ved at anvende virtuelle assistenter i en uddannelseskontekst, bidrager projektet til en dybere forståelse af, hvordan AI og automatisering kan anvendes til at forbedre pædagogiske metoder og læring både i en akademisk kontekst og for de mange virksomheder, der arbejder med intern læring. 

For studerende tilbyder projektet en mere tilgængelig og personaliseret læringsoplevelse. For aftagervirksomheder og brancheforeninger kan resultaterne fra projektet give indsigt i, hvordan virtuelle assistenter kan anvendes til medarbejderuddannelse og -udvikling. Derudover kan det inspirere til nye anvendelser af virtuelle assistenter i forskellige erhvervskontekster. 

Projektet kan betragtes som en succes, hvis det demonstrerer, at virtuelle assistenter kan forbedre læringsudbyttet, øge studerendes engagement og tilfredshed, samt vise potentiale for yderligere anvendelse i forskellige uddannelses- og erhvervskontekster. 

Projektet Virtuelle assistenter er en spændende og innovativ tilgang til at integrere ny teknologi i læringsprocessen.  

I foråret 2024 vil projektet definere de specifikke mål for projektet og udvikle en detaljeret plan for, hvordan disse mål skal nås. Det vil inkludere udvikling af fagspecifikke virtuelle assistenter og planlægning af, hvordan de skal integreres i undervisningsforløbene. Det er vigtigt at sikre, at alle relevante interessenter er involveret i denne proces for at sikre en bred forståelse og accept af projektets mål og metoder (Bryman, 2012). 

Projektet vil omfatte implementeringen af de virtuelle assistenter i udvalgte læringsforløb. Vigtige milepæle kan inkludere færdiggørelsen af specifikke virtuelle assistenterne, herunder deres anvendelse og feedback fra studerende og undervisere. Det vil være vigtigt at dokumentere, hvordan assistenterne anvendes, og hvilken indvirkning de har på læringsprocessen (Kirkpatrick & Kirkpatrick, 2006). 

Ved afslutningen i efteråret 2025 vil projektet sammenligne de indsamlede data med projektets oprindelige mål for at vurdere, i hvilket omfang disse er blevet opfyldt. Evalueringen vil fokusere på at vurdere effektiviteten af de virtuelle assistenter i forhold til at forbedre læringsoplevelsen og øge studerendes engagement. Det vil også være relevant at overveje, hvordan resultaterne kan anvendes i fremtidige uddannelsesprogrammer, både på fuldtid og efter- og videreuddannelse.  

De teknologiske muligheder udvikles i en hastighed, hvor vi løbende vil opsamle resultater så snart de er realiseret og kommunikere disse til relevante interessenter. Projektet vil evaluere løbende og justere aktiviteter i forhold til indsatsområder og forventet nytteværdi. 

Projektets innovationsproces vil følge principperne fra design thinking. Design thinking er en metode og en iterativ proces, hvor vi vil forstå studerende og studiegrupper, udfordre antagelser, omdefinere problemer og skabe innovative løsninger. Vi vil arbejde i en ikke-lineær proces, der inkluderer aktiviteter som kontekstanalyse, brugertests, problemidentifikation og -afgrænsning, idégenerering, kreativ tænkning, skitsering, prototyping, implementering og evaluering. Design thinking giver os mulighed for at tænke de ”rigtige” krav og ønsker ind fra begyndelsen og giver os mulighed for en eksplorativ tilgang for at forstå de reelle problematikker.  

Metoden består i sin grundform af fem udviklingsfaser: Empathize, Define, Ideate, Prototype og Test. Design thinking gør det muligt at sætte den studerendes oplevelse i fokus og tænke effekten af virtuelle assistenter i et dynamisk læringsmiljø. 

Dette forsknings- og udviklingsprojekt bliver gennemført på et erhvervsakademi, hvor der arbejdes med udviklingsbaseret viden (UFM, 2008). Udviklingsbaseret viden tager sit udgangspunkt i at viden er god nok at danne grundlag for handlinger. Mens forskningsbaseret viden verificeres gennem fagfællebedømte tidsskrifter, så er tidsskrifterne blot en ud af mange kilder for udviklingsbaseret viden. Her inddrages også praksis fra erfarne aktører, vejledninger fra brancheorganisationer, udgivelse i udbredte lærebøger samt egne erfaringer på lige linje med akademisk forskning. 

Projektet tager dermed udgangspunkt i et pragmatisk videnskabsteoretisk ståsted, hvor vi anerkender, at viden er både konstrueret og kontekstafhængig. Dette ståsted understøtter vores anvendelse af en blandet metode tilgang, hvor vi integrerer både positivistiske og interpretivistiske elementer for at opnå en holistisk forståelse af, hvordan virtuelle assistenter kan integreres i læringsoplevelsen (Morgan, 2007) 

For at besvare projektets problemformulering og forskningsspørgsmål vil vi anvende en metodisk tilgang, der kombinerer både kvalitative og kvantitative forskningsmetoder. Denne blandende metode vil give os mulighed for at indsamle dybdegående data og samtidig sikre en bred forståelse af, hvordan virtuelle assistenter kan integreres i læringsoplevelsen. 

Vi vil anvende en række forskellige dataindsamlingsmetoder. For det første vil vi gennemføre semi-strukturerede interviews og/eller fokusgrupper med studerende og undervisere for at få indsigt i deres oplevelser og holdninger til brugen af virtuelle assistenter i undervisningen. For det andet vil vi anvende spørgeskemaer for at indsamle kvantitative data om studerendes engagement og tilfredshed med læringsprocessen. Endelig vil vi indsamle data fra de virtuelle assistenter selv, herunder logfiler og interaktionshistorik, for at analysere brugsmønstre og interaktionstyper (Creswell & Creswell, 2017). 

De indsamlede data vil blive behandlet og analyseret ved hjælp af forskellige teknikker, herunder AI værktøj i bred forstand. Empiri vil blive bearbejdet med såvel analytisk AI som generativ AI. Kvalitative data fra interviews vil blive kodet og analyseret for at identificere centrale temaer og mønstre. Kvantitative data fra spørgeskemaer vil blive analyseret statistisk for at identificere tendenser og sammenhænge. Analyse af logfiler fra de virtuelle assistenter vil blive udført ved hjælp af data mining-teknikker for at forstå brugsmønstre og interaktionsdynamikker (Bazeley & Jackson, 2013). 

Projektet vil tage udgangspunkt i teorier omkring teknologiens rolle i læring, herunder teorier om blended learning og teknologimedieret interaktion. Vi vil også inddrage teorier omkring kunstig intelligens i uddannelse, herunder hvordan AI kan understøtte personaliseret læring og engagement (Siemens, 2005). 

Undersøgelsesdesignet indeholder også processer og metodikker til at konfigurere de enkelte virtuelle assistenter til at kunne supportere og leve i de enkelte læringsmiljøer. Virtuelle assistenter kan designes til at spille forskellige roller, og disse roller indgår som en væsentlig del af oplevelsen.