How female founders as role models influence nascent female entrepreneurs: 3 narratives from female entrepreneurs

Andelen af kvindelige iværksættere i DK er lav og faldende. I 2013: 28% og i 2018: 26% (Dansk Erhverv 2020). Forskningsresumé fra FFE (Moberg 2020a) viser, at der er belæg for, at rollemodeller har betydning for at øge andelen af kvindelige iværksættere

Hvordan inspireres spirende kvindelige iværksættere gennem ansættelse hos en kvindelig founder/ejer?

Hvad sker der i relationen/rummet mellem den kvindelige founder/ejer og den spirende kvindelige iværksætter?

Hvad er det, de kvindelige foundere som rollemodeller kan gøre for kommende kvindelige iværksættere?

Hvad er det, der sættes i gang af den kvindelige founder?

Med IBAs ønske om at styrke det entreprenørielle mindset hos de studerende, vil en viden om, hvordan kvindelige foundere/ejere som rollemodeller kan forløse det uudnyttede potentiale blandt de kvindelige studerende være til gavn for alle uddannelser og især studerende, der følger iværksætter-praktikforløbet og de studerende, der i øvrigt er tilknyttet iværksættermiljøet på IBA Erhvervsakademi Kolding.

Værdien burde på lang sigt komme ved, at kvinder starter flere nye virksomheder, og at disse virksomheder gennemsnitligt performer bedre end de øvrige.
På kort sigt handler det om at få den nye viden bragt i spil, f.eks. via mentor kurser hos Business Kolding m.fl.
Den nye viden kan muligvis også overføres til, hvordan man fremmer intraprenørskab hos kvindelige ansatte i virksomheder og vil således være til gavn for alle typer virksomheder.

Litteratursøgning, læsning og udtræk til videre brug
Tilegnelse af viden om metode (narrativ metode og hermeneutik)
Planlægning af dataindsamling
Pilot observationer på iværksætterstuderende (kvindelige med kvindelig mentor) samt interviews med to kvindelige iværksættere.
Møder med diverse videns-personer og opsamling af deres viden. Løbende møder i følgegruppe hos Fonden for Entreprenørskab (FFE) for projekter med fokus på fremme af kvindeligt entreprenørskab. Møder med forskere fra fra SDU og CBS.
Interviews/dataindsamling og bearbejdning
Analyse
Rapportskrivning
Formidling/videndeling

Undersøgelsen er gennemført med en narrativ metodisk tilgang, som illustreret nedenfor.

Hver informant er interviewet 2 gange og eventuelt en tredje gang, hvis der er behov for det. Det første interview handler om at få opbygget en relation, således at informanten føler sig tryg til det andet interview, der har fokus på essensen: Hvad foregik der i rummet/relationen mellem hende og den founder/ejer, der var hendes rollemodel/inspirator?

I første interview indsamles tillige baggrundsvariable, og informanten fortæller sin egen iværksætterhistorie.

I fald der i det efterfølgende analysearbejde viser sig at være mangler i interview nummer to, vil et tredje interview blive gennemført.

Der er gennemført et forstudie, som viste, at en narrativ metodisk tilgang med brug af piktogram er egnet til at besvare spørgsmålet om, hvad der foregår mellem kvindelige rollemodeller og kvindelige iværksættere, når effekten er størst. Det viste sig, at brug af piktogram som visuelt element i tilknytning til det narrative interview havde værdi som en hjælp til at fremkalde en viden, som formodentlig ellers ville være forblevet tavs.

Der er gennemført interviews med 3 informanter, der er udvalgt blandt kvindelige iværksættere, der har arbejdet for en kvindelig founder eller ejer.

Der er anvendt purposeful sampling, (Creswell and Poth 2018) efter følgende kriterier:

Det skal være en kvindelig iværksætter,

• der ejer og driver en virksomhed
• der tidligere har arbejdet for en anden kvindelig founder eller ejer, som ikke var et familiemedlem.
• der har en historie at fortælle om sit levede liv med iværksætteri
• der er villig til at fortælle sin historie

Ifølge Rocha og Praag (Rocha and Praag 2020) er effekten af at arbejde for en kvindelig founder størst i en mandsdomineret branche. For de tre informanter gælder, at det for den founder/ejer, de arbejdede under, var usædvanligt at være kvinde.

