Udvikling af måleredskab til undersøgelse af sjællandske SMV’eres forventninger til basale digitale kompetencer hos nyuddannede IT-dimittender
| Projekttitel | Udvikling af måleredskab til undersøgelse af sjællandske SMV’eres forventninger til basale digitale kompetencer hos nyuddannede IT-dimittender |
|---|---|
| Projekttype | Anvendt forskning og udvikling |
| Frascati | Ja |
| Tema | IT |
| Teaser | Udvikling og afprøvning af et måleredskab til at kortlægge virksomheders forventninger til nyuddannede IT-dimittenders digitale kompetencer. |
| Status | Igangværende |
| Ejer | |
| - Akademi | Zealand – Sjællands Erhvervsakademi |
| - Kontaktperson | Daniel Rubin-Grøn Adjunkt daru@zealand.dk 5076 2600 |
| Nat./Int. | Nationalt |
| Projektperiode | 01. april 2026 - 31. december 2026 |
| Projektbeskrivelse | |
| - Projektresumé | Projektet har til formål at udvikle og indledningsvist afprøve et systematisk måleredskab til undersøgelse af, hvilke basale digitale kompetencer virksomheder forventer, at nyuddannede IT-dimittender besidder. Det er uklart, hvilke konkrete kompetencer virksomheder lægger vægt på, hvordan disse kompetencer bedst afgrænses, og hvordan sådanne forventninger kan undersøges på en systematisk og sammenlignelig måde. Projektet adresserer dette ved at udvikle et empirisk funderet måleredskab baseret på kvalitative interviews med virksomheder (begrænset til sjællandske SMV’ere), erhvervsrapporter (hvis vi kan finde nogen med tilstrækkelig detaljeringsgrad) og efterfølgende udvikling af et spørgeskema. Projektet gennemføres som et metodeudviklingsprojekt. Først gennemføres kvalitative interviews med virksomheder for at identificere relevante kompetenceområder og centrale formuleringer. På baggrund heraf udvikles en første version af et spørgeskema. Denne version afprøves indledningsvist og justeres på baggrund af feedback og de første besvarelser. Projektets hovedbidrag er et dokumenteret måleredskab, der kan danne grundlag for videre forskning i forholdet mellem erhvervslivets kompetenceforventninger og faktiske kompetencer hos eksempelvis dimittender eller studerende. |
| - Baggrund og formål | Projektet undersøger, hvordan virksomheders forventninger til basale digitale kompetencer hos nyuddannede IT-dimittender kan identificeres og omsættes til et systematisk måleredskab. Projektets udgangspunkt er et metodisk problem: virksomheders forventninger til basale digitale kompetencer kan ikke undersøges systematisk, hvis de relevante kompetenceområder ikke er tydeligt identificeret og operationaliseret. Begreber som basale computerkompetencer og digitale grundkompetencer er ikke entydige og kan dække over forskellige typer færdigheder. Det gør det vanskeligt at udvikle sammenlignelige målinger og opbygge et solidt empirisk grundlag. Projektet er afgrænset til sjællandske SMV’eres forventninger til dimittenders basale it-kompetencer. Det undersøger ikke dimittenders eller studerendes faktiske kompetencer. Projektet fokuserer i stedet på at udvikle et måleredskab, som senere kan anvendes i sådanne studier. |
| - Aktiviteter og handling | Projektet gennemføres i perioden april 2026 til december 2026 med følgende overordnede plan: April-maj: Litteraturstudie og begrebsafklaring Maj-juni: Udvikling af interviewguide og rekruttering af virksomheder August-september: Gennemførelse af interviews September-oktober: Analyse af interviewdata og udvikling af første version af måleredskabet November: Indledende afprøvning og justering af spørgeskema December: Afrapportering og dokumentation |
| - Projektets Metode | Projektet anvender et sekventielt og iterativt design. Først gennemføres et litteraturstudie og en begrebsmæssig afklaring. Herefter udvikles en interviewguide, som anvendes i kvalitative interviews med virksomheder. Interviewene skal identificere relevante kompetenceområder og belyse, hvordan virksomheder beskriver og afgrænser basale digitale kompetencer. Interviewdata analyseres tematisk og danner grundlag for udviklingen af første version af måleredskabet i form af et spørgeskema. Denne version afprøves indledningsvist blandt virksomheder og justeres på baggrund af feedback og de første besvarelser. Datagrundlaget består af:
Projektets styrke er, at det udvikler et systematisk og dokumenteret måleredskab i en kontekst, hvor der er behov for en klarere operationalisering af virksomheders kompetenceforventninger. Projektets begrænsning er, at det alene omfatter metodeudvikling og indledende afprøvning og ikke undersøger faktiske kompetencer hos dimittender. |
| - Projektets Forventede Resultater | Projektet forventes at bidrage med:
Projektets værdi ligger især i udviklingen af et måleredskab, som kan anvendes som grundlag for videre forskning. Det kan senere bruges i studier af eksempelvis dimittenders faktiske kompetencer, studerendes startkompetencer eller mismatch mellem uddannelse og arbejdsmarked. Slutprodukterne er:
|
| - Projektets Forventede Effekt | Projektets resultater formidles i en samlet afrapportering ved projektets afslutning. Derudover kan resultaterne danne grundlag for intern videndeling, videre forskningsansøgninger og eventuel faglig formidling. Formidlingen fokuserer på metodeudvikling, afgrænsning af kompetenceområder og måleredskabets anvendelsesmuligheder. |
| Tags | |
| Deltagere | |
| - Studerende | |
| - Medarbejdere | Zealand – Sjællands Erhvervsakademi Martin Dilling-Hansen |
| - Virksomhedsrepræsentanter | |
| - Andre | |
| Partnere | |
| Finansiering | |
| Resultat | |
| Evaluering | |
| Formidlingsform | |
| - Resultatets formidling | |
| - Resultaternes værdi | |
| - Målgruppen | |
| - Publikationer |