Generativ AI i kreativt arbejde

Generativ AI er udforsket og afprøvet til kreative opgaver i en lang række brancher de seneste to år. Men I hvor høj grad har det øget medarbejderes kreativitet, og hvordan kan vi øge udbyttet af teknologien? Ved at bruge kreativitetsteori som linse ønsker projektet at analysere hvordan generativ AI anvendes i kreative erhverv, med særligt fokus på bureauer. Målet er at skabe en mere reflekteret og værdifuld brug af Generativ AI til kreativt arbejde.  

Med udgangspunkt i begreber fra kreativitetsteorien vil projektet analysere forskellige eksempler på brug af generativ AI til kreativt arbejde. Med afsæt heri laves interviews med medarbejdere fra den kreative branche, for at dels at afdækkes deres brug og tilgang med teknologien, og få indblik i deres egen forståelse af hvordan Generativ AI øger deres kreativitet.

Hovedspg: Hvordan kan kreativitetsteori optimere brugen af generativ AI i den kreative branches arbejdsprocesser?”  

  Underspg 1: Hvilke organisatoriske og processuelle tilpasninger er nødvendige for at maksimere udbyttet af generativ AI i kreativt arbejde?”   

  Underspg 2 Er det muligt og værdifuldt at udvikle generative AI-systemer der kan agere som kreative agenter?   

Kreativt arbejde har længe været i fokus blandt forskere inden for kunstig intelligens, og denne forskning har en lang historik (se eksempler i (Boden, M.A. (2004). The Creative Mind : myths and mechanisms. London: Routledge).    

). Med introduktionen af værktøjer som billedgeneratorerne Dall-E og Midjourney samt sprogmodellen ChatGPT i 2022, tog udviklingen et markant skridt fremad. Siden da er anvendelsen af kunstig intelligens i kreativt arbejde blevet bredt udforsket på tværs af mange brancher. I Danmark var bureau-branchen blandt de første til at anerkende potentialet og begyndte tidligt at orientere sig mod teknologien, eksemplificeret ved et bureaulederseminar i oktober 2023 sat fokus på potentialer og udfordringer ved brugen af AI, herunder ændrede kreative processer, nye roller, effektivitetspres, medarbejdermotivation, opkvalificering m.m.   

(Osbæck, P. (2023). Sådan kommer AI til at ændre bureauerne. [online] Bureaubiz. Available at: https://bureaubiz.dk/saadan-kommer-ai-til-at-aendre-bureauerne/.)  

Temaet generativ AI har således fået en fast plads på dagsorden på sites markedsføring.dk og bureaubiz.dk, hvilket underbygger billedet af en teknologi der bruges meget tid på at undersøge og som rejser spørgsmål om: 

Hvordan influerer nye G-AI teknologier kreativitet og design processer i branchens arbejde med udvikling af digitale produkter og services? Hvilke forskydninger i job-funktioner og arbejdsområder vil Gen AI skabe? Vil Gen AI sprede kreativt arbejde på flere mennesker, og ændre strukturen for hvordan designbeslutninger tages? Tilbageløb til uddannelsen: Projektet vil arbejde aktivt med at- 1. integrere forskningsprocessen i et valgfag om AI 2. integrere erfaringer og refleksioner fra forskningsprojektet i en plan for undervisning af Generativ AI på uddannelsen. 

.   

Projektets erhvervsmæssige relevans er principielt alle medarbejder der arbejder med kreative processer, men fokus i det kvalitative empiriske arbejde er at undersøge generativ AI i kreative frontløbere som reklamebureauer, mens den kvalitative data sigter bredere (se metode-afsnit nedenfor hvor den præcise empiri beskrives)   

Fokus er på de individuelle medarbejdere: Hvordan ser deres hverdag med generativ AI ud i kreative arbejdsprocesser? Hvordan oplever de, at AI ændrer deres kreative praksis?  

