IT-virksomheders forhold til bæredygtig og grøn it – et øjebliksbillede

Der findes meget forskning om bl.a. e-waste, energiforbrug af it og de psykologiske / samfundsmæssige aspekter af brug af it (fx bias) og bæredygtighed i forhold til udvikling af it-systemer (Karlskrona-manifestet.) Dog er vores undersøgelse meget fokuseret på lokale forhold.

På nuværende tidspunkt har vi kun en enkelt reference. Viden-udgangspunktet for projektet er “Karlskrona-manifestet”: Becker, C.
arXiv:1410.6968. Hertil vil vi som en del af projektet gennemgå litteratur ift. manifestets 5 dimensioner, og supplere med flere
referencer ift. manifestets fem bæredygtighedsdimensioner:

a. Miljø
i. Udledning (ESG, Scope 1 2 3)
ii. E-waste
b. Samfundspåvirkning (gæld for samfundet)
c. Teknisk gæld
d. Økonomisk
e. Individuel

Projektet “It-virksomheders løfter om bæredygtig og grøn it – et øjebliksbillede” undersøger bæredygtighedspraksis hos lokale
it-virksomheder på Sjælland gennem semistrukturerede interviews. Vi antager, at der mangler viden på dette område og bygger bl.a. på Karlskrona-manifestet og András’ forskning om bæredygtig it. Resultaterne formidles via working paper og muligvis artikler tjeklister og konferencer, hvilket forbedrer undervisningen og hjælper virksomhederne med at styrke deres bæredygtighedsstrategier. Projektet tilfører ny, relevant viden til både akademiet og erhvervslivet, og bidrager til en mere
bæredygtig it-sektor. Adjunkter, lektorer og studerende interviewer nogle udvalgte regionale it-virksomheder med henblik på
at finde løfter, tiltag og best practices i forhold til bæredygtigt it.

Forskningsspørgsmål:
Hvordan arbejder sjællandske it-virksomheder med bæredygtighed?
– Hvilke faldgruber og hvilke muligheder kan vi få øjne på i vores interviews?
– Hvilke best practices er der i anvendelse?
– Hvilke bæredygtighedsinitiativer har virksomhederne implementeret?
– Hvad mangler virksomhederne, for at kunne levere mere bæredygtigt it?
– Hvilke udfordringer og barrierer oplever virksomhederne i forhold til bæredygtighed?
– Hvordan kan disse erfaringer bidrage til en bredere forståelse og implementering af bæredygtig it i regionen?

Studerende er med som studiemedarbejder i dataindsamling og dataanalyse, samt arbejdets resultater feeder tilbage til
pilotprojektet “Bæredygtighed i undervisningen”, som køre i forvejen af FoU.

Projektet “It-virksomheders løfter om bæredygtig og grøn it – et øjebliksbillede” er relevant for Zealands strategier, fordi det kombinerer praksisnær forskning med fokus på bæredygtighed. Ved at interviewe aftagervirksomheder, som ansætter vores studerende, sikrer vi, at vores uddannelser forbliver tæt knyttet til erhvervslivets behov og udviklinger. Dette bidrager direkte til vores mål om at uddanne kompetente og bæredygtighedsbevidste kandidater, der kan imødekomme fremtidens
udfordringer.

Projektet leverer relevant og aktuel viden om bæredygtighed i lokale it-virksomheder, som kan integreres i vores undervisning.
Det bidrager til at styrke vidensgrundlaget i vores it-uddannelser ved at give konkrete eksempler og best practices, som studerende kan lære af og anvende i deres fremtidige karrierer. Denne viden bidrager til, at vores uddannelser forbliver relevante og praksisnære.

Ved at dele indsamlede data og best practices fra interviews med lokale it-virksomheder, hjælper projektet virksomhederne med at reflektere over og forbedre deres bæredygtighedsstrategier. Dette skaber værdi ved at styrke deres bæredygtighedsprofil og konkurrenceevne. Samtidig fungerer de delte resultater som inspiration og vejledning for andre virksomheder i regionen, hvilket fremmer en mere bæredygtig it-sektor samlet set.

Milepæle:
1. Opstart – med forskningskonsulent og studieleder
2. Projekt indsendt og godkendt af FoU og studieleder
3. Literature review / research er gennemført
4. Publikationsmuligheder er kortlagte (konferencer, fagblade, aviser, journaler)
5. Interviewguide er færdig, og alle er instrueret om hvordan interviewet gennemføres
6. Deltagende virksomheder er udvalgt og kontaktet
7. Interviews gennemført
8. Dataanalyse gennemført
9. Artikel (artikler) skrevet og indsendt
10. (Blogs skrevet)
11. (Tjekliste skrevet)
12. (Region Sjælland debriefet)
13. (Konferencedeltagelse afklaret)
14. Projektet er beskrevet til lektoranmodninger

Datakilder:
Data vil blive indsamlet gennem 10 semistrukturerede interviews med it-virksomheder i Zealands opland. Disse virksomheder er udvalgt, da de ansætter vores studerende, og derfor er relevante for at forstå praksisnær anvendelse af bæredygtighed i it-sektoren.

Databehandling:
Interviews vil blive optaget og transskriberet med Whisper for at sikre nøjagtighed i dataindsamlingen. Transskriptionerne vil derefter blev analyseret og tematiseret både manuelt og også ved hjælpe af Zealands AI-redskaber.

Analysestrategi:
Analysen vil følge en tematisk analysemetode, hvor vi identificerer og rapporterer mønstre inden for dataene. Vi vil organisere de kodede data i temaer, som vil blive gennemgået og raffinere for at sikre, at de dækker forskningsspørgsmålene. De mest relevante citater fra interviews vil blive brugt til at illustrere hvert tema.

Vores mål er en systematisk og grundig analyse af, hvordan lokale it-virksomheder arbejder med bæredygtighed og grøn it, samt hvordan deres erfaringer kan anvendes til at forbedre praksis inden for sektoren.

Forskningsprojektets produkter

Artikel på EAViden: En faglig artikel, der præsenterer projektets resultater og analyser på erhvervsakademiets vidensplatform.

MÅSKE Blogindlæg i Computerworld: Faglig formidling af projektets vigtigste indsigter og konklusioner til en bredere itprofessionel læserskare.

MÅSKE Tjeklister: Praktiske vejledninger og best practices til implementering af bæredygtig it, baseret på projektets fund.

MÅSKE International konference: Præsentation af forskningsresultater på en international konference for at dele viden og få feedback fra det globale forskningsmiljø.

Intern formidling: Deling af resultater og anbefalinger internt på erhvervsakademiet for at sikre implementering af
bæredygtige praksisser i undervisningen.