Udvikling af samskabende og digitale kontraktstyringspraksisser i byggebranchen

Projektet undersøger traditionelle kontraktstyringspraksisser for at bedre forstå, hvordan digitale og mere samskabende kontraktstyringspraksisser kan udvikles i et socioteknisk perspektiv. Målet er at forbedre produktiviteten ved at håndtere aftalemæssige udfordringer i byggebranchen.

En af de mest efterspurgte kompetencer inden for entreprenør- og projekteringsrådgivning er kontraktstyring, som bedre understøtter samskabelsesprocesser i byggebranchen. Udviklingen af digitale værktøjer i byggebranchen sker hurtigt og omfatter alt fra styringssystemer og kunstig intelligens (AI) til Blockchain og Smart Contracts. Tidligere undersøgelser har dog vist, at Smart Contracts er for rigide og mangler fleksibilitet i forhold til det danske entrepriseretssystem, men er det stadig gældende nu, hvor der er kommet et øget fokus på AI og de muligheder det giver i forhold til koblingen af aftaler og brugen af digitale bygningsmodeller i byggebranchen. På grund af den vedvarende efterspørgsel efter digitalisering inden for kontraktstyring, undersøger dette forskningsprojekt udviklingen af digitale kontraktstyringspraksisser med særligt fokus på samskabelsesprocesser, herunder implementering af Smart Contracts. Dette betragtes som en nødvendig udvikling af byggebranchens generelle governance strukturer og anses som et produktivitetsfremmende tiltag. Undersøgelsen benytter Michael Lounsbury’s teori om ny praksisskabelse som en analytisk ramme for bedre at forstå, hvordan nye praksisser opstår, og hvordan eksisterende praksisser transformeres i et mere digitalt og samskabende perspektiv. Ved at analysere både traditionelle og utraditionelle digitale kontraktstyringspraksisser åbnes der mulighed for at analysere digitaliseringens indflydelse på byggebranchens aftalegrundlag. Der anvendes et socioteknisk perspektiv med fokus på samspillet mellem branchestrukturer, sociale aspekter og digitale teknologier for at bedre forstå nye kontraktstyringspraksisser i byggebranchen.

En af de mest efterspurgte kompetencer inden for entreprenør- og rådgivningsbranchen er kontraktstyring i et digitalt og samskabende perspektiv. Dette omfatter områder som byggestyring, planlægning, overholdelse af regler og lovgivning, tydelig rollefordeling, transparens i aftaler samt effektiv risikostyring (NSCCM, 2022) . Behovet for denne kompetence skyldes gentagne udfordringer såsom forsinkelser, krav om ekstra betalinger, misforståelser omkring kontraktens indhold, anvendelse af bod og generelt fordyrede byggeprojekter (karnovgroup.dk, 2010). Når fokus er på risikostyring, overholdelse af regler (compliance), ansvarlighed, ressourceoptimering, transparens og operationalisering, er kontraktstyring en central del af de generelle governance strukturer og samskabelsesprocesser i byggebranchen. Kontraktstyring skaber rammer for samarbejde, sikrer overholdelse af regler og ansvar, og understøtter både organisatoriske og forretningsmæssige mål.

Kravene til Kontraktstyring er blevet mere udtalt med implementering af almindelige betingelser for bygge- og anlægsbranchen (Buch, et. al, 2020)  . Almindelige betingelser for bygge- og anlægsvirksomheder, også kendt som AB-reglerne eller AB18, udgør det aftalemæssige fundament, som byggebranchen anvender. De efterspurgte kontraktstyrings kompetencer har ført til, at interesseorganisationer i byggebranchen, herunder VærdiBYG, har udarbejdet en vejledning til kontraktstyring (Værdibyg, 2022). Interessen for kontraktstyring er stadig høj, især med et øget fokus på digitalisering (Molio, 2023) og samskabelsesprocesser, hvor der er en voksende tendens til partnerskaber i byggebranchen. Ved at implementere digitale værktøjer til kontraktstyring er der mulighed for at ændre måden, bygge- og projektledere arbejder på, disse værktøjer omfatter både Blockchain, Smart Contract og AI. Digital kontraktstyring involverer samspillet mellem digitale værktøjer, såsom digitale bygningsmodeller (Eastman, et. al, 2018), og de juridiske udfordringer, der kan opstå (Hansen & Cavaleri, 2018; Falk-Scheibel, Nicolaus, 2022; Hansen, 2024; Falk-Scheibel, 2024), herunder udfordringer i forhold til aftaleforhold og samarbejde.