Det empiriske arbejde (beskrevet nedenfor), suppleret med syntese fra forskningsartikler og egne tests, vil munde ud i en styrket forståelsesramme for generativ AI i kreativt arbejde. Herunder vil der blive udviklet redskaber og formidlingsmateriale rettet mod folk i kreative brancher, der understøtter en kritisk refleksion over deres egne praksisser og logikker.  

Denne viden vil desuden blive formidlet til både studerende og undervisere på KEA, med henblik på at styrke deres forståelse og anvendelse af AI i kreative processer.  

Projektets forundersøgelse inddrog både kreativitetsteori og Double Diamond-designprocessen i lyset af Generativ AI. I den endelige undersøgelse er fokus dog ændret, således at Double Diamond udelades. To centrale overvejelser ligger bag dette valg:  

1. Teoretisk konsistens: Kreativitetsteori og designtænkning har hver deres terminologi og teoretiske udvikling. Ved at fokusere udelukkende på kreativitetsteori skabes en mere sammenhængende og fokuseret teoretisk ramme. 
2. Eksisterende forskning: Der findes allerede betydelig forskning i det tværfaglige felt mellem kunstig intelligens og kreativitet, som har en lang historik. Ved at skærpe feltet til kreativitetsteori kan projektet bidrage med en mere præcis analyse. 

Den nyeste forskning i krydsfeltet mellem generativ AI og kreativitet adresserer spørgsmål som, i hvilken forstand generativ AI kan betegnes som kreativ (Franceschelli, G. and Musolesi, M. (2023). On the Creativity of Large Language Models. arXiv:2304.00008 [cs]. [online] Available at: https://arxiv.org/abs/2304.00008.) og hvorvidt vi kan skabe kreative agenter og udfordringerne ved implementeringen af generativ AI i kreative processer (se fx Garcia, M.B. (2024). The Paradox of Artificial Creativity: Challenges and Opportunities of Generative AI Artistry. Creativity research journal, pp.1–14. doi:https://doi.org/10.1080/10400419.2024.2354622.).    

Teoribrug og vinkel: Fra kreativitetsteorien anvendes, i hele projektet, følgende:   

Margeret Boden’s arbejde med kreativitet i lyset af kunstig intelligens. Mere specfikt: Definition af kreativitet som nyt, overraskende og værdifuldt, forståelse af kreative processer som en søgeprocess i et mulighedsrum samt skelnen mellem tre former for kreativitet, nemlig kombinatorisk, eksplorativ og transformativ (Boden, M.A. (2004). The Creative Mind : myths and mechanisms. London: Routledge).    

Terasa Amabile’s teori om “Componential Model of Creativity”, hvor fire komponenter nødvendige for en kreativ respons (domæne-relevante evner, kreativitest-relevante processer, intrinsisk movitation og det sociale miljø som individdet arbejder i) (Amabile, T. and Harvard Business School (n.d.). Componential Theory of Creativity.)   

‌De teoretiske begreber bruges til at indramme problemfeltet, inddrages i spørgeskemaer og bruges aktivt i projektets analytiske del.   

Projektet kan groft inddeles 4 faser.   

Fase 1. Hvad er “state-of-the-art” i forskningen i krydsfeltet mellem Generativ AI og kreativitet?   

Et fokuseret litteraturoverblik er valgt, da det etablerer et opdateret snapshot af hele projektets problemområde. Der læses og analyseres artikler og bøger der analyserer og tester Generativ AI i lyset af kreativitetsteori. Arbejdet samles i kort analyse, der blev præsenteret i oplæg ved AI meetup i København August, og samtidig kvalificerer og understøtter spørgeguides til kvalitative interviews i fase 2. Analysen viste blandt andet at der er udfordringer ved Generative AI i evalueringen af idéer (kreativ agens) og bias. Disse indsigter undersøges både i fase 1 og fase 3-4.   

Fase 2. Frontløbernes brug af generativ AI. Status på Generativ AI i Danmark.   

Fasen arbejder med to tilgange og datasæt.   

