Fremtidens SMV-ledelse: Barrierer for Digitalisering og Ledelseskompetencer
| Projekttitel | Fremtidens SMV-ledelse: Barrierer for Digitalisering og Ledelseskompetencer |
|---|---|
| Projekttype | Anvendt forskning og udvikling |
| Frascati | Ja |
| Tema | Business |
| Teaser | Det undersøges, hvorfor der trods høj generel digitalisering og massiv EU-satsning er stort spænd fra mulig til faktisk digitalisering i midtjyske SMV’er |
| Status | Afsluttet |
| Ejer | |
| - Akademi | Erhvervsakademi Dania |
| - Kontaktperson | Lotte Soelberg Kronbæk Lektor lokr@eadania.dk 31421755 |
| Nat./Int. | Nationalt |
| Projektperiode | 01. august 2023 - 31. december 2025 |
| Projektbeskrivelse | |
| - Projektresumé | Denne undersøgelse fokuserer på at identificere og analysere de ledelsesmæssige og institutionelle barrierer som små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i Midtjylland står overfor i deres bestræbelser på digital transformation (DT). Trods Danmarks status som en af Europas førende digitale nationer, viser undersøgelser, herunder Digitaliseringsstyrelsens rapport om Danmarks digitale vækst 2022, at SMV’er stadig kæmper med at udnytte de digitale muligheder fuldt ud. Dette er belyst gennem omfattende forskning på området, herunder et væsentligt litteraturstudie publiceret i 2019 i Journal of Business Economics. Studiet, “Research streams on digital transformation from a holistic business perspective: a systematic literature review and citation network analysis,” giver et dybdegående overblik over de forskningsmæssige strømninger inden for digital transformation. Det understreger, hvordan mange tilgange til digital transformation i høj grad har koncentreret sig om teknologiaspekterne, mens de i mindre grad har fokuseret på de organisatoriske rammer, som er afgørende for at opnå fuldt udbytte af digital transformation. Artiklen “The Role of Digital Maturity Assessment in Technology Interventions with Industrial Internet Playground” påpeger yderligere, at der er betydelige barrierer og udfordringer for virksomhederne, som skal overvindes for at realisere de fulde fordele ved digital transformation, herunder ledelsesudfordringer og institutionelle barrierer, som begrænser virksomhedernes kapacitet og agilitet.
Forskningsspørgsmål Hvilke muligheder og barrierer for digital transformation oplever virksomhederne i forhold til ledelsesmæssige kompetencer og ressourcer, samt eksterne rammebetingelserne?
Undersøgelsesdesign og metode Indledningsvist laves der research af 3 aspekter:
Formålet er at identificere ledelsesmæssige og institutionelle udfordringer og barrierer i SMVer i Midtjylland. Der foretages en tematisk analyse af de eksplorative interviews til at identificere og kategorisere centrale temaer. På baggrund af research foretages der tematiserede interviews med 5-7 SMV’er, der har til formål at udforske og forstå fænomener/oplevelser vedr. digitalisering, ud fra deltagernes perspektiv. Der er valgt et induktivt forskningsdesign, baseret på fænomenologien. Der anvendes et kvalitativt analysedesign, der har til formål at sikre, at projektets resultater afspejler både interviewdeltagernes oplevelser, samt de overordnede mønstre og tendenser, hvor indikatorer kan generaliseres i en bredere sammenhæng. Gennem analysen vil vi kunne identificere potentielle udviklingsområder og komme med anbefalinger til virksomhedsledere, samt aktører i det lokale erhvervsfremmesystem, til hvordan konsulenterne kan vejlede SMVer i fremtiden.
Forventede resultater og videnprodukter Der udarbejdes en guide til virksomheder, samt en guide til lokal erhvervsservice samt til virksomheder, der præsenteres for erhvervsfremmekonsulenter. Derudover afholdes der præsentation af resultater for relevante uddannelsesfora, samt deltagelse i Forskningens Døgn. Der udarbejdes et working paper, der publiceres på eaviden, samt andre relevante platforme, der har til formål at formidle indsigt og nye opdagelser.
