Rigsfællesskabet – demokratisk dannelse, participatory design og digitale fremtider

Projektet undersøger hvordan unge i Rigsfællesskabet oplever og engagerer sig i rigets fællesskaber. Med afsæt i participatory design arbejder forskere og studerende fra Zealand sammen med unge og kulturaktører om at synliggøre underrepræsenterede perspektiver og omsætte dem til nye fortællinger, formater og koncepter.

Projektets akademiske bidrag ligger i udviklingen af praksisbaseret viden om, hvordan deltagelsesbaserede metoder kan skabe indsigt i komplekse samfundsrelationer og omsættes til anvendelig viden. For kulturinstitutioner og kreative erhverv skaber projektet værdi ved at levere nye indsigter i unges perspektiver, som kan styrke relevans, repræsentation og engagement i kulturelle produkter og oplevelser.

For Zealand og de studerende bidrager projektet med praksisnær læring, hvor de udvikler metodiske kompetencer og arbejder med aktuelle problemstillinger. Samtidig bidrager projektet til samfundet ved at styrke demokratisk deltagelse og skabe et mere nuanceret og inkluderende vidensgrundlag om Rigsfællesskabet.

• Hvad er projektets overordnede emne/problemfelt?

Projektet undersøger, hvordan unge i Rigsfællesskabet (Danmark, Grønland, Færøerne foruden det danske mindretal i Sydslesvig) oplever og engagerer sig i Rigsfællesskabet. Fokus er på demokrati, deltagelse og kulturel værdiskabelse, og hvordan nye fortællinger og perspektiver kan omsættes til værdi i kulturelle og kreative brancher inden for Rigsfællesskabet. Brancher der står overfor en udfordring i forhold til at engagere unge målgrupper i dens arbejde med mangfoldighed og relevans. Men også brancher der savner alternativer til opmærksomhedsøkonomiens enstrengede vægtning af synlighed og hastighed over langsomhed og kritisk stillingtagen.

Problemfeltet udspringer af, at Rigsfællesskabet i stigende grad er præget af spændinger omkring identitet, repræsentation og selvbestemmelse, samtidig med at minoritetsperspektiver er underrepræsenterede i både offentlig debat og kulturel formidling. Dette skaber et videns- og repræsentationsgab, hvor unge i Rigsfællesskabets oplevede virkeligheder ikke i tilstrækkelig grad afspejles i de fortællinger og produkter, der cirkulerer i samfundet.

Projektet adresserer dette ved at undersøge, hvordan unges perspektiver kan synliggøres og omsættes til nye formater, oplevelser og koncepter, der både styrker demokratisk dannelse og skaber værdi for såvel de unge som den kulturelle sektor.

• Hvad er projektets kontekst, f.eks. industri, virksomhed, etc.?

Projektet er forankret i praksisbaseret forskning og design og ligger i krydsfeltet mellem dannelse, kultur og digital innovation. Det gennemføres af forskere og studerende fra Zealand i samarbejde med unge borgere og kulturaktører på tværs af Rigsfællesskabet. Participatory design anvendes til at udvikle indsigter, der kan omsættes til koncepter, formater og løsninger med relevans for de unge selv og den kulturelle branche.

Den kreative og kulturelle branche dækker over aktører som museer, oplevelsescentre, medier, design- og kommunikationsvirksomheder samt digitale platforme, der arbejder med at skabe og formidle kulturelt indhold.

• Hvordan er problemet aktuelt og relevant?

Rigsfællesskabet er i forandring. Det er præget af globale kriser, pres på demokratiet, øget fokus på identitet og selvbestemmelse og digitale teknologier og fællesskaber, der har stor indflydelse på unges tilhørsforhold og identitetsskabelse. Samtidig efterspørger den kulturelle branche nye måder at engagere unge målgrupper og arbejde med repræsentation, inklusion og relevans, der adskiller sig fra opmærksomhedsøkonomiens fokus på synlighed. Projektet adresserer dette ved at skabe et vidensgrundlag, som kan omsættes til nye kulturelle koncepter, oplevelser og formidlingsformer.

• Hvem og hvad påvirkes af problemet/emnet?

Målsætningen er at omsætte projektets indsigter til værdi for unge i Rigsfællesskabet. Gennem aktiv deltagelse – både som Zealand-studerende, der arbejder med dataindsamling og analyse, og som unge deltagere, der bidrager til empirien med deres egne perspektiver – tager projektet udgangspunkt i en tilgang, der er både med unge og for unge.

Samarbejdet med kulturinstitutioner og aktører i den kreative branche, som arbejder med temaer relateret til Rigsfællesskabet, bidrager til at sikre, at projektets resultater får relevans og anvendelse i praksis – både for kulturinstitutioner, kreative erhverv, undervisningsmiljøer og beslutningstagere.

