Hop til indhold

Ledelse af generation Z

Projekttitel Ledelse af generation Z
Projekttype Anvendt forskning og udvikling
Frascati Ja
Tema Business | Kommunikation
Teaser Lederens rolle og handlemuligheder når generation Z møder arbejdsmarkedet.
Status Igangværende
Ejer  
- Akademi Erhvervsakademi Dania
- Kontaktperson Diana Thougaard Nielsen
Adjunkt
dini@eadania.dk
61953563
Nat./Int. Nationalt
Projektperiode 01. august 2024 - 01. juli 2025
Projektbeskrivelse  
- Projektresumé

Generation Z er på vej ind på arbejdsmarkedet, og der skrives i flere medier om den generationskløft, der ses mellem dem og den nuværende arbejdsstyrke. Dette projekt har til formål at udforske, hvilke barrierer SMV’er med relevans for handelsøkonomer oplever i mødet med generation Z, sammenholdt med en kortlægning af den allerede eksisterende viden om de unges adfærd på arbejdsmarkedet. Målet er et output, som virksomhederne kan bruge i deres ledelsespraksis gennem større indsigt og konkrete handlemuligheder. 

Projektet tager udgangspunkt i SMV’er med relevans for handelsøkonomer, men den viden projektet forventes at generere skal ses i et bredere perspektiv, hvor flere virksomheder og interessenter vil kunne anvende resultaterne i praksis.  

Gennem videndeling med interessenter fra relevante virksomheder, erhvervsakademisektoren samt studerende er projektets formål at være med til at mindske det generationsgab, der undersøges.  

- Baggrund og formål

Der findes allerede rigtig meget viden om generation z, deres opdragelse, præferencer, fokus og forventninger til samfundet og arbejdsmarkedet. Projektet her har til formål at samle dele af den data og holde den op mod de fortællinger, der findes ude i SMV’erne. Dette med henblik på at undersøge det generationsgab, som kan være årsag til barrierer for en god indtræden på arbejdsmarkedet. 

Flere af undersøgelserne peger på, at generation Z er præget af en opvækst, hvor de er opdraget til at være en medbestemmende del af familien, og de fællesskaber de begås i. Der er tidligt blevet stillet krav til dem ift. uddannelsesvalg og karrierer, hvor der har været stort fokus fra politisk side på at få dem igennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Dette peger på en generation, der både er trænet til at være individualister, som stiller krav til deres omgivelser, samtidig med at de har stor fokus på fællesskabet. 

Endvidere har de været unge i den nyere tids finanskrise og i de seneste år været vidne til en række samfundskriser som pandemi, høje inflationer og flere krige i verdenssamfundet. De er oplyste og tager mange bekymringer med ind i arbejdslivet både i relation til ovenstående men også bekymringer relateret til stress og balancen mellem arbejdsliv og privatliv. 

Formålet er derfor ud fra en struktureret tilgang til den eksisterende viden at undersøge, om SMV’erne er gearet til at tage imod generation Z på arbejdsmarkedet med det generationsgab, der kan være. Vi vil finde ud af, hvilke barrierer der ud fra virksomhedens vinkel opleves for at kunne tage imod denne generation, og give lederne i SMV’erne nogle greb at benytte sig af. 

Med den lave arbejdsløshed og den nye generation, som er på vej ind på arbejdsmarkedet, vil projektet bidrage til nyttig viden for Erhvervsakademi Danias aftagermarked, som ofte er SMV’er. Det skal være med til at udbrede viden om generation Z, med fokus på håndgribelige tiltag for virksomhederne til at skabe rammerne for en succesfuld ansættelse af ny arbejdskraft. 

Det vil desuden understøtte erhvervsakademisektorens kommunikationen med praktik- og aftagervirksomheder. 

- Aktiviteter og handling

Projektet er inddelt i arbejdspakker (WP), som er underinddelt i opgaver (T) og leverancer (D).

 

WP1 Administration 

T1.1 Deltagelse i styregruppemøder

T1.2 Deltagelse i frascatinetværk

 

WP2 Litteraturstudie og undersøgelsesdesign

T2.1 Søgestrategi – inklusiv selektionskriterier

T2.2 Søgning, udvælgelse og læsning

T2.3 Udformning af forskningsspørgsmål samt undersøgelsesdesign (metode)

 

D2.1 Undersøgelsesdesign (intern leverance)

 

WP3 Den kvalitative undersøgelse 

T.3.1 Kontakt til og aftale med 1-3 virksomheder

T3.2 Interviewguide og/eller observationsguide

T3.3 Dataindsamling

T3.4 Databehandling

T3.5 Analyse og beskrivelse af findings

 

WP4 Kommunikation

T4.1 Udfærdigelse af podcast med litteraturoverblik

T4.2 Udfærdigelse af working paper

T4.3 Udfærdigelse af videnprodukt til branche/virksomheder

 

D4.1 Working paper

D4.2 Videnprodukt til branche/virksomheder

D4.3 Podcast (litteraturen)

- Projektets Metode

Projektets undersøgelsesdesign vil tage udgangspunkt i det videnskabsteoretiske ståsted konstruktivisme. På den måde vil vi forholde os til allerede definerede data inden for emnet, indsamle den relevante viden, analysere og forholde den til enkelte fortællinger. 

Første fase af projektet vil fokusere på et litteraturstudie omkring unges krav til arbejdsmarkedet, motivation og det generationsgab de møder. Litteraturstudiet og resultatet heraf vil være definerende for udformning af forskningsspørgsmål og herefter endeligt undersøgelsesdesign og metode. 

Det forventes, at anden fase vil have fokus på metodetriangulering, hvor data fra litteraturstudiet vil blive sammenholdt med div. kvalitative empiriske undersøgelser i 1-3 case-virksomheder med relevans for Handelsøkonomer. Der kan fx være tale om dybdeinterviews, fokusgrupper og/eller observationer. 

- Projektets Forventede Resultater

Med projektet forventer vi at kunne belyse vores forskningsspørgsmål og kommunikere resultatet gennem følgende videnprodukter.   

  • Working paper
  • Podcast(s) målrettet interessenter 
  • Andet videnprodukt målrettet SMV’er. Endeligt produkt defineres evt. sammen med case-virksomheder. Eks. Kunne være rapport og/eller foredrag og workshops indeholdende konkrete ledelsesmæssige handlemuligheder for virksomhederne. 
- Projektets Forventede Effekt

Efter endt projekt er det vores forventning, at resultaterne kan hjælpe SMV’er med relevans for Handelsøkonomer med en større forståelse for det at lede generation Z, og hvordan de i praksis kan tage imod denne generation på arbejdsmarkedet.

Dette gøres gennem videnprodukterne, hvor bl.a. podcasts skal være med til at udbrede viden om projektet bredt til interessenter, der kunne have interesse i emnet. Senere vil der blive defineret et videnprodukt, som er målrettet specifikke virksomheder i målgruppen. 

Både podcasts og working paper målrettes erhvervsakademisektoren, hvor projektets output skal være med til at give bl.a. praktikkoordinatorer, undervisere og andre interessenter viden om generation Z på arbejdsmarkedet, hvilke barrierer virksomhederne står overfor og dermed styrke deres kommunikation til studerende og samarbejdsvirksomheder. 

Tags
Deltagere  
- Studerende
- Medarbejdere Erhvervsakademi Dania
Lars Hoelgård Sunesen
- Virksomhedsrepræsentanter
- Andre
Partnere
Finansiering
Resultat
Evaluering
Formidlingsform  
- Resultatets formidling
- Resultaternes værdi
- Målgruppen
- Publikationer