Tendensanalysen 2024:

Hvordan kommunikerer hovedstadsregionens virksomheder om deres bæredygtighedsprofil, og hvad er oplevede dilemmaer, barrierer og paradokser forbundet med at leve op til bæredygtighedskrav?

Forskningsprojektet har to fokuspunkter:  

1. Opbyggelsen af et datasæt: en kvantitativ baseret analyse af hvordan hovedstadsregionens virksomheder kommunikerer om deres bæredygtighedsprofil. 
2. Opbyggelse af et korpus af interviews med repræsentanter for virksomheder, om oplevede dilemmaer, barrierer og paradokser forbundet med at leve op til bæredygtighedskrav

Mange professionelle i de brancher KEA uddanner til udtrykker at det kan være forvirrende/svært at leve op til bæredygtighedskrav. Der udtrykkes usikkerhed omkring hvilke certificeringer er relevante fx, hvilke lovgivningskrav der er vigtige at forholde sig til, og hvilke bæredygtighedsdefinitioner man skal bruge. I TA er projektet at skabe viden om de dokumenterede virksomheders forskellige tilgange til praktiske bæredygtighedsproblemer – som de kan relatere til energieffektivitet, genanvendelse af materialer, cirkulære forretningsmodeller (og som de kommunikeres offentligt af dem selv) m.m. Det er også en dokumentation af den viden, forskellige virksomheder lægger til grund for deres bæredygtighedstilgange. En sådan oversigt kan hjælpe andre virksomheder med vidensressourcer, metoder og best practice. 

Projektet er en struktureret, systematisk og metodisk tilgang til at skabe en vidensbase om hovedstadsregionens virksomheders praksis. Der findes sporadiske undersøgelser, men de er ikke designet til at skulle være kumulative. Der er idag stor variation i antallet af bæredygtighedsbegreber, og der er paradokser som af professionelle kan opleves som barrierer for en grønnere praksis.  

Empirisk, har projektet fokus på hovedstadsregionens SMV’er og store virksomheder (ikke enkeltmandsvirksomheder) i de brancher som KEA uddanner til. 

Mange af de professioner vi uddanner til, udsættes for nye og ændrede krav til deres praksis, for at påvirke dem til en mere bæredygtig praksis. Det kan være juridiske krav, krav fra forbrugere eller krav til konkurrencedygtighed. Det skal forklares i lyset af klimakrisen og ambitionen om en grøn omstilling, der bidrager væsentligt til sænkelsen af CO2-udledning. Det udfordrer kendte praksisser og kalder på gentænkning og innovation. Men hvordan? 

Problemstillingen er at usikkerhed overfor hvordan man handler på bæredygtighedskrav af mange professionelle opleves som en barriere for bæredygtig praksis. Hvordan ser denne usikkerhed ud for den professionelle? Er der overhovedet grund til usikkerhed? Hvad begrundes den i? 

State of the art: 

Sørensen, O. J., Ivang, R., Strømfeldt, J. E. & Pedersen, E. Bæredygtige Indsatser i Nordjyske Virksomheder. Ålborg Universitet, 2019 

Peters, A.-K. & Capilla, R. Sustainability in Computing Education: A Systematic Literature Review. ACM Transactions on Information Systems 24, 1946–6226 (2024). 

Evald, M., Freytag, P. v. & Ingstrup, M. B. Bæredygtig Erhvervsudvikling – Flere Bundlinjer i Spil. Syddansk Universitetsforlag, 2024 

Lewis, M. W. & Gordon, W. Both/And Thinking. Harvard Business Review Press, 2022 

Plymouth University. Education for Sustainable Development Resources. Education for Sustainable Development resources. Besøgt August 20, 2024 

Projektets tidsplan forløber sig fra d. 6/12 2023 til d. 21/8 2024, hvor projektets resultater formidles internt. Det er forventningen at projektets datagrundlag skal lede til en tendensanalyse 2025 og sørge for at datagrundlaget dermed gravist bliver større og repræsentativiteten øges. På baggrund af indstilling om tværgående forskningsprojektet blev projektet godkendt til 123 timer pr. deltagende adjunkt.

Mixed methods:  

1: Kvantitativ analyse af et sample af virksomheders stamdata (CVR-nummer, bruttoomsætning, stiftelses år osv) parret med et semantisk korpus af samme virksomheders bæredygtighedskommunikation. Udvælgelseskriterier er valgt mhp på at dokumentere maksimum variation og identifikation af mønstre. Datasættet designes mhp på årlig, kumulativ tilvækst i et Open Access format som andre forskere kan analysere på. 

2: Kvalitative interviews med informanter i virksomheder der er repræsenteret i databasen mhp på at forstå den oplevede virkelighed bag data. 

Kruuse, E. Kvantitative Metoder. Dansk Psykologisk Forlag, 2012  

Neergaard, H. Udvælgelse Af Cases i Kvalitative Undersøgelser. Samfundslitteratur, 2007  

Brinkmann, S, & Tanggaard, L. eds. Kvalitative Metoder. Hans Reitzel, 2012 

– Briefs (intern): Referat af vidensopsamling fra hvert område. Indeholder dokumenterede brugte begreber i virksomheders bæredygtighedskommunikation, væsentlige rapporter og relevant forskningsviden. Indeholder også referat fra interviews om opfattede barrierer, dilemmaer og paradokser. 

– Rapport til branchen – samling af alle fire briefs med en “kappe” – dvs. en introduktion til undersøgelsen, anvendt metode og plan for fremtiden. Udgives i efteråret 2024. 

– På forskningsfestivalen 2024, præsenterede Jesper Balslev projektet. 

– I efteråret 2025, præsenteres proces og findings for Master i Bæredygtlg Ledelse deltager (DTU) 

Nye bæredygtighedskrav stiller en lang række krav til forskellige praksisser – fx indenfor dokumentation, genanvendelse af materialer, kendskab til leverandørers bæredygtighed, indkøb, planlægning osv. Denne praksis skal gøres på det bedst mulige videngrundlag – som vi foreslår som en blanding af juridisk/politisk viden, forskningsviden og viden fra brancher/konkurrenter.