Formålet med projektet er at definere traditionelle kontraktstyringspraksisser for bedre at forstå, hvordan mere effektive og produktive praksisser kan udvikles gennem digitalisering og samskabelsesprocesser. Dette opnås ved at undersøge, hvilke ændringer brugen af digitale værktøjer vil medføre, og i hvilket omfang branchen er parat til at omstille sig til nye processer og metoder.

Den forskningsmæssige problemstilling fokuserer på at undersøge de institutionelle forandringsprocesser, herunder teoretisering, legitimering, social anerkendelse og forhandling af eksisterende strukturer, som er afgørende for at udvikle, skabe og implementere nye digitale og samskabende kontraktstyringspraksisser i byggebranchen. Dette vil blive belyst gennem et litteraturstudie (Rienecker & Jørgensen, 2017), hvor der vil være fokus på identificere den traditionelle og den digitale kontraktstyringspraksis. Empirien vil blive indsamlet gennem semistruktureret interviews (Brinkmann & Tanggaard, 2020) og workshops med relevante aktører og eksperter for at nuancere problematikken og fremme handling direkte i forskningsprocessen. Projektet konkretiseres yderligere fra et forskningsperspektiv i følgende abstrakt, som danner grundlaget for en konferenceartikel til ARCOM-konferencen i 2025, som har et overordnet fokus på udvikling af regenerative byer.

Forskningsprojektet fokuserer på entrepriseaftaler mellem bygherrer og entreprenører. Det er aftaler, hvor en bygherre (som bestiller arbejdet) og en entreprenør (som udfører arbejdet) indgår et samarbejde. Projektet inddrager disse specifikke aktører i en samskabende konstellation:

Bygherre: Bygningsstyrelsen, der er en stor offentlige enhed inden for byggeri og Realdania, som har erfaring med forskningsprojektets case)

Rådgivere: Sweco og Vilhelm Lauritzen Arkitekter. De er valgt, fordi de arbejder med digitalisering i byggeriet, herunder projektet Byggeriets Blockchain.

Entreprenører: MT Højgaard og Per Aarsleff, der begge er blandt de største danske entreprenørvirksomheder stor erfaring med at arbejde med digitale værktøjer i udførelse

•                              Juridisk rådgivning: Molt Wengel, som har stor erfaring med samarbejdsformer og digital entrepriseret.

•                              Videns institutioner: Molio, da de arbejder intenst med digitalisering af byggebranchen

Forskningsprojektet tager udgangspunkt i et casestudie, herunder ”Realdania By & Bygs Mini-CO₂ Etagehuse DIGITAL i Fredericia”, som er særlig interessant fordi de arbejder med digitale bygningsmodeller i entrepriseaftaler. Dette understøtter praksisnære forståelser af, hvordan der kan udvikles nye digitale kontraktstyringspraksisser i byggebranchen med fokus på brugen af digitale værktøje r Smart Contracts og samskabelse. Der inddrages aktører med viden om IKT (Informations- og Kommunikationsteknologi), digitale bygningsmodeller og kontraktstyring gennem Interviews og workshops, herunder IKT-koordinatorer, projektansvarlige, contract managere og byggeledere.

Et særligt fokus i forskningsprojektet er at undersøge brugen af Smart Contracts   til at styre aftaler digitalt. Derfor bliver det undersøgt, om det er muligt at implementere Smart Contract i kombination med Blockchains i det ovenstående casestudie. Undersøgelsen vil være af juridisk karakter, da det teknisk er lade sig gørligt at bruge Blockchains i byggeri (Pallesen, Rebekka Katrine; HD Lab, 2022)

Teoretiske overvejelser:
Det teoretiske og analytiske grundlag for dette projekt er Michael Lounsbury og Ellen T. Crumley’s (2007) publicering “New Practice Creation: An Institutional Perspective on Innovation”. Denne tilgang er baseret på Nyinstitutionel teori (NIT), og hjælper med at bedre forstå, hvordan nye praksisser udvikles og etableres inden for byggebranchens institutionelle felt. NIT, en gren inden for organisationsteori og sociologi, undersøger, hvordan institutioner såsom love, normer, værdier og kulturelle overbevisninger former adfærd og strukturer i organisationer, industrier og samfund (Nielsen K. , 2014). NIT analyserer, hvordan institutionelle rammer påvirker beslutningstagning i organisationer og hos individer, samt hvordan visse praksisser og strukturer bliver taget for givet som ‘den rigtige måde’ at gøre tingene på. Lounsbury og Crumley (2007) diskuterer, hvordan institutionelle strukturer f.eks. regulering, normer og kultur påvirker og former praksisudvikling, som modsvar på eksisterende udfordringer og muligheder i et givent felt (byggebranchen).

