Infografik – hvad virker bedst og hvorfor?
Projekttitel | Infografik – hvad virker bedst og hvorfor? |
---|---|
Projekttype | Anvendt forskning og udvikling |
Frascati | Ja |
Tema | Design | IT |
Teaser | Projektet undersøger, hvad der kan siges at virke bedst i det grafiske udtryk omkring designet af infografik |
Status | Afsluttet |
Ejer | |
- Akademi | Zealand – Sjællands Erhvervsakademi |
- Kontaktperson | David Olander Engelby Lektor DaEn@easj.dk Ikke oplyst |
Nat./Int. | Nationalt |
Projektperiode | 01. oktober 2017 - 01. april 2018 |
Projektbeskrivelse | |
- Projektresumé | Dette projekt ønsker at undersøge, hvordan man anvender infografik mest optimalt i forhold til designet. For at opnå denne viden, vil projektet både have en videnskabelig og praksis tilgang, som kommer til udtryk ved anvendelsen af teori og inddragelse af studerende til at lave deres egne varianter af infografik med henblik på at teste, hvordan infografikken opleves af målgruppen.
|
- Baggrund og formål | Infografik bliver anvendt i høj grad inden for content marketing på sociale medier – og især inden for nyhedsmedier og faglige tidsskrifter. Af denne årsag findes der mange best practice råd til infografik, og derfor er formålet med dette projekt at arbejde os videnskabeligt-praktisk frem til forbedret praksis omkring den stil og den designmæssige tilgang, der kan siges at være med til at skabe størst interesse for det budskab, en given infografik skal formidle. |
- Aktiviteter og handling | Vi kan bidrage til viden om forbedret grafisk design af infografik gennem:
|
- Projektets Metode | Vores hypotese er, at det er infografik, der gør brug af det, man kalder narrative vektorer, dvs. fortæller en historie/proces, der vil være mest effektivt. Dertil kommer selvfølgelig udførelsen af designet – om det kvalitetsmæssigt er nok til at styrke dette. Til dette formål vil vi arbejde med at teste infografik; de studerende skal lave varianter af deres infografik, baseret på viden om det, der styrker den bedste kommunikation af infografikken (gennem vores undervisning baseret på en formidling af vores tilgang, der passer til det niveau, de er på). Dernæst skal de/vi teste, hvordan infografikken opleves af modtagere/målgruppe. Selve spørgsmålene/dataindsamlingen vil foregå via det, man kalder en beskrivende forskningstype (virkning og årsag): det er en kvantitativ undersøgelse. Via den kvantitative tilgang kan vi fx stille konkrete spørgsmål, der kan måles via en ordinalskala (kvantitativt, skematisk). Der vil altså være en tematisk kodning i spørgsmålene, der kan afdække, hvordan infografik virker. Dvs. baseret på respondenternes svar kan vi give virkningen point på en skala. Vi arbejder med to variabler i vores brug af semiotik til undersøgelsen: MODUS 1/variabel 1: Enhver semiotisk modus må være i stand til at repræsentere aspekter af verden, som den opleves af mennesker. Denne modus skal repræsentere objekter og objekternes relevans for og tilknytning til den rigtige verden (Kress & Leeuwen 2006: 42). Den rigtige verden er altså uden for selve det system, der repræsenterer dele af verden; som fx infografik der som grafisk system ikke “er” verden, men via grafik viser hen til et udvalg af dele og begreber, der “findes” i verden – en pil kan vise en proces fra fx A til B, men det skal være forståeligt for modtageren, at pilen skal tolkes som en “proces” eller i hvert fald en “tidsmarkør”.
Hvilke dele af infografikkens system vil opleves/designes til at opleves som aktører? Hvordan kan de siges at opleves som aktører, der spiller vigtige roller for forståelsen af budskabet, og hvilke grafiske effekter (viden om kontraster, farver, typografi mm.) kan siges at styrke dette (så det opfattes som primært objekt/designes til dette formål). Se visualisering af dette på side 5 her: https://goo.gl/OnT1Om MODUS 2/(variabel 2): Dernæst kommer vi til den dynamik, som selve opstillingen/layoutet udtrykker. I den sammenhæng vil det være givende at se på den modus, der kaldes aktørernes placering i det pågældende system. Det, der er mest væsentligt i denne sammenhæng er, at aktører er mere dynamiske, hvis de er forbundet af en vektor. Denne indsigt får Kress og Leeuwen til at kalde disse vektormønstre for narrativer (i denne sammenhæng). Der sker altså en fortælling via aktørernes placering og via deres indbyrdes relation.
|
- Projektets Forventede Resultater |
○ Tema: beskrivelse af metode til videnudvikling baseret på pilotprojekt (forår 18/delaflevering 1) samt den viden vi har indsamlet i korrespondance med vores hypotese.
○ Tema: Literature review: Viden på feltet (indtil nu) sat i relation til den viden vi har opnået i projektet. Business case for det videre arbejde i efterår 18 samt sigte for Working paper 3
Tema: klarlægges i del 2 sammen med formen på den videre undesøgelse af infografik. |
- Projektets Forventede Effekt | Viden om forbedring af infografik (anvendt- og nyere viden). |
Tags | |
Deltagere | |
- Studerende |
Zealand - Sjællands Erhvervsakademi
|
- Medarbejdere | |
- Virksomhedsrepræsentanter | |
- Andre | |
Partnere | ER Company, Slagelse | Kommunikationsafdelingen EASJ | Nationalt Videnscenter for Demens |
Finansiering | |
Resultat | |
Evaluering | |
Formidlingsform | |
- Resultatets formidling | |
- Resultaternes værdi | |
- Målgruppen | |
- Publikationer | Workingpaper Workingpaper |