Den internationale Businetkonference (9. – 12. november) samler delegerede fra 137 forskellige uddannelsesinstitutioner på Danias niveau i 37 lande til en årlig konference med formålet at skabe muligheder for projekter og udveksle faglig indsigt. Vi vil besøge den med repræsentanter fra alle relevante uddannelser for at opbygge kapacitet og netværk til at lave internationale projekter.

Projektet har tre spor:

• Planlæggende
  • Vi vil planlægge i detaljer, hvordan vi får mest muligt ud af besøget til konferencen, herunder individuelt tilrettelagte mål med turen for hver delegeret. De delegerede deltager i individuelle planlægningsmøder inden.
  • Vi udvikler en model, Dania Viden og Læring kan bruge til senere aktiviteter med rejser med adjunkter/lektorer for at spille vores roller mest effektivt
  • Vi følger op med en skriftlig evaluering i form af et notat, der anbefaler fremadrettet praksis
• Udførende
  • Delegerede fra de relevante videngrundlag i Dania deltager i konferencen under vejledning fra MILO og ABO
  • Der skal knyttes mindst én forbindelse fra hver delegeret til en delegeret fra en anden uddannelsesinstitution
  • Togrejsen til og fra benyttes til yderligere forberedelse og nedtakt
• Formidlende
  • Hver delegeret deltager i en podcast produceret under rejsen, der opsummerer deres læring og netværksopbygning. Podcasten sendes hjem til videngrundlaget og deles blandt campuscheferne
  • Hver delegeret producerer desuden en præsentation til næstkommende relevante vidensalon eller campusmøde
  • Dania Viden og Læring præsenterer resultatet i en samlet podcast, der lægges på intranettet, i et notat med evaluering og opsummering til brug i ledergruppen og afdelingen, samt i et oplæg til medarbejderkonferencen (efter endt projekt)

Projektet tager udgangspunkt i sammenfaldet imellem faglige og projektopbyggende sfærer i Businetnetværket, der gør deltagelse bredt i Dania oplagt. Centrale koordinatorer har tidligere med succes deltaget i konferencen, men den faglige nærhed, der kommer af at have udøvende undervisere med i konferencen, samt muligheden for at kunne dække alle fagområder, der er repræsenteret i kredsen af Businetmedlemmer gør det oplagt at prioritere deltagelsen.

I hjertet af Businets organisering er en række arbejdsgrupper, der matcher Danias videngrundlag ganske glimrende. Arbejdsgrupperne udveksler faglig viden, men koncentrerer sig primært om at opsætte forskellige projektindsatser, udveksling af fakultet og studerende, samt at organisere samarbejde om videnproduktion blandt de deltagende institutioner.

Dania viden og læring er i gang med en større professionalisering af projektarbejdet i Dania-sammenhæng, herunder at sikre at projektmidler bruges meget bredere og mere uddannelsesnært, end de gør pt. Som led i dette opdyrkes de enkelte underviseres og videngrundlags evne til at forstå og tale ind i det internationale EU-projektsprog. Dette opnås blandt andet ved ændringer i procedurer og ved intern uddannelse, men erfaring og praksis er også vigtige støttepiller i dette arbejde.

Projektet opbygger denne praksiserfaring samtidig med, at der aktivt opbygges internationale, faglige og projektorienterede netværk for kernemedarbejdere i Danias vidensproduktion. Som led i projektet identificeres konkrete læringsmål fra uddannelserne, der på dette stadie kun matches overordnet med Businets faglige arbejdsgrupper

Overordnet er der fire faser:

• Fase 1: 05-09-2022 – 30-09-2022: Metodedesign og udvælgelse af delegerede
• Fase 2: 01-10-2022 – 07-11-2022: Briefing af kandidater og opsættelse af individuelle mål
• Fase 3: 08-11-2022 – 13-11-2022: Gennemførelse af deltagelse i Businetkonference
• Fase 4: 14-11-2022 – 31-12-2022: Produktion og formidling af videnprodukter

Projektet indeholder fire WP – en til hver fase. (WP er work package, T er task og D er deliverable)

WP 1: Metodedesign

T1.1: Gennemførelse af metodedesign (MILO, ABO, milestone: 14-09-2022)

T1.2: Udvælgelse og aftaler med delegerede (ABO, MILO, milestone: 30-09-2022)

D1.1: Notat med metodebeskrivelse (milestone: 14:09-2022, inkorporeres efterfølgende i D4.3)

D1.2: 3 Handouts med beskrivelse af best practice for konferencedeltagelse fra Dania Viden og Læring (milestone: 30-09-2022)

WP 2: Briefing af kandidater

T2.1: Individuelle briefingsamtaler med delegerede (MILO, ABO) milestone 28-10-2022)

T2.2: Udarbejdelse af samlet plan for delegeredes aktiviteter og mål (ABO, MILO, milestone 31-10-2022)

