Hop til indhold

Ledelse af Unge 2

Projekttitel Ledelse af Unge 2
Projekttype Anvendt forskning og udvikling
Frascati Ja
Tema Business
Teaser Ledelse af unge er for mange ledere en udfordring. Hvordan fastholder man unge medarbejdere? Hvordan skal de ledes for at sikre en effektiv arbejdsindsats?
Status Afsluttet
Ejer  
- Akademi Cphbusiness
- Kontaktperson Karen Spuur
Projektleder, Lektor
kcer@cphbusiness.dk
3615 4885
Nat./Int. Nationalt
Projektperiode 29. maj 2017 - 31. december 2017
Projektbeskrivelse  
- Projektresumé

Ledelse af unge er for mange ledere en udfordring. Hvordan fastholder man unge medarbejdere? Hvordan skal de ledes for at sikre en effektiv arbejdsindsats? Hvordan får man som leder bragt de unges potentiale i spil?

I perioden januar – september 2016 gennemførte Cphbusiness et forskningsprojekt (Ledelse af unge 1.0)., faciliterede en workshop på CFL og havde efterfølgende en tæt dialog med erhvervslivet. Resultatet var, at unge havde brug for anerkendelse, relationer og feedback. (jf. Helder et al. Rapport, september 2016).  Ikke i sig selv revolutionerende nyt. Men resultaterne tydede på, at unge og deres lederne havde forskellige opfattelser af disse begreber. Det interessant ved projektet var at unge er formet af andre relationsmønstre og har en forventning om kontinuerlig feedback, hvilket betød, at deres behov for anerkendelse er anderledes end lederes. Dette projektet er Ledelse af unge version 2.0  og går i dybden med anerkendelsefor unge og for ledere og hvordan påvirker det den unges trivsel og arbejdsindsats. Hvilken diskrepans er der? Hvilken betydning har det for den unge og lederen i deres kommunikation?

Særligt har projektet til formål at belyse, hvordan ledere med ansvar for unge med korte merkantile uddannelser i arbejdsrelationen kan arbejde med anerkendelse for derigennem at skabe bedre resultater gennem deres medarbejdere.

Projektet vil fokusere på ledelse af unge i aldersgruppen 18-28 med korte merkantile uddannelser for at belyse, hvilke forståelsesmønstrer, der ligger i begrebet anerkendelse. Her vil projektet forholde sig til forståelsesmønstrene ved unge og forståelsesmønstrene for ledere af unge.

Dette projekt vil have fokus på den unge, der har været maksimalt 1,5 år på arbejdsmarkedet. Netop denne gruppe er interessante, da unges forventninger om anerkendelse møder virkeligheden. I mødet med virkeligheden bliver de unges forventninger og holdninger til anerkendelse tydelige.  De unge har nået at have relation til en leder og har stadig deres forestillinger om ledelse og anerkendelse i frisk hukommelse.

Undersøgelsen er metodisk designet som et socialt konstruktivistisk kvalitativt studie med brug af eksplorativ metode. Med en åben spørgeramme vil respondenternes narrative perspektiv af anerkendelse blive tydeligt. Interviewer tilstræber størst mulig neutralitet i undersøgelsessituationen. Ved at bruge en narrativ ramme forsøges, der at åbne muligheden for, at den enkelte respondent gå i dybden med fortællinger, oplevelser med anerkendelse. Ligeledes vil interviewers memoer indgå som en del af datagrundlaget. Denne rammesætning gør det muligt, at forstå respondentens grundlæggende holdning til og behov for anerkendelse. Der foretages 16 interview med unge og 16 interviews med deres ledere.

Resultatet er forhåbentlig en mere nuanceret forståelse for anerkendelse mellem unge og ledere. Det vil formodentlig tilvejebringe ny viden i form af identificereingen af den diskrepans, der kan være i forståelsen af anerkendelse ved hhv. unge og ledere af unge. Resultatet ønskes omsat til et værktøj ledere af unge kan bruge i deres daglige arbejde med den unge. Den viden er nødvendig for at sikre formålet for analysen; at skabe værdi for erhvervslivet i spørgsmålet om ledelse af unge.

Resultatet vil blive formidlet gennem en forskningsrapport og artikler.

Det problemorienterede arbejde i projekterne har fokus på at udvikle kompetencer hos de studerende, som kan anvendes i praktik og efterfølgende jobs. Det, de studerende skal lære, prioriteres således ud fra, hvad der kan anvendes direkte i erhvervet, naturligvis indenfor studieordningernes rammer.

Projektforløbet har udover de strukturelle ændringer i høj grad været båret af eksperimenter i vores undervisningsteams.
De vedlagte videoer er fra en dag, hvor vi fortalte hinanden historierne om vores nye arbejdsform. Disse kan forhåbentlig gennem deres forskellighed og bredde give indblik i vores pædagogiske omstilling.

