Hop til indhold

Mollier h-x Diagram Web App – A Browser-Based Psychrometric Calculator for Engineering Education and Practice

Projekttitel Mollier h-x Diagram Web App – A Browser-Based Psychrometric Calculator for Engineering Education and Practice
Projekttype Anvendt forskning og udvikling
Frascati Nej
Tema Teknik
Teaser Open source, browserbaseret Mollier h-x diagram: Muliggør hurtige, trykafhængige og tovejskoblede psykrometriske beregninger til undervisning og ingeniørpraksis
Status Afsluttet
Ejer  
- Akademi Erhvervsakademi Sydvest (EASV)
- Kontaktperson Kenneth Bisgaard Christensen
Adjunkt, PhD
kbc@s-e-a.dk
Nat./Int. Internationalt
Projektperiode 01. marts 2025 - 30. september 2025
Projektbeskrivelse  
- Projektresumé

Projektet præsenterer Mollier h-x Diagram Web App, et open source, browserbaseret psykrometrisk beregningsværktøj udviklet til undervisning, forskning og ingeniørpraksis. Applikationen understøtter både fremad- og inversberegninger af fugtig luft og inkluderer højde- og trykafhængige korrektioner, som er nødvendige for realistisk analyse af ventilations- og klimasystemer.

Ved at gøre avancerede termodynamiske beregninger let tilgængelige uden brug af proprietær software bidrager projektet til mere effektive arbejdsprocesser og ansvarlig ressourceanvendelse i både uddannelse og praksis. Dette understøtter FN’s Verdensmål 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund samt Verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion.

Projektet er finansieret af SEA’s fremtidspulje med henblik på udvikling af undervisningsnær software, der kan styrke de studerendes tekniske forståelse gennem interaktive og digitale værktøjer. Resultaterne er dokumenteret i en international peer review-artikel publiceret i SoftwareX og stillet frit til rådighed som open access, hvilket understøtter international videndeling og forskningsbaseret undervisning.

- Baggrund og formål

Projektet har haft til formål at udvikle og dokumentere et open source, browserbaseret værktøj til psykrometriske beregninger baseret på det klassiske Mollier h-x diagram. Projektet adresserer et centralt behov i både ingeniøruddannelse og praksis, hvor manuelle opslag i trykte diagrammer og proprietærer regneark ofte er tidskrævende, fejlbehæftede og vanskelige at integrere i moderne digitale workflows.

Den udviklede webapplikation muliggør hurtige, tovejskoblede og trykafhængige beregninger af fugtig luft og visualiserer resultaterne direkte i et interaktivt Mollier h-x diagram. Herved understøttes korrekt analyse og dimensionering af ventilations-, klima- og energisystemer, hvilket bidrager til energieffektive løsninger i bygninger og tekniske anlæg. Projektet understøtter dermed FN’s Verdensmål 7 om bæredygtig energi og Verdensmål 13 om klimaindsats gennem forbedret grundlag for reduktion af energiforbrug og CO₂-udledning.

Projektet er udviklet som et åbent og frit tilgængeligt værktøj uden licenskrav eller installationsbarrierer. Dette styrker lige adgang til avancerede undervisnings- og analyseværktøjer og bidrager direkte til FN’s Verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse. Samtidig fremmer projektet teknologisk innovation og digital infrastruktur gennem open source-software, hvilket understøtter Verdensmål 9 om industri, innovation og infrastruktur.

Projektet har været understøttet af Fremtidspuljemidler, som har muliggjort udviklingen af software med særligt fokus på at styrke de studerendes forståelse af komplekse tekniske og termodynamiske sammenhænge. Støtten har været afgørende for at udvikle et praksisnært digitalt undervisningsværktøj, der direkte kan anvendes i undervisningen på Syddansk Erhvervsakademi (SEA Business Academy) og bidrage til forskningsbaseret læring inden for det tekniske område.

- Aktiviteter og handling
- Projektets Metode

Projektet er gennemført som praksisnær, anvendt forskning med fokus på ingeniøruddannelse.
Metoden kombinerer:

  • Udvikling af software baseret på etablerede termodynamiske modeller
  • Validering mod anerkendte standardreferencer
  • Iterativ afprøvning i undervisningssammenhæng
  • Dokumentation i form af en international peer review-artikel
- Projektets Forventede Resultater
- Projektets Forventede Effekt
Tags
Deltagere
Partnere
Finansiering
Resultat
Evaluering
Formidlingsform  
- Resultatets formidling

Resultaterne er formidlet gennem en international peer review-artikel publiceret i SoftwareX (Elsevier), et anerkendt tidsskrift for forskningssoftware. Artiklen er udgivet som open access og frit tilgængelig for undervisere, studerende og praktikere.

- Resultaternes værdi

Projektet har resulteret i et konkret, genanvendeligt digitalt værktøj, som allerede er integreret i undervisningen på Syddansk Erhvervsakademi (SEA Business Academy). Resultaterne bidrager til:
• Styrket forskningsbaseret undervisning
• Øget digitalisering af klassiske ingeniørværktøjer
• Tættere kobling mellem uddannelse, anvendt forskning og praksis
• International synlighed af Syddansk Erhvervsakademi (SEA Business Academy) gennem peer review-publikation

- Målgruppen
- Publikationer Peer rev. Artikel
Nyt undervisningsmateriale