Der er fokus på i hvilket omfang institutionelle strukturer enten fremmer eller modarbejder udvikling af nye praksisser, herunder hvordan nye ideer introduceres, adopteres og institutionaliseres. Dette involverer en forståelse af de dynamikker og aktører, som er involveret i at bringe nye praksisser til live. Der er tale om en processuel forståelse mhp. både tilpasning og fornyelse inden for et eksisterende institutionelt felt (byggebranchen). Disse forståelser understøttes af både empiriske eksempler og casestudier, som viser, hvordan nye praksisser er blevet skabt og etableret i forskellige kontekster. Derudover lægges der vægt på aktørernes betydning og hvordan deres handlinger og interaktioner spiller en central rolle i processen med at udvikle og implementere nye praksisser.  Der er tale om et teoretisk og analytisk perspektiv ift. at bedre forstå de komplekse og sociale processer, som optræder i udviklingen af nye praksisser i byggebranchen.

Metodiske overvejelser:
For at udfordre de nuværende praksisser og skabe handling direkte i forskningsprocessen ved udvikling af nye samskabende og digitale kontraktstyringspraksisser, anvendes Engaged Scholarship (ES), som er baseret på aktionsforskningsprincipper (Van De Ven, 2007; Brinkmann & Tanggaard, 2020; Friman, Jensen, & Sunesen, 2020). Disse principper involverer relevante aktører i byggebranchen direkte i forskningsprocessen gennem interventioner og praksisbaserede aktiviteter. Denne tilgang skaber empiri, fælles forståelser og udvikling af ny viden gennem konkrete handlinger i forskningsprocessen. Forskeren fungerer som en forandringsagent, der arbejder tæt sammen med aktørerne i byggebranchen for at løse problematikker relateret til samskabende og digitale kontraktstyringspraksisser. Dette danner grundlag for både at forbedre praksis og generere data til det empiriske grundlag. Vi fokuserer på at skabe viden gennem handling og refleksion, hvor byggebranchens aktører er aktive med skabere af forskningsprocessen. Dette fremmer en mere åben, deltagelsesbaseret og anvendelsesorienteret tilgang til forskning, hvor deltagerne i forskningsprojektet aktiv bidrager til at løse en relevant problemstilling i byggebranchen.

Interventioner og empirisk dataindsamling:
Interventioner inkluderer workshops, hvor vi sammen med aktørerne skal udvikle kontraktstyringspraksis hvor nye digitale kontraktstyringsværktøjer og andre aktiviteter inkluderes. Formålet med disse interventioner er at observere og forstå, hvordan nye praksisser skabes og integreres i byggebranchens institutionelle felt. Empirien indsamles således gennem observationer, interviews og feedback fra deltagerne under og efter interventionerne (Brinkmann & Tanggaard, 2020).

Casestudie og interviews:
Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Bent Flyvbjergs teori om fem misforståelser om casestudier (Brinkmann & Tanggaard, 2020; Flyvbjerg, 2020). Bent Flyvbjergs teori om casestudier bygger på ideen om, at casestudier er en værdifuld metode til at forstå komplekse, kontekstafhængige fænomener. Set ud fra kompleksiteten i mit forskningsprojekt har jeg valgt at arbejde med en afvigende case, der gør brug af digitale værktøjer, herunder digitale bygningsmodeller til kontraktstyring. Casen der er valgt, er Realdania By & Bygs MiniCO₂ Etagehuse DIGITAL i Fredericia. Om Projektet skriver Realdania at de ønsker, gennem digitale værktøjer at udvikle samarbejde og reducere ressourceforbruget i materialer, økonomi og tid. Valget af casestudie bygger på at projektet generer ny viden vedr. brugen af digitale værktøjer, optimering af byggeprocessen. Aktørerne bag projektet er HD lab, Vilhelm Lauritzen Arkitekter og MT Højgaard, disse aktører er ligeledes valgt som medvirkende i projektet. Med MiniCO2 Etagehus DIGITAL ønsker Realdania By & Byg at undersøge, hvordan digitale værktøjer kan udvikle samarbejdet og reducere ressourceforbruget i forhold til både materialer, økonomi og tid.