Hvorfor gør vi det?
• For at skabe læring og erhvervskompetencer
• For at skabe større læringsaktivitet og mindre frafald

- Baggrund og formål
  • Ledelse af unge er for mange ledere en udfordring. Hvordan fastholder man unge medarbejdere? Hvordan skal de ledes for at sikre en effektiv arbejdsindsats? Hvordan får man som leder bragt de unges potentiale i spil?I perioden januar – september 2016 gennemførte Cphbusiness et forskningsprojekt (Ledelse af unge 1.0)., faciliterede en workshop på CFL og havde efterfølgende en tæt dialog med erhvervslivet. Resultatet var, at unge havde brug for anerkendelse, relationer og feedback. (jf. Helder et al. Rapport, september 2016).  Ikke i sig selv revolutionerende nyt. Men resultaterne tydede på, at unge og deres lederne havde forskellige opfattelser af disse begreber. Det interessant ved projektet var at unge er formet af andre relationsmønstre og har en forventning om kontinuerlig feedback, hvilket betød, at deres behov for anerkendelse er anderledes end lederes. Dette projektet er Ledelse af unge version 2.0  og går i dybden med anerkendelse for unge og for ledere og hvordan påvirker det den unges trivsel og arbejdsindsats. Hvilken diskrepans er der? Hvilken betydning har det for den unge og lederen i deres kommunikation?Særligt har projektet til formål at belyse, hvordan ledere med ansvar for unge med korte merkantile uddannelser i arbejdsrelationen kan arbejde med anerkendelse for derigennem at skabe bedre resultater gennem deres medarbejdere.Projektet vil fokusere på ledelse af unge i aldersgruppen 18-28 med korte merkantile uddannelser for at belyse, hvilke forståelsesmønstrer, der ligger i begrebet anerkendelse. Her vil projektet forholde sig til forståelsesmønstrene ved unge og forståelsesmønstrene for ledere af unge.Dette projekt vil have fokus på den unge, der har været maksimalt 1,5 år på arbejdsmarkedet. Netop denne gruppe er interessante, da unges forventninger om anerkendelse møder virkeligheden. I mødet med virkeligheden bliver de unges forventninger og holdninger til anerkendelse tydelige.  De unge har nået at have relation til en leder og har stadig deres forestillinger om ledelse og anerkendelse i frisk hukommelse.Undersøgelsen er metodisk designet som et socialt konstruktivistisk kvalitativt studie med brug af eksplorativ metode. Med en åben spørgeramme vil respondenternes narrative perspektiv af anerkendelse blive tydeligt. Interviewer tilstræber størst mulig neutralitet i undersøgelsessituationen. Ved at bruge en narrativ ramme forsøges, der at åbne muligheden for, at den enkelte respondent gå i dybden med fortællinger, oplevelser med anerkendelse. Ligeledes vil interviewers memoer indgå som en del af datagrundlaget. Denne rammesætning gør det muligt, at forstå respondentens grundlæggende holdning til og behov for anerkendelse. Der foretages 16 interview med unge og 16 interviews med deres ledere.Resultatet er forhåbentlig en mere nuanceret forståelse for anerkendelse mellem unge og ledere. Det vil formodentlig tilvejebringe ny viden i form af identificereingen af den diskrepans, der kan være i forståelsen af anerkendelse ved hhv. unge og ledere af unge. Resultatet ønskes omsat til et værktøj ledere af unge kan bruge i deres daglige arbejde med den unge. Den viden er nødvendig for at sikre formålet for analysen; at skabe værdi for erhvervslivet i spørgsmålet om ledelse af unge.Resultatet vil blive formidlet gennem en forskningsrapport og artikler.

    Hvilke forståelsesmønstrer ligger i begrebet anerkendelse for unge og for ledere? Hvordan kan ledere med ansvar for unge med korte merkantile uddannelser i job arbejde med anerkendelse?

- Aktiviteter og handling
  • En estimeret tidsplan kunne se ud som følger (alle tidsangivelser 2017):
    • Designe interviewguide (april)
    • Indsamling af data (april-maj- juni)
    • Analyse af indsamlet data (juni, august, september og oktober)
    • Udfærdigelse af rapport og artikler (oktober, november og december)
    • Præsentation og opfølgning (december)
- Projektets Metode
Undersøgelsen er metodisk designet som et socialt konstruktivistisk kvalitativt studie med brug af eksplorativ metode. Med en åben spørgeramme vil respondenternes narrative perspektiv af anerkendelse blive tydeligt. Interviewer tilstræber størst mulig neutralitet i undersøgelses situationen. Ved at bruge en narrativ ramme forsøges, der at åbne muligheden for, at den enkelte respondent gå i dybden med fortællinger, oplevelser med anerkendelse. Ligeledes vil interviewers memoer indgå som en del af datagrundlaget. Denne rammesætning gør det muligt, at forstå respondentens grundlæggende holdning til og behov for anerkendelse.

