Nye plantebeskyttelsesmetoder til dansk gartneri-HORTPROTECT

En effektiv plantebeskyttelse er afgørende for økonomien i gartnerierhvervet. Det gælder både den konventionelle produktion, som i de senere år har oplevet, at en række pesticider er forsvundet fra markedet som følge af en restriktiv godkendelsespolitik i både EU og Danmark, men også den økologiske produktion, hvor en af de største udfordringer ved omlægning til økologi er mangel på effektive metoder til plantebeskyttelse. Der er imidlertid en stigende præference hos forbrugerne for dansk producerede frugt og grønt bl.a. på grund af et generelt lavere indhold af pesticidrester. Et fortsat fokus på pesticidrester i afgrøder til humankonsum og miljøvenlige produktionsmetoder i alle sektorer vil ikke blot styrke dansk producerede produkter på hjemmemarkedet men også kunne fremme eksporten og dermed bidrage til at fremtidssikre det danske gartnerierhverv. Formålet med dette projekt er at udvikle nye plantebeskyttelsesmetoder til gartnerierhvervet, som vil bidrage til at styrke erhvervets indtjeningsevne og øge beskæftigelsen i erhvervet. I projektet er der fokus på metoder, som dels kan erstatte brugen af pesticider i den konventionelle produktion men også effektivisere plantebeskyttelsen i den økologiske produktion og dermed fremme omlægningen til økologi, som i visse sektorer er den korteste vej til en øget indtjening. Projektet er et samarbejde imellem GartneriRådgivningen, Aarhus Universitet (Forsøgscenter Flakkebjerg), Københavns universitet og EASJ.

Udviklingen af nye plantebeskyttelsesmetoder til gavn for såvel miljø som gartnerierhverv er en direkte forskningsrelatering til fagligheden på uddannelserne til jordbrugsteknolog og PBA i jordbrugsvirksomhed. Studerende fra begge uddannelser vil kunne medvirke til delleverencer i form af eksamensprojekter og vil dermed opleve at deltage i aktivt videnarbejde.

Projektet leverer relevant og ny viden i samspil med erhvervslivet, og netop samarbejdet med Gartnerirådgivningen øger synligheden og oplevelse af relevans af de to jordbrugsuddannelser hos en oplagt aftager af dimittender.

Desuden øges og styrkes samarbejdet med andre videregående uddannelsesinstitutioner – særligt interessant måske det regionale samarbejde med AU’s forskningscenter Flakkebjerg som EASJ allerede har etableret fælles FoU­samarbejde med. Dette samarbejde medvirker ikke alene til kompetenceudviklingen hos mig som EASJ medarbejder, og til ny viden som basis for vækst og udvikling, men øger også synligheden af EASJs jordbrugsuddannelser hos forskningscenteret, som en mulig aftager af praktikanter og dimittender.

Endelig er samarbejdet med Gartnerirådgivningen samt den øgede styrkelse af min faglighed inden for planteparasitter yderst relevant i forhold til afsøgningen af muligheden for at udvikle efteruddannelsestilbud inden for plantebeskyttelse. I den forbindelse er der en 5 dages international workshop på tegnebrættet i samarbejde med Ole Kolling og Helene Buch Brøndel, som der er interesse for fra en kinesisk partner.

Opstart i december 2017

International workshop for kinesisk partner forår 2018

Databehandling, litteratur review, og sammenskrivning efterår 2018

Publiceringsproces og formidling 2019

Vi har planlagt et fuldfaktorielt potteforsøg med følgende variable: fangafgrødetæthed, nedmuldningstidspunkt og sortbrakperiode.

Vi har hentet et kvart ton jord fra en inficeret mark ved Karup, og fordelt i 4-kg-potter.

Der er i alt 90 potter fordelt på to vækstkamre, som er tilsået med fangafgrøder i to forskellige tætheder, der nedmuldes til tiderne 200, 300 og 400 graddage over 8 °C efter fremspiring. Herefter tages der prøver til uddrivning af nematoder til tiden 0, 7, 14, 28, 42, 63 efter nedmuldning (dvs. forskellig sortbrak varighed).

Antallet af J2-larver af Meloidogyne hapla, af øvrige planteparasitiske nematoder samt af saprotrofe nematoder i ekstraherede prøver bestemmes ved mikroskopi tælling efter hver høst.

Forsøgets varighed bliver således omtrent 4,5 mdr. Vækstkamrene holdes på 12 °C med dagslys i xx timer. Der vandes til 15% vandhold hver 2.-3. dag.

Forbruget af pesticider målt som behandlingshyppighed (BH) eller fladebelastning (BF) er højt i alle produktionsgrene af gartnerierhvervet. Set ud fra en miljømæssig og sundhedsmæssig synsvinkel er der et ønske om at reducere pesticidforbruget, selv om gartnerierhvervet qua sin størrelse ikke bidrager meget til den samlede pesticidbelastning (ca. 2%). Som følge af det forholdsvise lille areal er effekterne inden for grøn bæredygtighed af nærværende projekt primært relateret til en reduceret pesticidanvendelse, hvor frugt og grønt produktionen er væsentlig, når fokus er på afgrøder til human konsum.

Formålet med dette projekt er således at sikre et fremtidigt grundlag for det danske gartnerierhverv med en reduceret anvendelse af pesticider og dermed sikre danske forbrugere fortsat adgang til frugt og grønt af høj kvalitet med lave pesticidrester. For den i denne businesscase beskrevne del af projektet er leverancerne særligt knyttet frilandsgrøntsager, hvor vi vil kunne komme med anbefalinger til fangafgrødetætheder, nedmuldningstidspunkt og sortbrak varighed mhp. pesticidfri dyrkning.

I forhold til videnarbejdet i EASJ vil der være leverancer i form af indlæg på EA viden samt en peer-reviewed artikel om projektets resultater. Muligvis også et indlæg ved Forskningens Døgn 2018.

I forhold til inddragelse af studerende vil der i første omgang blive involveret studerende fra Jordbrugsteknologernes planteproduktionslinie, hvor de studerende selv vil deltage i dele af laboratoriearbejdet og bruge nogle af resultaterne i et eksamensprojekt. Selve forsøgets formål og metode vil blive inddraget i undervisning om pesticider og dyrkningsmetoder.

En yderligere leverance vil være en international workshop (udbudt om efter- og videreuddannelse af EASJ) knyttet til projektets problemfelt og metoder.

Der sigtes mod forbedrede dyrkningsmetoder i de forskellige sektorer i dansk

gartneriproduktion. Projektet fokuserer især på en optimal brug af “nye økologiske” plantebeskyttelsesmidler. Formålet er at få teknikker og metoder udbredt i hele erhvervet, således at alle producenter kan få glæde af output fra projektet.

Forventer desuden at vi vil opnå en øget synlighed af EASJs jordbrugsuddannelser hos partnerne i projektet.