Klasserumsledelse med nye teknologier

I nutidens klasserum er nye teknologier massivt til stede på godt og ondt. Det ændrer dynamikkerne i klasserummet og forudsætningerne for klasserumsledelse.

Projektet er et delprojekt under sektorprojektet ”Nye digitale teknologier – mellem uddannelse og erhvervsliv”, som gennemføres i akademisektoren i 2024-’25.

Formålet med dette projekt er at opdatere erhvervsakademiernes viden og praksis omkring klasserumsledelse i en digital tidsalder og danne grundlag for et kompetenceløft af sektorens undervisere.

På baggrund af indsamlet empiri udvikles nogle indsatser, der afprøves og evalueres på de medvirkende erhvervsakademier ad to omgange. Erfaringerne vil herefter blive omsat til et kompetenceudviklingstilbud i form af et kursus primært målrettet undervisere på erhvervsakademierne.

Meget ændrer sig i klasserummet i disse år. Blandt andet er nye teknologier massivt og konstant til stede i klasserummet i form af læringsplatforme, personlige devices, digitale læringsværktøjer og kunstig intelligens, mens læreprocesser i stadig højere grad breder sig over tid og sted, som asynkrone og individualiserede aktiviteter.

Teknologierne ændrer dynamikkerne i klasserummet og åbner for både potentialer og faldgruber. De skaber nye forudsætninger for den klasserumsledelse, hvormed underviseren skal skabe et struktureret og engagerende undervisningsmiljø, der både rammesætter, guider, motiverer og stimulerer de studerendes læring.

Klasserumsledelse i en digitaliseret virkelighed er velbeskrevet for grundskole og ungdomsuddannelser (af bl.a. Dorte Ågård m.fl., 2023).  Men vilkårene er nogle andre for erhvervsakademierne, hvor de studerende er ældre, teknologierne delvist nogle andre, og undervisningsformer og læringsmål er tæt knyttede til specifikke – ofte meget digitaliserede – professioner.

Det er derfor relevant at skabe ny viden om, hvordan den klasserumsledelse, der udøves på erhvervsakademierne og andre videregående uddannelser, bør tage højde for teknologiernes tilstedeværelse i undervisningen. Samtidig skal der i forhold til klasserumsledelse medtænkes de øvrige faktorer, der øver indflydelse på klasserummet i disse år, bl.a. en mindre homogen sammensætning af studerende og stadig større variation i forudsætninger.

Formålet med projektet er at skabe nye indsigter, der kan danne grundlag for udvikling af et kompetenceudviklingstilbud til undervisere i erhvervsakademisektoren og beslægtede sektorer.
Samtidig vil der kunne drages paralleller til virksomheders kontekst og den ledelse af digitale processer, der finder sted der.

Projektet er et delprojekt under sektorprojektet ”Nye digitale teknologier – mellem uddannelse og erhvervsliv”, som gennemføres i akademisektoren i 2024-’25.

Projektet er et delprojekt under ’Nye digitale teknologier – mellem uddannelse og erhvervsliv’, som du kan læse mere om her:

Nye digitale teknologier – mellem uddannelse og erhvervsliv

Som hovedaktivitet i projektet vil der blive udviklet et antal indsatser omkring klasserumsledelse med nye teknologier, som skal testes og evalueres på de medvirkende erhvervsakademier ad to omgange.
Erfaringerne vil herefter blive viderebearbejdet til et kompetenceudviklingstilbud i et format, der senere i projektperioden vurderes egnet til det udviklede indhold, undervisernes brugskontekster og institutionernes behov.

Forudsætningen for at kunne udarbejde indsatserne er imidlertid at skabe indsigt i, hvilke tematikker og sammenhænge mellem klasserumsledelse og nye teknologier, der af undervisere på erhvervsakademierne opleves som relevante og oplagte til videreudvikling. Derfor indledes projektet med en fase, der indsamler denne empiri.  

Metodedesignet tager højde for, at projektet adresserer en kompliceret blanding af kompetence-, metode- og organisationsudvikling. Derfor prioriteres det at inddrage medarbejderes erfaringer, sikre at deres oplevede problemstillinger sættes i centrum af projektet og give mulighed for, at en større gruppe undervisere kan involveres i afprøvninger. Den indledende empiriindsamling og generering af datagrundlag gennemføres med en eksplorativ tilgang.

