Hop til indhold

Loan market competition and bank risk – Evidence from Denmark

Projekttitel Loan market competition and bank risk – Evidence from Denmark
Projekttype Anvendt forskning og udvikling
Frascati Ja
Tema Business | Økonomi
Teaser Projektet undersøger sammenhængen mellem bankkonkurrence i lånemarkedet og bankrisiko.
Status Afsluttet
Ejer  
- Akademi IBA Erhvervsakademi Kolding
- Kontaktperson Christian Hellum Bertelsen
Adjunkt
chbe@iba.dk
53848520
Nat./Int. Nationalt
Projektperiode 01. juni 2025 - 21. november 2025
Projektbeskrivelse  
- Projektresumé
Projektet hviler på en positivistisk tilgang og bygger teoretisk på mikroøkonomiske modeller, der forklarer sammenhængen mellem konkurrence i lånemarkedet og bankrisiko. Den klassiske franchise value-teori (Keeley, 1990) og borrower channel-effekten (Boyd & De Nicolò, 2005) forenes i Martinez-Miera og Repullo’s (2010) U-formede model, som viser, at risikoen er lavest ved et moderat konkurrenceniveau. Denne model er valgt som teoretisk udgangspunkt, fordi den nuanceret balancerer de to centrale mekanismer og er bredt anerkendt i forskningen.

Projektets bidrag er at teste denne hypotese via et tidsserie studie.

Problemformulering: Hvordan påvirker konkurrenceniveauet i lånemarkedet, risikoen i banksektoren?

- Baggrund og formål

Projektet bidrager til vidensgrundlaget i finansielle og samfundsøkonomiske uddannelser ved at koble teori om konkurrence i lånemarkedet og bankrisiko med empiriske data fra den danske banksektor. Ved at dokumentere den teoretiske effekt og undersøge effekten af moderne kapitalkrav, får studerende indsigt i, hvordan regulering påvirker finansiel stabilitet i praksis.

 

Projektet skaber samtidig værdi for den finansielle sektor, herunder Nationalbanken, ECB, banker, og tilsynsmyndigheder, ved at belyse, hvordan konkurrence og regulering i samspil påvirker bankernes risikoprofil. Resultaterne kan bruges til at informere risikostyring, reguleringsdesign og strategiske beslutninger i en branche med høje krav til både stabilitet og tilpasningsevne.

- Aktiviteter og handling
  • Tidligere relevant forskning på området gennemgås.
  • En model udvikles, der kvantitativt beskriver sammenhængen mellem bankkonkurrence og risiko.
  • Modellen gennemgår robustheds tjek ved hjælp af økonometrisk analyse på empirisk data over den danske banksektor.
  • Resultaterne analyseres.
  •  Sparring med relevante fagpersoner, både igennem projektet og på dette stadie.
  • Projektet afsluttes med formidling via faglige artikler, præsentationer og evt. undervisningsmateriale, så resultaterne bringes i spil i både uddannelses- og erhvervssammenhæng. 
- Projektets Metode

Projektet anvender et kvantitativt undersøgelsesdesign baseret på økonometrisk tidsserieanalyse. Formålet er at kvantificere, hvordan kombinationen af konkurrence og kapitalkrav påvirker risikoen i den danske banksektor. Det kvantitative design muliggør en systematisk test af tre teoretisk funderede hypoteser, der beskriver potentielt modstridende sammenhænge mellem konkurrence og risiko.

 Kombinationen af metoder muliggør både test af teoriens hovedsammenhænge og undersøgelse af eventuelle ikke-lineariteter eller regimeændringer over tid. Projektets design sikrer dermed en robust og teoretisk forankret analyse af konkurrence–risiko-dynamikken i den danske banksektor under Basel III.

 

Projektets teoretisk ståsted

Projektet er forankret i positivismen, hvor målet er at identificere og teste objektive, kvantificerbare sammenhænge mellem konkurrence i lånemarkedet og bankrisiko. Den teoretiske ramme bygger primært på mikroøkonomiske modeller for finansiel intermediation og industristruktur, med særligt fokus på, hvordan konkurrence og regulering påvirker bankernes risikoadfærd.

Et centralt udgangspunkt er Keeley (1990), som argumenterede for, at øget konkurrence reducerer bankernes franchiseværdi og dermed deres incitament til forsigtig risikostyring. Denne klassiske franchise value-hypotese blev udfordret af Boyd og De Nicolò (2005), som introducerede borrower channel-mekanismen: Øget konkurrence fører til lavere renter, hvilket tiltrækker mere kreditværdige låntagere og reducerer bankernes kreditrisiko.

Martinez-Miera og Repullo (2010) syntetiserede disse modgående mekanismer i en teoretisk model, der viser en U-formet sammenhæng mellem konkurrence i lånemarkedet og bankrisiko. Risikoen er lavest ved et moderat konkurrenceniveau, hvor effekten af lavere marginer (negativt for risikostyring) balanceres af højere låntagerkvalitet (positivt for risikoprofilen). Denne model er udbredt og anerkendt i både forsknings- og policykredse og danner projektets primære teoretiske fundament.

Projektets væsentligste bidrag er en udvidelse af denne model med moderne kapitalkrav, herunder de reguleringsinstrumenter, der blev indført med Basel III (fx kapitalbevaringsbuffer, modcyklisk buffer og systemisk buffer). Eksisterende modeller antager implicit, at banker alene agerer ud fra markedsincitamenter, men i dag sker risikotagning i en kontekst af stram regulering.

Endelig forankres projektet i Vives (2016), der efterlyser empirisk og kontekstfølsom forskning i samspillet mellem konkurrence og regulering. Projektet svarer direkte på denne opfordring og danner grundlag for en empirisk analyse af danske banker.

- Projektets Forventede Resultater
- Projektets Forventede Effekt
Tags
Deltagere
Partnere David Martinez-Miera Associate Professor, Business Department, Universidad Carlos III de Madrid
Finansiering
Resultat
Evaluering
Formidlingsform  
- Resultatets formidling
- Resultaternes værdi
- Målgruppen
- Publikationer