1. a) Kvalitativt casestudie 

Case-studiet er valgt, da det muliggør en dybdegående forståelse af specifikke kontekster og praksisser, der er relevante for projektets fokus på kreativitet og teknologiintegration. Litteraturen i fase 1 identificerede en del teoretiske diskussioner og generelle test af Generativ AI, men få nedslag i hverdagen for kreative i Danmark arbejdet med generativ AI.  Derfor er der valgt en kvalitativ tilgang med der ønsker at beskrive ændringer i organisering og forståelsen af kreativitet i spændingsfeltet mellem leder, medarbejder og integration af ny teknologi.  

Den udvalgte case er reklamebureaet Kunde & Co. Kunde & Co har dedikeret en mellemleder til at være AI ekspert, og kvalificerer derfor som frontløber i forhold til at integrere AI i kreativt arbejde.   

Der arbejdes med kvalitative interviews med følgende to respondentgrupper:   

1)Ledere/erfarne kreative (2-3 stk)  

2)Medarbejdere/nye kreative (3-4 stk)   

Målet er afklare hvordan disse to grupper opfatter kreativitet i lyset af generative AI, samt rammerne for kompetenceopbygning med AI og den fremtidige organisering af arbejdet.   

Den udarbejdes en spørgeramme for hver respondentgruppe, dog med en række overlap.  

Spørgerammerne findes i projektets Shareppoint site under   

I den efterliggende analyse sammenlignes de to gruppers svar, for at identificere ligheder og forskelle.   

1. B) Kvantitativ indblik i medarbejderes møde med Generativ AI.  

Den kvantitative metode er valgt som supplement til den kvalitative, da den kan validere bredere mønstre, og er muliggjort ved adgang til data fra en række spørgeskemaundersøgelser, som kursusvirksomheden transmission.dk har lavet med sine deltager. Dataen dækker over mere end 10 undersøgelser laver i perioden efterår 2023 til efterår 2024.   

Fase 3 Eksperimenter med Kreative Agenter  

Den eksperimentelle tilgang er valgt, da det muliggør en teoretisk udforskning af det kreative potentiale i kreative agenter, der ikke er begrænset af de forretningsmæssige, praktiske og økonomiske rammer der findes i en erhvervsmæssige kontekst.   

Fase 3 ønsker at arbejde med følgende spørgsmål:   

Er det muligt og ønskeligt at bygge en kreativ agent, med både intentioner, handlingskapacitet og evalueringsevner? Hvordan kan sådan en agent se ud, og hvordan ville den kunne håndtere bias-problemer?   

Til denne del af projektet er planen at tilknytte en eller flere samarbejdspartner, der kombinerer teknisk viden om Machine Learning, AI med kreative eksperimenter. Et bud er den kreative koder Andreas Refsgaard (https://www.andreasrefsgaard.dk/).   

Fase 4 Oplæring af fremtidens kreative  

Projektets afsluttende fase at give et bud på hvordan kreativitet bedst forstås og trænes i og for fremtiden. Denne analyse vil basere sig på det samlede input fra fase 1 – 3.   

De præcise metodiske valg for denne fase er stadig åbne, men vil afsøge metoder kreative eksperimenter, workshop research mm.

Forskningsprojektet vil skabe ny viden om, hvordan generativ AI bliver anvendt, og kan anvendes, i kreative arbejdsprocesser. Denne viden først og fremmest have relevans for bureau-branchen, men principielt kunne videreformidles til alle arbejdspladser der arbejder med integrere generativ AI i arbejdsprocesser.  

Et delmål for projektet er at give en status på hvor langt generativ AI er i forhold til at være kreative, og hvor langt danske virksomheder er i denne proces. Dette delmål leveres i form af forskningsresultatet 1) og 2) (se nedenfor).   

Resultaterne vil kunne omsættes til konkrete værktøjer, retningslinjer og metoder, der kan understøtte virksomheder i at integrere AI som en kreativ medspiller, på en måde der giver mening for både ledere og medarbejdere. Afhængig af projektets fase 3 (se nedenfor) vil projektet formidle   

I undervisningen og til KEA bidrages med opdateret viden og praksis om generativ AI’s betydning for kreativt arbejde, herunder indblik i processer og værktøjer.