• Gruppeinterviews med interne ”eksperter”
  Empirifasen indledes med gruppeinterviews med henholdsvis studievejledere og adjunktvejledere fra de involverede erhvervsakademier, da disse grupper gennem deres funktioner vurderes at sidde med en generel men sjældent synliggjort viden om, hvad der opleves svært ved klasserumsledelse i dag, set fra både studerendes og underviseres perspektiver.
• Udvikling af underviser-survey
  De udførte gruppeinterviews kodes og bearbejdes til at indkredse de tematikker, som projektgruppen vil arbejde videre med. Disse operationaliseres til spørgsmål, der udsendes som et opfølgende survey til undervisere på de medvirkende akademier.
• Rekruttering af undervisere
  De kommende testfaser kræver et antal undervisere, der afprøver og evaluerer indsatser i egne fag, og disse rekrutteres i efteråret ’24. På hvert erhvervsakademi rekrutteres 3 undervisere i 2 semestre, altså 6 i alt (medlemmer af projektgruppen kan deltage). Underviserne skal rekrutteres med tanke på faglig og erfaringsmæssig bredde, dvs. fra både tekniske og merkantile uddannelser, nye adjunkter, erfarne lektorer osv.
  Underviserne skal ikke være ”verdensmestre i klasserumsledelse” i forvejen, da det skal være muligt at evaluere på et før-og-efter indsatsen.
• Udvikling af indsatser
  Output fra underviser-surveyet vil sammen med inddragelse af relevant viden og litteratur samt kvalitative interviews med udvalgte undervisere danne grundlag for udviklingen af foreløbige indsatser omkring klasserumsledelse med nye teknologier.
  Det står frem til denne fase åbent, om der bliver tale om et sammenhængende koncept eller en række tematikker, spor eller anbefalinger, og om de deltagende undervisere kan vælge at afprøve hele eller dele heraf, ud fra en oplevet relevans i egen kontekst.
• Afprøvning og evaluering, runde 1
  Underviserne afprøver indsatser i egne fag. Der påtænkes tre afprøvninger på hvert af de tre erhvervsakademier ad to omgange, dvs. 18 afprøvninger i alt.
  Underviserne bliver i workshops klædt på inden afprøvningen. Hver afprøvning evalueres kvalitativt gennem et interview med underviseren om dennes udfordringer, intentioner med tiltaget og opnåede udbytter samt gennem en fokusgruppe med studerende fra det pågældende hold.
• Afprøvning og evaluering, runde 2
  Ny iteration.
• Tematisk analyse
  I erkendelse af, at det er praktisk umuligt at isolere og årsagsforklare effekten af didaktiske tiltag, der tilføres en i forvejen kompliceret kontekst med sociale, pædagogiske, faglige, interpersonelle og institutionelle faktorer, lægges der op til, at afprøvningerne evalueres kvalitativt og analyseres primært i relation til egen lokale kontekst fremfor på tværs. Projektgruppen foretager herefter en samlet, tematisk analyse af materialet og fastlægger det endelige indhold til det kommende kursus.

Udvikling og produktion af kursus
Kurset produceres, lanceres og tilbydes erhvervsakademierne. Det konkrete kursusformat fastlægges i løbet af projektperioden ift. det udviklede indhold, undervisernes brugskontekster og institutionernes behov.

Projektet skal skabe viden om, hvordan brugen af nye teknologier i undervisningssituationer og læringsforløb ændrer forudsætningerne for klasserumsledelse i en erhvervsakademisk kontekst. Denne viden vil ved projektets slutning være omsat til et kompetenceudviklingstilbud for undervisere i erhvervsakademisektoren.

De udviklede indsatser omkring klasserumsledelse med nye teknologier bliver testet og evalueret af undervisere og studerende ad to omgange. Når erfaringerne bearbejdes til kursusform, vil det således have været igennem to iterationer.

Det udviklede kursus vil herefter blive evalueret af kursets deltagere som del af almindelig evalueringspraksis for institutionernes kompetenceudvikling.