Biodiversitet og økosystemer i den private sektor – hvordan mindre SMV’er kan gribe arbejdet an og rapportere under ESRS-standarderne

Menneskelige aktiviteter og et dertilhørende højt ressourceforbrug, har ikke blot ført til en klimakrise men også en biodiversitets krise. Tabet af biodiversitet er ikke stoppet – hverken globalt eller i Danmark (Almond, 2022; Brondízio et al., 2019; Normand et al., 2024). EU’s direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD) pålægger de berørte virksomheder, at de skal rapportere om deres arbejde med bæredygtighed, herunder deres påvirkninger på og af biodiversitet og økosystemer i hele værdikæden (European Commission, n.d.). Der findes en række frit tilgængelige, overordnede guides til, hvordan en virksomhed kan arbejde og rapportere om ESG. Når det drejer sig om at måle eller kortlægge sit arbejde med biodiversitet og økosystemer, viser vores modningsarbejde, at de eksisterende guides og værktøjer enten er meget overfladiske eller meget komplekse og omfattende. Andre guides og værktøjer ligger bag betalingsmurer eller udvikles gennem rådgivningsfirmaer på projektbasis, f.eks. Rambølls CSRD Navigator (CSRD-Arbejde Gjort Lettere – Ramboll Group, n.d.). Generelt for de fleste frit tilgængelige guides og værktøjer er der en manglende overensstemmelse i, hvordan man måler arbejdet, og endnu vigtigere, de kobler ikke de indsamlede data med muligheder og metoder for at rapportere under ESRS standarderne. Lige netop denne problemstilling vil vi adressere i hovedprojektet. Formålet med hovedprojektet er at udvikle et værktøj, der kan hjælpe mindre virksomhederne med at rapportere, ved at bygge bro mellem den brede vifte af guides der ligger ift. at dokumentere arbejdet med biodiversitet, og de krav der stilles under ESRS om rapportering og levering af data i virksomhedens værdikæde.

I stedet for at definere formen af værktøjet på forhånd, ønsker projektet at skabe det sammen med deltagende virksomheder og videnpartnere ved at de: 1) deler erfaring og viden, 2) udtrykker deres behov og 3) kommer med feedback. På den måde er resultatet mere robust og relevant, og vi sikrer os, at værktøjet dækker et reelt behov hos virksomhederne, og ikke et behov forudbestemt alene fra ekstern viden.

Biodiversiteten er under fortsat pres fra menneskelige aktiviteter og disses tilhørende ressourceforbrug. Tabet af biodiversitet er ikke stoppet, hverken globalt eller i Danmark (Almond, 2022; Brondízio et al., 2019; Normand et al., 2024). EU’s direktiv om bæredygtighedsrapportering (’Corporate Sustainability Reporting Directive’, CSRD) pålægger dele af den offentlige og private sektor at rapportere om deres arbejde med bæredygtighed. Rapporteringen skal følge standarderne i ’European Sustainablity Reporting Standards’ (ESRS), hvoraf E4 vedrører Biodiversitet og økosystemer (Europæiske Unions Tidende, 2023). CSRD-direktivet er trådt i kraft for de største virksomheder i 2024, hvorefter små og mellemstore virksomheder (SMV-segmentet) følger. Virksomheder omfattet af CSRDdirektivet har ansvar for at sikre opfyldelse af kravene gennem deres værdikæde (European Commission, n.d.).

Standarderne for rapportering møntet på de store-, og andre rapporteringsforpligtede virksomheder, vil indirekte påvirke en lang række andre virksomheder, herunder de små og mellemstore virksomheder (Normand et al., 2024). SMV-segmentet står for nuværende i en situation, hvor der ikke stilles nogle lovgivningsmæssige krav om rapportering, men de møder alligevel krav til levering af ESG-data i bl.a. de forsyningskæder, de indgår i. Der er derfor etableret frivillige standarder i EU for, hvordan disse SMV’er kan rapportere og levere de data, der efterspørges (Virksomhedsguiden, n.d.). På basis af modningsarbejdet, er det klart, at større SMV’er ofte har flere ressourcer, både økonomiske og menneskelige, til at allokere til arbejdet med ESG og rapportering. Mindre SMV’er er mere skrøbelige overfor presset på deres økonomiske og menneskelige ressourcer, når der stilles krav til levering af ESG-data til deres kunder eller leverandører, samt hvis de selv vælger at rapportere om deres arbejde med bæredygtighed (ESG) (ESG-Krav Rammer Små Virksomheder, n.d.).

