Køberrådgivning i forbindelse med bolighandler i Danmark
| Projekttitel | Køberrådgivning i forbindelse med bolighandler i Danmark |
|---|---|
| Projekttype | Anvendt forskning og udvikling |
| Frascati | Ja |
| Tema | Business | Kommunikation | Økonomi |
| Teaser | Køberrådgivning er en ureguleret branche i vækst. Vi undersøger kvaliteten og udbredelsen i Danmark og dens indflydelse på forbrugerbeskyttelse ved boligkøb. |
| Status | Igangværende |
| Ejer | |
| - Akademi | Erhvervsakademi Dania |
| - Kontaktperson | Christina Søby Pedersen Adjunkt chpe@eadania.dk 72291417 |
| Nat./Int. | Nationalt |
| Projektperiode | 01. januar 2025 - 30. november 2026 |
| Projektbeskrivelse | |
| - Projektresumé | Køberrådgivning er en voksende, men ureguleret branche, hvor alle kan tilbyde rådgivning uden specifikke krav til uddannelse eller erfaring. Dette forskningsprojekt undersøger kvaliteten og udbredelsen af køberrådgivning i Danmark i de ti år forud for 2025 samt dens indflydelse på forbrugerbeskyttelse ved boligkøb. Gennem spørgeskemaundersøgelser og interviews med boligkøbere og aktører i branchen analyseres, hvordan købere vælger rådgivning, og hvilke konsekvenser dette har. Projektet bidrager med ny viden til finansøkonomstuderende, boligkøbere og lovgivere, og kan potentielt skabe grundlag for regulering af branchen. |
| - Baggrund og formål | Køberrådgivning er en branche i vækst. Der er ikke umiddelbart nogen regulering på området og det er samtidig ikke en beskyttet titel at være køberrådgiver. Alle kan slå sig ned som køberrådgiver uanset uddannelsesmæssig- og professionel baggrund. Efter at ejendomsmæglere har fået mulighed for at skrive skødet opleves det, at advokater i stigende grad bliver fravalgt i forbindelse med bolighandler. Vi er derfor interesserede i at undersøge kvaliteten og udbredelsen af køberrådgivning i Danmark anno 2025. Vores formål er at give de studerende indsigt i kvaliteten af den køberrådgivningen, der udbydes i dag. Der er en stadig stigende andel af vores studerende, der overvejer at søge ind som køberrådgiver efter endt uddannelse. I dag er vores uddannelse mere målrettet den traditionelle ejendomsmæglerretning som sælgers rådgiver. Projektet er potentielt interessant for alle aktører i ejendomshandelsbranchen og lovgivere, da vi er interesseret i at finde huller i lovgivningen i forhold til beskyttelse af køber, som der burde rettes op på for at sikre købers retssikkerhed. Hvis vi har et ureguleret område, er det en udfordring for lovgivere og troværdigheden til køberrådgivningsbranchen. |
| - Aktiviteter og handling | Projektet er inddelt i arbejdspakker (WP), som igen er underinddelt i arbejdsopgaver (T) og leverancer (D):
WP1: Administration T1.1: Projektledelse
D1.1: Projektplan i form af GANTT diagram (intern leverance)
WP2: Litteraturundersøgelse T2.1: Litteratursøgning T2.2: Litteraturselektion og læsning T2.3: Udarbejdelse af litteraturoversigt/teoripræsentation
D2.1: Litteraturoversigt/teoripræsentation (intern leverance)
WP3: Kvantitativ undersøgelse T3.1: Udvælgelse samt indsamling af relevant data T3.2: Udfærdigelse af spørgeramme til spørgeskema T3.3: Statistisk databehandling T3.4: Udarbejdelse af resultater/konklusioner
D3.1: Resultater/konklusioner (intern leverance)
WP4: Kvalitativ undersøgelse T4.1: Udvælgelse af informanter T4.2: Udfærdigelse af spørgeramme T4.3: Gennemførelse af interview T4.4: Kvalitativ analyse
D4.1: Spørgeramme (intern leverance)
WP5: Syntese og skriveproces T5.1: Analyse/syntese på baggrund af kvantitativ og kvalitativ undersøgelse T5.2: Udfærdigelse af working paper til DE T5.3: Udfærdigelse af kommunikation tilbage til DE
D5.1: Workning paper D5.2: Produkt til DE/branche
|
| - Projektets Metode | Vi vil lave semistrukturerede online interviews med udvalgte køberrådgivere, hvor vi alle tre deltager som interviewpersoner. Vi vil undersøge deres uddannelsesmæssige- og erfaringsmæssige baggrund, samt hvilke rådgivsnings- og serviceydelser de udbyder. Vi vil tage udgangspunkt i en spørgeramme, men supplere med uddybende spørgsmål. Vi klassificerer køberrådgiverne ud fra nedenstående taksonomi:
Vi vil derudover udarbejde et spørgeskema, som er målrettet boligkøbere, der har købt ejerbolig (enfamilieshus eller ejerlejlighed) inden for de seneste 10 år i Danmark. Det skal være en repræsentativ stikprøve på tværs af de danske regioner. Vi vil undersøge, hvilken form for køberrådgivning de til- eller fravalgte ved seneste ejendomskøb. Derudover vil vi indsamle relevante data omkring selve boligkøbet og deres personprofil (fx uddannelsesmæssige baggrund, bopæl, prisen på ejendommen mv.) Vi vil dele spørgeskemaet i vores personlige netværk samt i relevante grupper på sociale medier som fx Facebook og LinkedIn. ————— Teori: * Artikeldatabaser * Lovgivning * DE retningslinjer ———— Videnskabsteoretisk ståsted: Igennem projektet vil vi have en hermeneutisk tilgang til problemstillingen, hvor vi vil søge at blive klogere og løbende udforske de ting, vi finder ud af. I vores online interview med køberrådgiverne vil vi anvende en spørgeramme, men supplere med opfølgende spørgsmål. Vores spørgeskema tilpasses efter de svar, vi får fra vores interview med køberrådgiverne. |
| - Projektets Forventede Resultater | Vi har en forventning om, at der er utilstrækkelig køberrådgivning i øjeblikket, på grund af den manglende regulering på området, som gør, at alle uanset erhvervsbaggrund kan slå sig ned som køberrådgiver. |
| - Projektets Forventede Effekt | Projektet skal skabe værdi for potentielle boligkøbere, så de oplever en købsproces på oplyst grundlag Projektet skal skabe værdi for DE, hvis der er et problem omkring regulering inden for køberrådgivning. Således at der politisk kan tages stilling til regulering inden for køberrådgivning så evt. faldgruber fjernes. Der vil yderligere blive skabt viden til en hel branche, som kan bruges til at forbedre ydelserne inden for køberrådgivning og dermed skabe incitament for ejendomskøbere til at anvende køberrådgivning, og i sidste ende danne grundlag for at skabe vækst i dette forretningsområde. |
| Tags | |
| Deltagere | |
| - Studerende | |
| - Medarbejdere | Erhvervsakademi Dania Susanne Boel KirkegaardGerner Schack OlldagAnders Rud Rasmussen |
| - Virksomhedsrepræsentanter | |
| - Andre | |
| Partnere | |
| Finansiering | |
| Resultat | |
| Evaluering | |
| Formidlingsform | |
| - Resultatets formidling | |
| - Resultaternes værdi | |
| - Målgruppen | |
| - Publikationer |