I det valgte casestudie vil der blive gennemført semistrukturerede interviews med udgangspunkt i interviewguide (Brinkmann & Tanggaard, 2020) der tager udgangspunkt i aktørernes vidensniveau og placering i projektet. De semistrukturerede interviews bliver med parterne i projektet MiniCO2 Etagehus DIGITAL, hvor Realdania repræsenterer bygherren, Vilhelm Lauritzen Arkitekter repræsentere rådgiveren, MT Højgaard er entreprenøren. Disse interviews vil bidrage til at afdække både udfordringer og muligheder i forbindelse med implementeringen af nye samskabende og digitale kontraktstyringspraksisser. Som sekundær reference inddrages et internationalt projekt, hvor Blockchain og Smart Contract vil indgå som digitale værktøjer.

Litteraturstudie:
Litteraturstudiet tager udgangspunkt i en systematisk litteratursøgning (Rienecker & Jørgensen, 2017), som sikrer et bredt og dybdegående overblik over den eksisterende forskning. Litteraturstudiet er struktureret i tre dele: først en forundersøgelse af de juridiske udfordringer, der opstår, når den digitale bygningsmodel skal understøtte en kontraktstyringsproces. Dernæst en undersøgelse af eksisterende praksisser inden for traditionel kontraktstyring. Til sidst fokuseres der på kontraktstyring, hvor digitale værktøjer og digitale bygningsmodeller anvendes i styringsprocessen. Søgningsprocessen involverer Google Scholar for bred adgang til publiceringer, Research Gate og Science Direct for peer-reviewed publiceringer, samt Karnov til juridiske artikler og voldgiftskendelser. Byggespecifikke tidsskrifter og konferencer benyttes for at få indsigt i de nyeste udviklinger inden for branchen, mens biblioteker og forskningsinstitutter giver adgang til relevante bøger, rapporter og specialiserede forskningssamlinger. Alle kilder vurderes for deres pålidelighed og relevans, og al søgning dokumenteres, så publiceringer, rapporter og søgestrenge kan genfindes.

Forskningsprojektet bidrager til at skabe ny viden inden for kontraktstyring ved at udfordre traditionelle praksisser og undersøge, hvilke handlinger og forståelser der kan udvikle mere effektive metoder gennem samskabelse og digitalisering. Dette opbygger indsigt i, hvordan nye praksisser kan udvikles i byggebranchen, og hvordan der kan skabes samspil mellem digitale bygningsmodeller og juridiske problematikker i styringsprocessen af et byggeprojekt. Projektet er relevant for alle der arbejder med governance, herunder kontraktgrundlag, ledelse og samskabelse i byggebranchen. Det vil adressere de aftaleretlige udfordringer, der kan opstå ved implementering af en digital kontraktstyringsproces. Ved at anvende ES som forskningsstrategi, involveres brancheaktører aktivt i at generere resultaterne gennem involvering og handling direkte i forskningsprocessen. Kontraktstyring har allerede i dag vist sig at fokusere på de tre primærdele af et byggeri som har betydning for bygherren, få et byggeri til den aftalte pris, til den aftalte tid og til den aftalte kvalitet, hvilket tilsammen udvikler produktiviteten i byggebranchen. Det er ensbetydende med at styring i et byggeprojekt ikke kun projektstyring, men i høj grad også kontraktstyring.

Projektet vil bidrage til nye forståelser af hvordan digital kontraktstyringspraksis inden for den danske byggebranche udvikler sig. Projektet baserer sig på en forundersøgelse og et litteraturstudie af aftaleretlige forhold samt anvendelsen af BIM (digitale bygningsmodeller) til at understøtte kontraktstyring. De videnskabelige artikler, der omhandler kontraktstyring i dansk kontekst, er sparsomme, derfor er denne forundersøgelse essentiel for at forstå de aftaleretlige udfordringer der ligger i implementering i digital kontraktstyring. DTU der har udgivet rapporten: ”Processer og metoder i det fejlfrie byggeri, Erfaringer og anbefalinger fra projektledere i entreprenørbranchen” (Jørgensen, et. al, 2013), hvor de sammenligner flere forskellige typer styringsprocesser, erfaringer fordelt ud over 5 fokusområder. DTU-rapporten undersøgte ikke kun kontraktstyring, men flere aspekter af udfordringer til at opnå fejlfrit byggeri. De klassificerer kontraktstyring som den mere stringente lederstil, hvor dialog og samarbejde skal fylde mere for at få den professionelle leder, der inkluderer samarbejde, styring og kommunikation. René Franz Henschel, har udgivet en artikel om ”Contract Management (Kontraktstyring) i dansk retsvidenskabelig kontekst” (Henschel, 2016; Henschel, 2017). Her undersøger han de juridiske udfordringer ved kontraktstyring. Undersøgelsen fokuserer på kendelser fra Højesteret, hvor der er lagt vægt på aftalens indhold, processerne, ledelsesretten over projekterne og adfærd i forhold til aftaleparterne, den undersøger også den tværfaglige proces, hvor en kontraktstyring er værdiskabende for virksomhederne.