I forhold til f.eks. ESRS E1 om klimarapportering og dennes henvisning til GHG-protokollen m.m., indgår der ikke samme detaljeringsgrad ift. rapportering under E4 biodiversitet og økosystemer. Virksomhederne har derfor også mulighed for at udskyde rapportering af påvirkning på biodiversitet det/de første år af deres rapportering, selvom det er vurderet væsentligt (Europæiske Unions Tidende, 2023). Det er derfor forventet, at SMV-segmentet i første omgang vil blive ramt af krav om implementering af klimarapportering, mens biodiversitetsdagsordenen forventes at blive aktualiseret om 1-3 år.

Informationsstudie

Under modningsarbejdet er der fortaget informationsstudie for at danne et overblik over videns- og kompetenceniveauet hos SMV’er. Informationssøgningen har yderligere haft det formål at kortlægge viden om, hvordan den konkrete praksis på området skal være, herunder rapportering. Informationsstudiet var opdelt i 3 overordnede dele: 1) Systematisk kortlægning og afsøgning af videnskabelig litteratur, 2) systematisk kortlægning og afsøgning af generel information, værktøjer og
guidelines 3) interviews med store og små virksomheder samt dialog med interessenter ved netværksarrangementer.

Metodiske overvejelser: Den videnskabelige informationssøgning baserede sig på en række udvalgte søgeord (se bilag 1). Den generelle informationssøgning har vi kategoriseret i værktøjer og information (bilag 2). Søgningen har i starten primært været fokuseret til DK, men er med tiden lukket yderligere op. Interviews er udført semistruktureret med hhv. store og små virksomheder (se bilag 3 for spørgerammen). Alle interviews har haft en varighed på ca. 30 min. og blev foretaget online med én interviewer og én sekretær.Der er foretaget en uddybende samtale med chefkonsulent Didde Rishøj fra Dansk industri. Projektgruppemedlemerne har i løbet af efteråret deltaget på div. netværksarrangementer bl.a. med Rambøll og DI, samt som medlem i Dansk Standards biodiversitetsudvalg U7.

Informationssøgningen viser tydeligt, at ESG, både i videnskabelig litteratur og anden litteratur, er et velbeskrevet emne, men delen inden for virksomhedens arbejde med biodiversitet og økosystemer er stærkt begrænset. Den videnskabelige litteratur kredser overvejende om den økonomiske gevinst for virksomheder ved at fremstå ”Grønne”, og hvordan den øgede udgift fra at skabe en grøn profil kan  hentes hjem i profilering af et mere miljørigtigt produkt (Aydoğmuş et al., 2022; Cesarone et al., 2022; Kim & Li, 2021). Information indenfor monitorering og rapportering er derimod stort set ikke eksisterende.

Informationsstudiet har fundet frem til en række guides og anbefalinger. Dansk Industri har bl.a. samlet et udpluk af div. guides, litteratur mm. (Værktøjer – DI, n.d.-a). Biodiversitetspartnerskabet (Biodiversitetspartnerskabet, 2024) og Biodiversitetsrådet (Normand et al., 2024) er kommet med anbefalinger til at starte arbejdet. En af hovedanbefalingerne fra biodiversitetspartnerskabet, s. 5 lyder som følger:

”Det anbefales, at videns institutionerne fokuserer på data– og vidensopbygning, der understøtter
virksomhedernes og myndighedernes arbejde med natur og biodiversitet”