D.2.1: Notat med plan og mål (milestone 31-10-2022, inkorporeres efterfølgende i D4.3)

WP 3: Konferencedeltagelse

T3.1: Konferencedeltagelse (ABO, MILO, delegerede, foregår 08-11-2022 – 13-11-2022)

D 3.1: Produktion af én podcast for hver delegeret i løbet af turen – i alt 7 (milestone 13-11-2022)

D 3.2: Noter om observationer (milestone 13-11-2022)

D 3.3: Opsamling på resultater af netværksaktiviteter (milestone 13-11-2022, inkorporeres efterfølgende i D4.3)

WP 4: Formidling

T 4.1: Produktion og afholdelse af 7 oplæg i videngrundlaget (delegerede, milestone 21-12-2022)

T 4.2: Produktion af samlet podcast om konferencebesøget (MILO, ABO milestone 30-11-2022)

T 4.3: Produktion af evalueringsrapport om hele projektet og dets resultater (MILO, ABO milestone 16-12-2022)

D 4.1: Materialer til 3 – 8 oplæg i videngrundlaget (milestone 21-12-2022)

D 4.2: Podcast om det samlede konferencebesøg (milestone 30-11-2022)

D 4.3: Evalueringsrapport om hele projektet (milestone 16-12-2022)

Vores forskningsspørgsmål lød således:

• Hjælper systematisk beskrivelse af Dania Viden & Lærings best practices (handouts) i konferencedeltagelsespraksis?
• Adjunkter / lektorer – er der forskel i niveau og praksis i forhold til konferencedeltagelse?
• Hvordan kan Businet blive til gavn for hele Dania?

I løbet af projektet, blev det tydeligt for forskerne, at der var et fjerde forskningsspørgsmål, der var oplagt at undersøge, når metoden allerede var i gang, nemlig:

• Hvordan understøtter Dania Viden og lærings rammesættende aktiviteter i bred forstand undervisernes konferencedeltagelsespraksis?

Ovenstående forskningsspørgsmål blev undersøgt ved hjælp af aktionsforskningsmetoden, der er struktureret omkring aktiv deltagelse i aktiviteter fra både forskere og deltagere, kombineret med en række interventioner af forskellig art. Denne rapport vil først gennemgå den overordnede metodiske tilgang og derefter beskrive de planlagte interventioner; herefter de observationer, der blev gjort under rejsen; derpå en gennemgang af de objektive måltal, der var for forskellige konferenceaktiviteter og endelig komme med en række konklusioner for, hvad der er belæg for at sige virker og ikke virker i kontekst af Dania.

”Businet 2022” er et aktionsforskningsprojekt, der overordnet følger en klassisk tilgang dertil. Metoden kan illustreres godt med to sammenstillede figurer. De udtrykker, hvilke opgaver, der er generelt i aktionsforskning, henholdsvis hvilke opgaver, der har været i det konkrete projekt.

Grundlæggende set er alle, der er involveret i aktionsforskningsprojekt, enten deltagere eller forskere. I ”Businet 2022” har forskerne været Andreas Fjord Bonven og Mikkel Lodahl, der begge er ansat i Dania Vidne og læring. Deltagerne er undervisere fra forskellige campusser.

Her er den første tabel, der beskriver opgavefordelingen i det ideelle aktionsforskningsprojekt

Tabel 1 – Samarbejdet mellem forsker og felt (fra Kildedal og Laursen 2012)

Her er den anden figur, der beskriver opgavefordelingen i ”Businet 2022”:

Tabel 2 – Samarbejdet mellem forsker og felt i dette projekt (modificeret fra Kildedal og Laursen 2012)

Man arbejder i aktionsforskning med to andre begreber, der er væsentlige i denne sammenhæng, nemlig spejlinger og interventioner. Idet formålet med et aktionsforskningsprojekt er både at undersøge og udvikle praksis, deltager forskerne som reflekterende facilitatorer for de forskellige praksisser, der primært udføres af deltagere, eller af forskere og deltagere i samarbejde. Forskernes refleksioner kommer ind igennem dels spejlinger af den praksis, de observerer hos deltagerne, således der kan reflekteres mere objektivt over den, samt igennem interventioner, der er ting, møder, udsagn eller andre handlinger, der går ind og påvirker praksis.

I ”Businet 2022” var spejlingerne integrerede dele af interventionerne. Det blev vurderet fra forskernes side, at opdelingen ikke var praktisk gennemførlig, på grund af det relativt hårde program for konferencen, som umuliggjorde gentagende afbrydelser, der ikke også havde et umiddelbart praktisk formål for deltagerne. Der var ganske enkelt ikke mental båndbredde til dedikeret refleksion, når der var så mange indtryk, men forskernes rammesætning af refleksionen i forhold til forskellige produktionsopgaver eller skemalagte interventioner (primært møder) gav lejlighed til at aktivere spejlinger også.