I projektet er to sampling strategier kombineret: Snowball og Intensity, hvilket betyder, at jeg vil identificere interessante informanter gennem personer, som kender personer, der har ”information-rich cases that manifest the phenomenon intensely but not extremely” (Creswell and Poth 2018: 159). Snowball sampling defineres også af Chaim Noy som det, at forskeren får adgang til informanter gennem kontaktinformationer, som er stillet til rådighed af andre informanter (Noy 2008: 330).

Alle interviews blev videooptaget til brug for efterfølgende dataanalyse.

Analysestrategi
I analysen af de indsamlede narrativer er der brugt en tematisk analysetilgang, som beskrevet af Tea Torbenfeldt Bengtsson og Ditte Andersen (Bengtson and Andersen 2017). Det vil sige, den fortalte historie bevares ”intakt”, og fokus er primært rettet imod, ”hvad der siges og ikke ”hvordan”, ”til hvem” eller ”med hvilket formål” (Järvinen and Mik-Meyer, 2017:247). Det vil med andre ord sige, at der næsten kun fokuseres på det fortalte og næsten ikke på, hvorledes det fortælles.

Hvert interview er gennemset og -lyttet og efterfølgende sammenholdt med noter, taget under interviewet. Efterfølgende er dataene fortolket både ud fra hvad der måtte opstå af nye emergerende indsigter og ud fra eksisterende teori. Hvert narrativ er fortolket som en helhed med de detaljer, der medfølger. Derefter er de antagelser, som hvert narrativ indeholder, forsøgt tydeliggjort.

Til at illustrere de identificerede antagelser er der udvalgt sekvenser fra de optagne narrativer. Målet har ikke været at ende ud med generiske forklaringer, men som sagt at beholde de enkelte narrativers udsagn ”intakte”.

Hensigten har været at udtrække råmateriale til fortolkninger og referencer til kendt og/eller ny teori.

Under dette arbejde er der af og til fundet metaforer til nogle af de ord, som informanten har brugt. Hensigten hermed har været dobbelt: ét sigte er, at det kan give mening i forhold til begreber, der er kendt fra eksisterende teori, og et andet sigte er, at udtryk, der bruges af én informant, måske kan have samme mening som et andet udtryk, brugt af en anden informant.

Når den endelige redigering var godkendt af informanterne kunne narrativerne offentliggøres.

Den beskrevne proces er både induktiv og deduktiv.

Projektets teoretiske ståsted
Ståstedet er socialkonstruktivistisk, og der tages udgangspunkt i Kåre Mobergs (FFEs forskningsleder) oversigtsartikler, en slags literature review (Moberg 2020b) samt en hel del øvrige artikler (herunder en del kvantitative analyser), der belyser emnet ud fra forskellige vinkler (psykologisk, social og adfærdmæssig), se tilhørende litteraturoversigt for yderligere info.

Kåre Moberg gør klart, at arbejdet med at fremme kvindeligt entreprenørskab er komplekst, og at et holistisk perspektiv er vigtigt (i webinar fra 1.12.2020), og han opsummerer fem indsatsområder:

1. Rollemodeller
2. Finansiering
3. Kommunikation (pas på med rock-stars og code-Ninjas)
4. Netværk (bryde ind i mande-netværk)
5. Uddannelse

Én de fundne artikler skal særlig fremhæves, idet sigtet er at trænge dybere ind i den viden, som stammer herfra. Det er artiklen Rocha, V., Praag, M. van, 2020. Mind the gap: The role of gender in entrepreneurial career choice and social influence by founders. Strategic Management Journal 41, 841–866. https://doi.org/10.1002/smj.3135, som viser, at der er en effekt af at have en kvindelig rollemodel. Det dokumenteres via et stort kvantitativt studie, som er baseret på ca. 89.000 danske ”joinere” ansat af ca.14.000 startup foundere. Her er nogle af konklusionerne:

• Den stærkeste indflydelse på om joineren bliver entreprenør er klart den kvindelige founder – dobbelt så stærk som indflydelsen fra det at have en entreprenøriel mor
• Kvindelige foundere synes mest at overføre immaterielle aktiver i form af præferencer for bestemte job egenskaber eller opmærksomhed på entreprenørskab (altså mere end f.eks. branche specifik viden og præferencer)
• Kvindelige founderes indflydelse på kvindelige joinere er stærkest, hvis parterne ligner hinanden i forhold til alder, uddannelse, fødested og om de har børn eller ej. Disse faktorer højner den sociale identifikation

Projektets empiri
Empirien er de indsamlede data i bred forstand dvs.:

1. Udtalelser fra ”eksperter”
2. Interviews og videooptagelser af interviews
3. oplysninger fra følgegruppens observationer i igangværende projekter

Undersøgelsen forventede at opnå viden om, hvad der foregår i rummet mellem den kvindelige founder og den spirende kvindelige iværksætter

Konklusionen var at narrativerne ikke entydigt peger på, at kvinderne er startet som selvstændige på grund af, at de har arbejdet hos en kvindelig founder. De har alle tre mange rollemodeller, som har påvirket dem.

Altså bidrager narrativerne ikke éntydigt til at bekræfte ideén om, at de kvindelige foundere agerer som rollemodel for deres kvindelige ansatte, sådan som Rocha og van Praag konkluderer (Rocha and Praag 2020). Snarere har informanterne konstrueret deres egen ”kognitive komposit rollemodel” ud fra et sæt af rollemodeller, i tråd med Gibsons idé  (Gibson 2004)

Én af informanterne fortæller dog meget klart, at ansættelsen hos en kvindelig founder var en afgørende faktor, mens en anden på ingen måde er inspireret af den tidligere chef og founder – snarere tværtimod. Den tredje respondent, som har været ansat hos et ejerteam med blandet køn, tilskriver heller ikke sin iværksætterbeslutning, at hun har arbejdet for en kvindelig ejer. Hun fortæller, at de rigtig gode vilkår, som de ansatte havde, snarere havde sit udspring fra den mandlige medejer med feminine værdier. Denne tredje informant mener dog snarere, at incitamentet til at starte selv kommer inde fra hende selv og ikke som inspiration udefra. For to informanter bunder startup beslutningen i utilfredshed med arbejdsforhold i det tidligere ansættelsesforhold, og ønsket om selvbestemmelse er også vigtigt. Alle tre informanter fortæller, at de fik styrket deres self-efficacy ved at arbejde for den kvindelige founder i deres seneste ansættelse ligesom deres netværk blev udvidet.

Alle informanterne fortæller om, at den kvindelige ejer i høj grad involverer de ansatte i opgaver og (i nogle tilfælde også i svære) beslutninger. Der opleves stor transparens eller åbenhed – en åbenhed som nogle respondenter ikke kan genkende fra ansættelser hos mandlige chefer. Det kan ikke afvises, at dette indblik og denne inddragelse har haft en (måske ubevidst) betydning, i og med at det har givet de kommende iværksættere en indsigt, som har gjort dem i stand til at starte selv – helt uafhængigt af om den kvindelige founder, de arbejdede hos var en rollemodel eller ej.

To informanter beretter, at det har haft stor effekt på dem, at rollemodellen har skubbet dem ud af deres comfort zone. De samme to fortæller, at de også i særlig grad er blevet lukket ind i deres kvindelige founders eget netværk – noget, som en informant ikke mener ville være sket i en ansættelse hos en mandlig founder.

Der ses også en dobbelthed, hvor en informant på den ene side kan tage afstand fra den kvindelige founder, som hun har arbejdet for og mene, at hun absolut ikke var en rollemodel og på den anden side nævner informanten, at hun opnåede betydningsfulde kompetencer i denne ansættelse.

Endelig ses en interessant observation hos en informant, der ser en rollemodel i en mandlig co-founder med feminine værdier. Et felt som vil være interessant at undersøge nærmere i fremtidig forskning, og som allerede er sporadisk berørt i artikler af ikke forskningsmæssig karakter (Klyver 2021).

Et abstract til ECSB konferencen 21st Nordic Conference on Small Business Research i maj 2022, et working paper, der tjente som konferencepaper og senere evt. en video med sammenklip af vigtige udsagn.