Der findes en række frit tilgængelige, overordnede, guides til, hvordan en virksomhed kan arbejde og rapportere om ESG. Når det drejer sig om at måle eller kortlægge sine påvirkninger på og af biodiversitet og økosystemer, viser modningsarbejdet, at de eksisterende guides og værktøjer er enten meget overfladiske eller meget komplekse og omfattende. Bl.a. én ESG-guide, lavet af Preferred by Nature i forbindelse med Biodiversitetspartnerskabets, stiller kun generelle spørgsmål om relevante dataområder i afsnittet om biodiversitet og økosystemer (Preferrd by Nature, 2024). Et værktøj for datakortlægning indenfor Biodiversitet og økosystemer, udgivet af Rambøll, er meget omfattende, og kunne være kompleks og forvirrende for mindre virksomheder og dem, som mangler ekspertise i området (Measuring Biodiversity – Ramboll Group, n.d.). Andre guides og værktøjer ligger bag betalingsmure eller udvikles gennem rådgivningsfirmaer på projektbasis, f.eks. Rambølls CSRD Navigator (CSRD-Arbejde Gjort Lettere – Ramboll Group, n.d.). Generelt for de fleste frit tilgængelige guides og værktøjer, er der en manglende overensstemmelse i, hvordan man måler arbejdet, og endnu vigtigere, de kobler ikke de indsamlede data med muligheder og metoder for at rapportere under ESRS standarderne.

Dansk Standard og biodiversitetsudvalget U7 bidrager til det internationale arbejde med at udvikle et internationalt værktøj med fokus på at starte arbejdet med biodiversitet i virksomheder (Udvalg for Biodiversitet (S-1000/07) – Dansk Standard, n.d.). I tillæg til dette ønsker Dansk standard i samråd med biodiversitetsudvalget at imødekomme danske efterspørgsler på området. Idet der opleves efterspørgsel efter værktøjer om, hvordan man kan komme i gang med at arbejde med biodiversitet, herunder f.eks. forståelsen af hvad ordet betyder, samt en ensartet og international anerkendt måleenhed, metode og standard. Dansk Standard og U7 mener, det er vigtigt med fælles referencegrundlag og sprog. Udvalget arbejder derfor i retningen af en Pre-standardisering, som kan hjælpe med klarhed og retning i forhold til at sætte skub i arbejdet med at understøtte biodiversitet. Dette kunne f.eks være ved at udarbejde et dansk biodiversitetspas med udgangspunkt i den svenske standard fra 2023: SS 199000:2023 Biodiversity assessment – Survey and mapping of habitats and species – Requirements and guidelines. Dansk Standard og Biodiversitets udvalget U7 hovedfokus er på, hvordan virksomheder kan arbejde med biodiversitet, heri ligger der ikke et fokus på kobling og broen fra at arbejde med biodiversitet, til rent faktisk at skulle rapportere under ESRS-standarderne.

Via dialog og interview med virksomheder hhv. store og SMV’er, er det tydeligt at fokus i øjeblikket ligger på klimadelen, altså ESRS E1. Dog er der en generel forståelse for, at arbejde med biodiversitet og økosystemer er relevant. Der er mange udfordringer for de enkelte virksomheder i forhold til at dokumentere og rapportere om deres påvirkninger. Mange virksomheder giver udtryk for, at der mangler standardiserede metoder til at måle og afrapportere biodiversitetspåvirkninger.

Roskilde Festival udtaler:

”Vi har en ambition om at kunne rapportere på vores fire bundlinjer (herunder ESG) ved både at
fremlægge et revideret bæredygtighedsregnskab i vores årsrapporter og samtidig arbejde
dybdegående med “ikke umiddelbart målbare” målbilleder gennem opsætning af målsætning og
indikatorer. Her mangler vi metode til, hvor og hvordan vi kan få bragt biodiversitet mere i spil.”

I tillæg til dette viser vores informationssøgning tydeligt, at der mangler værktøjer, når virksomheden skal gå fra at dokumentere og arbejde med målsætninger til egentlig at rapportere. Lige netop denne problemstilling vil vi adressere i hovedprojektet.

Hovedprojektet

Formålet med hovedprojektet er at udvikle et værktøj, der kan hjælpe mindre virksomhederne med at rapportere, ved at bygge bro mellem den brede vifte af guides der ligger ift. at dokumentere arbejdet med biodiversitet, og de krav, der stilles under ESRS om rapportering og levering af data i
virksomhedens værdikæde.

Resultaterne fra projektet vil blive integreret på fuldtidsuddannelsen i miljøteknologi. Hvor det ville være oplagt at introducere værktøjet til de studerende, så de ville kunne indgå i ESG rapporteringen på biodiversitetsområdet hos virksomheder. Ligeledes vil det være relevant at udvikle og udbyde et valgfag på AU i miljøteknologi omkring arbejdet med og rapportering under ESRS-standardernene med fokus på biodiversitet og økosystemer. Modningsarbejdet har vist, at der er et behov for viden inden for området, og bl.a. kommende miljøteknologer vil i stigende grad komme til at beskæftige sig med dette fremadrettet.