Gennemgribende i metoden ligger også brugen af facilitering som teknik og baggrund. Her trak forskerne specielt på to kilder (Mackewn 2013; Moltke & Molly 2019). Udgangspunktet for forståelsen af facilitering har været systemisk coaching, specielt forståelsen af begreberne andenordens kybernetik, autopoiese samt multivers.

Det førstnævnte begreb udfoldes bedst i lyset af skiftet fra førsteordens til andenordens kybernetik. I førsteordens kybernetik (eksempelvis behaviorismen) lader det sig gøre at undersøge et fænomen objektivt. I andenordens kybernetik gøres der op med forestillingen om, at observatøren (forskeren) kan ses som uafhængig af det system, der observeres. Det må antages, at individer, som observeres, påvirkes af det faktum, at de ved, de observeres.

Begrebet autopoiese refererer til subjektets selvskabte verdensopfattelse. Det er en del af opgøret med forståelsen af verden som en objektiv størrelse og dækker over, at individer kan være til stede i den samme situation, men have vidt forskellige oplevelser og forståelser af situationen. Vi skaber hver især verden for os

(blandt andet qua vores forforståelser – et begreb introduceret af Hans-Georg Gadamer i hans værker om den hermeneutiske filosofi).

Det sidste begreb multivers italesætter, at vi qua anden ordens kybernetik, autopoiese og forforståelse er nødt til at forstå verden som et multivers og ikke et univers. Univers fordrer én verden, én virkelighed, hvorimod multiverset rummer de virkeligheder/verdener som er for henholdsvis dig og mig og alle andre. Forskerne har valgt at abonnere på disse forståelser for at kunne rumme både deres egne og deltagernes forskellige forståelser og opfattelser af fælles oplevelser på turen samt for i interventioner at kunne facilitere samtaler (ved hjælp af spørgsmål), hvor forskerne og deltagerne inviteres ind i hinandens verdensforståelser.

Som facilitator kan man benytte sig af en række greb i sin praksis, der kan være medvirkende til at gestalte og facilitere teamets proces. (Mackewn 2013) opstiller en række modsætninger eller paradokser i faciliteringspraksis for at illustrere, hvor diverse facilitatorens greb kan være. De er gengivet i Tabel 3.

Tabel 3 – “Polarities and paradox in facilitation” (reproduceret fra Mackewn 2013)

Det er op til facilitatoren/facilitatorerne løbende at vurdere, hvilke greb det giver mening at benytte.

Har teamet brug for ros og anerkendelse (team-pleje), eller har de brug for at blive udfordret? Er der individer i teamet, der har brug for noget andet end andre lige nu? Er der individer, der fylder for meget eller omvendt individer, der skal skabes mere plads til? Forskerne i indeværende projekt har benyttet sig af mange forskellige greb, og har derudover benyttet sig af fælles refleksion og løbende sparring med hinanden. Hvad er formålet med de enkelte interventioner, og hvordan faciliteres det bedst? Hvordan reagerer teamet, og hvordan reagerer de individuelle deltagere? Er der brug for bestemte greb nu? Er der medlemmer, vi skal have støttet op omkring eller medlemmer, vi skal have udfordret?

Eksempler på denne praksis er, at forskerne har ladet enkelte medlemmer tage pauser fra programmet for at kunne rumme både de faglige samt sociale stimuleringer – modsat har forskerne udfordret udvalgte deltagere ved at opfordre dem til at kontakte bestemte delegerede eller deltage i bestemte sessioner på konferencen. På den måde er facilitering ikke anskuet eller brugt som en tydelig one size fits all opskrift, men som en ramme, forskerne har navigeret indenfor, alt efter situationens, projektets og deltagernes behov.

Resultatet er dels konkrete netværksopbygninger og aftaler om videre samarbejde med delegerede fra andre uddannelsesinstitutioner og dels en række videnprodukter:

• 7 korte podcasts sendt hjem fra konferencen til de forskellige videngrundlag
• 7 interne workshops i videngrundlagene
• 1 podcast fra Dania viden og læring
• 1 evalueringsrapport fra Dania viden og læring

Impactet kan ses på tre niveauer – delegeret medarbejder, team/videngrundlag og organisation:

• Delegeret medarbejder: Opbygning af personligt netværk, opdateret videngrundlag fra internationalt hold, opfyldelse af kriterium C i en lektoranmodning/stillingsstruktur
• Team/videngrundlag: Opdateret international viden, på sigt mulighed for deltagelse i internationale projekter

Organisation: Øget professionalisering af projektarbejdet med fokus på lektoranmodningens kriterier B og C, mulige samarbejdsaftaler med andre EU-institutioner, viden om faglig udvikling og et bredt internationalt miljø til ledelsen