  1. Der udarbejdes en spørgeramme, der sikrer at 5 udvalgte begrebsmæssige komponenter om anerkendelse undersøges i interviewet. Således sikres muligheden for at arbejde med de teoretiske greb i vores analyse. Jf. overstående teoretiske oversigt.
  2. Der gennemføres 8 cirkulære semistrukturerede kvalitative individuelle interviews med 4 unge og deres 4 ledere. Hvert interview fastsættes til 1,5 time. Der vil i denne fase være to fra projektgruppen til alle interview. Det skal sikre vi får alle tendenser med og der fremadrettet i projektgruppen vil være en ensartet tilgang til interviews.
  3. På baggrund af den indsamlede data evalueres spørgerammen ift. udbytte. Der optimeres og sikres at projektdeltagerne får etableret en fælles faglig referenceramme.
  4. De restende interviews afholdes.

Herefter starter den egentlige analyse del.

 

- Projektets Forventede Resultater
  • Bidrage med ny viden om ledelse af unge
  • Skabe værdi for erhvervslivet i form af at kunne præsenterer key findings ift. ledelsesværktøjer
  • en høj(ere) udviklingsgrad- og innovationsgrad på Cphbusiness forskellige uddannelser
  • fokusere på og eksekvere tættere samarbejde mellem studerende fra grunduddannelser, EVU, erhvervsliv og andre videninstitutioner.
- Projektets Forventede Effekt
  • Der formodes at undersøgelsen kortlægger mønstre i forståelsen af anerkendelse hos både unge og hos ledere af unge. Når mønstrene er identificeret, så vil efterfølgende interviews blive brugt til at spørge mere kvalificeret ind, således der kan analyseres ud fra et detaljeret datagrundlag.Resultatet er forhåbentlig en mere nuanceret forståelse for anerkendelse mellem unge og ledere. Det vil formodentlig tilvejebringe ny viden i form af identificereingen af den diskrepans, der kan være i forståelsen af anerkendelse ved hhv. unge og ledere af unge. Den viden er nødvendig for at sikre formålet for analysen; at skabe værdi for erhvervslivet i spørgsmålet om ledelse af unge.Den viden skal formidles til erhvervslivet:
    1. Hvad er undersøgelsens 5 key findings. Hvilken betydning har det for ledere af unge?
    2. Hvordan kan undersøgelsen pege på mulige løsningsmetoder til de udfordringer.

    Der udfærdiges en rapport, hvor undersøgelsens datafundament, analyse og resultater formidles i detaljer.

    I forlængelse af rapporten udarbejdedes en kort erhvervsrettet opsummering, der præsenterer de centrale findings. Tanken er, at opsummeringen skal skabe værdi for erhvervslivet i et let forståligt sprog og have fokus på de eventuelle værktøjer, som vi måtte finde.

    Den nye viden skal omsættes til artikler, oplæg etc. Simon vil du skrive de tidsskrifter ind øverst, som du finder relevante.

    • Kronik i Berlingske.
    • Artikel. Lederne
    • Artikel. Lederweb
    • Artikel. Væksthus for ledelse
    • Indlæg. Magasinet Human Resources
    • Andre relevante tidsskifter, aviser og magasiner
    • Oplæg. Center for ledelse (de var meget interesseret i fase 1)
    • Seminar/workshop målrettet erhvervslivet. Cphbusiness som vært.

    Udvalgte i adjunktforløb bliver inviteret til at udfærdige en artikel.

    Den nye viden omkring anerkendelse vil også blive kommunikeret ud internet.  Projektet bliver omsat til konkret viden for alle undervisere. Det vil være relevant, at projektets findings præsenteres for et samlet Cphbusiness. Endvidere kunne det være relevant at udarbejde et oplæg til debat for relevante faggrupper.

    Videnomsætningen af projektets forventede resultater vil således ske både internt og eksternt. Det formodes at være relevant for alle områder på Cphbusiness at få indblik i de forventede resultater.

    Endvidere vil det være interessant for efteruddannelsesområdet AU i Ledelse og Diplom i ledelse, at kunne fortælle deres studerende omkring påvisningen af de nye tendenser.

Tags
Deltagere
Partnere
Finansiering  
- Intern 100%
- Ekstern
Resultat
Evaluering
Formidlingsform  
- Resultatets formidling
- Resultaternes værdi
- Målgruppen
- Publikationer Rapport
Anden artikel
Anden artikel
Rapport
Anden artikel
Anden artikel
Rapport
Anden artikel
Website/blog