Overordnet ønsker projektet metodisk at arbejde med følgende som basis for udvikling af et værktøj:

• Dybdegående interview med virksomheder hhv. store og små. Interviewene er semistruktureret og vil danne basis for casestudies af 2-3 antal virksomheder.
  
• Teoretisk analyse af eksisterende værktøj, standarder og krav.
  
• Sammenfatte viden fra casestudies med viden fra eksisterende værktøj, standarder og krav.
  
• På baggrund af sammenfatning udvikles første udgave til værktøj, der sammen med videnspartnere og virksomheder valideres og kvalificeres.

Nedenfor følger en mere udførlig forklaring.

Dybdegående, semi-strukturerede interviews giver mulighed for at få et mere detaljeret og nuanceret billede af virksomhedens arbejde med dataindsamling og rapportering. En interviewguide sikrer at hovedemner og spørgsmål stilles, men der er mulighed for opfølgende spørgsmål og emner som udvikler sig under interviewet (Semistruktureret Interview, n.d.) Der er mulighed for flere eller opfølgende interviews med nøgle virksomheder og videnspartnere. Disse vil danne basis for at highlighte 2-3 cases, som eksempler på bedste praksis.

Udover interviews, er projektet afhængig af et stærkt teoretisk grundlag. Den teoretiske analyse vil indebære en undersøgelse og forståelse for eksisterende og kommende lovgivning (standarder og krav) samt værktøj og rammer, hvordan de relatere sig til lovgivningen og hvordan de anvendes på nuværende tidspunkt. Da udviklingen inden for området går stærkt, vil det yderligere være nødvendigt at lave en supplerende informations studie for at sikre at vi inddrager og benytter den nyeste viden.

Da SMV’er indgår i værdikæden hos større virksomheder, stiller større virksomheder, eller kommer til at stille, krav om data til virksomheder i deres værdikæder, herunder mindre SMV’er, når de skal indhente data til deres egen ESG-rapportering. Derfor er det vigtigt at inddrage disse større virksomheder i projektet, og ikke kun lave interviews med SMV’er. Der skal kortlægges, hvilke data de større virksomheder ønsker at inddrage fra deres SMV interessenter. Denne viden resultere i, at det udviklede værktøj bliver mere nuanceret, så SMV’er også kan målrette deres indsamling og rapportering af data ift. de krav de møder fra de større virksomheder.

Læs mere omkring udviklingsprocessen af værktøjet, samt til- og fravalg under målgrupper og eksterne samarbejdspartnere.

Som tidligere nævnt forventer vi, at vi kan udvikle og validere et værktøj, der kan hjælpe mindre virksomhederne med at rapportere, ved at bygge bro mellem den brede vifte af guides der ligger ift. at dokumentere arbejdet med biodiversitet, og de krav der stilles under ESRS om rapportering og levering af data i virksomhedens værdikæde.

Projektet ønsker at understøtte værktøjet med et mikro-læringsforløb, samt skriftligt materiale, der kan hjælpe og guide til brugen af værktøjet. I forbindelsen med lanceringen ønskes der at lave en række workshops.

På sigt ønskes der ydermere at udvikle et valgfag til AU i miljøteknologi.

Herudover forventer vi at deltage med vores viden på Biodiversitetskonferencen på CBS som afholdes den 6. maj 2025.

Projektet ønsker også at udgive en kronik, hvor problematikker og muligheder adresseres ud til den brede offentlighed.

Som nævnt tidligere vil resultaterne fra projektet også blive brugt på fuldtidsuddannelsen i miljøteknologi. I temaet Miljøledelse indgår virksomhedernes arbejde med biodiversitet i en mindre grad, her ville det være oplagt at introducere værktøjet til de studerende og udbygge undervisningen med resultater og viden fra projektet, så de ville kunne indgå i ESG rapporteringen på biodiversitetsområdet hos virksomheder. Vi ser det som en vigtig kompetence hos kommende miljøteknologer, da dette, lige så vel som klimadelen, vil være et område, mange miljøteknologer vil beskæftige sig med fremadrettet.