Definér din/jeres eventuelle arbejdshypoteser og antagelser (som kan be- eller afkræftes, eller undersøges nærmere)

• At unges perspektiver rummer et uudnyttet potentiale for kulturel værdiskabelse og nye fortællinger.
• At participatory design kan generere indsigter, der kan omsættes til relevante kulturelle koncepter og oplevelser.
• At aktiv inddragelse af unge styrker både demokratisk deltagelse og relevans i kulturelle produkter.
• At engagement ikke kan reduceres til synlighed, men følger af såvel en kropslig og stituret erkendelse som en kritisk stillingtagen.
• At værdi i den kulturelle branche opstår gennem mangfoldighed, repræsentation og nye perspektiver.

–

Projektet tager afsæt i en praksisbaseret og eksplorativ metodologi med rødder i participatory design og med særligt fokus på situated creation (en metode der er udviklet gennem undervisningsforløbet i foråret 2026 og som trækker på participatory design metoder som cultural probing og photo elicitation), mikro-fænomenologiske samtaler og kortlægninger af kontekst (context mapping).

Deltagerne forstås som medskabere af viden, hvor indsigt opstår i konkrete situationer og gennem refleksion over egne oplevelser (hermeneutisk perspektiv). Undersøgelsesdesignet består af feltarbejde på tværs af kontekster i Rigsfællesskabet og inkluderer:

• Situerede visuelle og materielle skabende øvelser
• Mikro-fænomenologiske samtaler med fokus på konkrete oplevelser og sansninger
• Context mapping til at afdække tavs og situeret viden

Metoderne kombinerer refleksion og materialisering for at skabe dybere indsigt i deltagernes perspektiver.

Gennem feltarbejdet skabes en database over alle deltageres bidrag. Databasen vil bestå af metadata, demografiske data, kreative bud fra deltagere, lydoptagelser af samtaler og meta-tematiske kodninger af samtalerne. Alle deltagere bliver præsenteret for en informeret samtykke-formular og kun deltagere der har samtykket inddrages i databasen. Ved at inddrage studerende i empiri-indsamlingen har vi mulighed for at række ud til mange deltagere.

Desuden sikres validitet ved at arbejde med situerede data, hvor deltagernes egne erfaringer udfoldes i deres egen kontekst. Mikro-fænomenologiske samtaler bidrager til dybde og præcision i beskrivelser af oplevelser.

Triangulering mellem samtaler, observerende kortlægninger af kontekst og visuelle outputs styrker datagrundlaget. Pålidelighed understøttes gennem systematisk dokumentation (noter, foto, lydoptagelser og evt. video) og fælles analyse på tværs af forskere og studerende.

Databasen opbygges og udbygges gennem gentagne feltforløb og inddragelse af både majoritets- og minoritetsperspektiver. Vi har kørt et testforløb i foråret 2026 som efter endt evaluering i løbet af efteråret 2026 vil gentages og udvides i foråret 2027. Her skal alle 4 nævnte identitetsgrupper (dansk, grønlandsk, færøsk og dansk mindretal i Slegsvig) igen involveres, dog på en bredere og mere systematisk måde end i testforløbet.

Styrker:

• Giver adgang til dyb, erfaringsbaseret og kropslig viden
• Synliggør underrepræsenterede perspektiver
• Skaber stærk kobling mellem indsigt og konceptudvikling

Svagheder/begrænsninger:

• Tidskrævende og kræver metodisk sensitivitet
• Data er kontekstspecifik og ikke let generaliserbar
• Afhænger af deltagernes evne til refleksion og deltagelse

Relevans:
Tilgangen er særlig velegnet, da projektet undersøger komplekse, oplevede relationer og identiteter. Kombinationen af situated creation, mikro-fænomenologi og context mapping er valgt for at frembringe nuanceret viden om menneskers oplevelser og dermed skabe et solidt grundlag for både analyse og kulturel værdiskabelse. Samtaler med Den Nordatlantiske Brygges skoletjeneste, Det Grønlandske Hus og Det Færøske Hus understreger vigtigheden af at forsøge at udligne magtbalancer, være lyttende og give deltagerne initiativet.

Metodiske værktøjer

Forskningsartikel

Formidling gennem udstilling

Praksisbaserede metoder til at generere viden om og med Rigsfællesskabets unge.

Metoder som er tilpasset og anvendelige for vores samarbejdspartnere (p.t. Den Nordatlantiske Brygge, Det Grønlandske Hus i København, Det Færøske Hus i København, Nordens Hus i Tórshavn)

Resultaterne skaber værdi for unge og den kulturelle branche, ved at synliggøre unges og underrepræsenterede perspektiver i Rigsfællesskabet og omsætte dem til nye kulturelle formater, koncepter og indsigter, der er med til at styrke demokratisk dannelse og sammenhold.

Den genererede praksisviden kan udvides til at undersøge og involvere minoritetsgrupper generelt. Desuden er det et bidrag til den skandinaviske participatory design-tradition

Primært formidling af underrepræsenterede stemmer og andre koncepter til anvendelse i de kulturelle og kreative brancher

–