Eventuelle indsigter fra forundersøgelsen, som understøtter videre forskning.
Gennem forundersøgelsen er det blevet tydeligt, at der ikke er nogen hindringer for at bruge digitale bygningsmodeller (BIM) til at understøtte kontraktstyring. Undersøgelsen viser, at der hverken er juridiske eller aftaleretlige barrierer, og heller ikke AB-systemet sætter hindringer i vejen for at bruge digitale værktøjer til kontraktstyring. Det er dog vigtigt for byggebranchens aktører, at brugen af digitale bygningsmodeller og BIM er klart beskrevet i aftalerne mellem rådgiver og bygherre samt mellem bygherre og entreprenør. Derudover bør standarder som IKT-specifikationen og ISO-standarden 19650 være beskrevet og vedlagt som bilag til aftalen.

En særlig udfordring opstår, hvis aktørerne  anvender Smart Contracts, da disse er digitale protokoller og ikke traditionelle, skriftlige aftaler. Smart Contracts er skrevet i kodesprog, og tager udgangspunkt i ’Code is Law’ (Drummer & Neumann, 2020). Derfor kan der opstå uklarheder, hvor hovedreglen er, at den part, der har skrevet aftalen, også bærer ansvaret for dens indhold. Brugen af Smart Contract er i overensstemmelse med dansk aftalelov (Istrup, 2022), men der kan opstå udfordringer ved anvendelse af Smart Contract som entrepriseaftale. De kontraktmæssige udfordringer ved BIM handler mest om at beskrive præcise krav til brugen af den digitale bygningsmodel samt rådgiverens ydelser. Dette er faktisk de samme udfordringer, der findes ved traditionelle, analoge aftaler. En forskel ligger dog i rådgiverens forpligtelser: Ved digital projektering er rådgiveren forpligtet til at levere et resultat (resultatforpligtelse), mens der ved analog projektering er fokus på selve indsatsen i rådgivningen (indsatsforpligtelse). Hvis aftalen henviser til ISO 19650 eller IKT-specifikationen, bliver IKT-koordinatorens rolle meget vigtig, især i samarbejdet om BIM Execution Plan. Desuden påhviler der rådgiveren et stort ansvar, hvis der er lavet en digital tvilling, da det anses som en del af rådgiverens opgaver.

Da KEA BYG ønsker at være førende inden for koblingen mellem praksis og teoretisk forskning, vil dette forskningsprojekt bidrage til at fremme KEAs position inden for praksis- og anvendelsesorienteret forskning.   Dette opnås ved at anvende principperne for ‘Engaged Scholarship’ (Van De Ven, 2007; Friman, et. al, 2020), hvor vi i samarbejde med branchens aktører identificerer udfordringerne og muligheder ved udvikling af digitale kontraktstyringspraksisser. Et af de områder, hvor der mangler erfaring, er samspillet mellem digitale bygningsmodeller og de potentielle juridiske udfordringer ved aftaleindgåelse, når digitale bygningsmodeller spiller en stor rolle i styringsprocessen (Hansen, 2024). Det er relevant for KEA BYG at tilegne sig ny viden ved at undersøge disse udfordringer og dermed bidrage til at påvirke branchen i brugen af digitale værktøjer og bygningsmodeller, som kan styrke både produktiviteten og samskabelsesprocesser.

Ud over KEA BYG´s forskningsmål er forskningsprojektet desuden funderet i alle tre af KEAs strategiske mål, det teknologiske, forretningsmæssige og bæredygtighed (Københavns Erhvervsakademi, 2021) . Det teknologiske er rettet mod brugen og udvikling af teknologier der kan være behjælpelig med at løse de styringsmæssige udfordringer i byggebranchen. Det forretningsmæssige forskningsmål er at give branchens aktører mulighed for udvikling af metoder og processer til digital kontraktstyringspraksis, hvor der er mulighed for kapitalisering af nye ydelser. Forskningsprojektet omfatter også et bæredygtighedsmæssigt mål ved at undersøge de stigende krav til bæredygtigt byggeri.