Ved at forstå, hvorfor virksomheder i praksis er udfordret i den digitale transformation, kan vi justere vores uddannelsesprogram for at sikre, at vores studerende er bedre rustet til at imødekomme virksomhedernes behov og understøtte virksomhederne i den digitale transformation. Indsigt i den aktuelle praksis og tendenser inden for digitalisering smv virksomheder, vil gavne vores undervisning, udvikling og forskning. Vi ønsker at udvikle Uddannelserne Administrationsøkonom samt Økonomi og IT, ved at tilpasse de enkelte fag, så de opfylder behovene hos aftagervirksomhederne. Samtidig vil dette projekt være værdifuldt for etablering af vidensgrundlaget, særligt ifm. nyt udbud i Økonomi og IT |
| - Baggrund og formål | Denne undersøgelse har til formål at identificere og analysere de ledelsesmæssige og institutionelle barrierer som små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i Midtjylland oplever i deres stræben efter digital transformation (DT). På trods af Danmarks rolle som en af Europas førende digitale nationer, viser data, herunder Digitaliseringsstyrelsens “Rapport om Danmarks digitale vækst 2022″, at SMV’er stadig står overfor væsentlige udfordringer i at udnytte digitale teknologier fuldt ud. Dette gap mellem potentiale og realisering af digital transformation nødvendiggør en dybere forståelse af de underliggende årsager. Der er lavet en del forskning omkring digitalisering og digital transformation, og forskningsfeltet er blevet belyst i et omfattende litteraturstudie publiceret i Journal of Business Economics i 2019, hvor litteraturstudiet “Research streams on digital transformation from a holistic business perspective: a systematic literature review and citation network analysis,” giver et dybdegående overblik over de forskningsmæssige strømninger inden for digital transformation i erhvervslivet. Det understreger, hvordan mange tilgange til digital transformation i høj grad har koncentreret sig om teknologiaspekterne, mens de i mindre grad har fokuseret på de organisatoriske rammer, som er afgørende for at opnå fuldt udbytte af digital transformation. Dette understøttes i artiklen “The Role of Digital Maturity Assessment in Technology Interventions with Industrial Internet Playground” der understereger, at der er betydelige barrierer og udfordringer for virksomhederne, som skal overvindes for at realisere de fulde fordele ved digital transformation, herunder ledelsesudfordringer og institutionelle barrierer, som begrænser virksomhedernes kapacitet og agilitet. Projektet søger at identificere både de interne og eksterne faktorer, der bidrager til eller hindrer effektiv digital transformation i fremstillings-SMV’er beliggende i region Midtjylland. |
| - Aktiviteter og handling | WP1: Administration T1.1: Udarbejdelse af projektansøgning, projektplan og budget T1.2: Træffe aftaler om eksplorative interviews med erhvervsfremmeaktør T1.3: Træffe aftaler om dataindsamlende interviews med fremstillingsvirksomheder T1.4: Træffe aftaler om formidling til erhvervsfremmesystemet T1.5: Løbende opfølgning på projektets fremdrift T1.6: Udarbejdelse og opdatering af projektplan T1.7: Statusmøder med projektets styregruppe (2 gange årligt)
D1.1: Projektansøgning D1.2: Projektplan D1.3: Fortroligheds- og samtykkeaftaler med deltagende virksomheder og erhvervsfremmeaktører
WP2: Dataindsamling og analyse af data T2.1: Litteraturstudie af forskning i digital transformation i SMV’er T2.2: Udarbejdelse af spørgeramme til eksplorative interviews med erhvervsfremmeaktører T2.3: Gennemførelse af eksplorative interviews med erhvervsfremmeaktører T2.4: Transskribering af eksplorative interviews T2.5: Tematisk analyse af eksplorative interviews T2.6: Udarbejdelse af interviewguide til dataindsamlende interviews med SMV’er T2.7: Gennemførelse af interviews med SMV’er T2.8: Transskribering af interviews med SMV’er T2.9: Analyse af interviewdata gennem meningskondensering, tematisk strukturering og fænomenologisk fortolkning T2.10: Identifikation og systematisering af barrierer og muligheder for digital transformation T2.11: Udvikling af analytisk model for digital transformation i SMV’er
D2.1: Litteraturreview om digital transformation i SMV’er D2.2: Spørgeramme til eksplorative interviews med erhvervsfremmeaktører D2.3: Interviewguide til interviews med SMV’er D2.4: Transskriberet interviewmateriale D2.5: Metodisk ramme for analyse og behandling af interviewdata D2.6: Analyse af barrierer og muligheder for digital transformation D2.7: Analytisk model for digital transformation i SMV’er
WP3: Udarbejdelse af Produkter T3.1: Udarbejdelse af working paper T3.2: Udarbejdelse af videnskabelig artikel til Nordic Conference on Small Business Research T3.3: Udarbejdelse af guide til beslutningstagere i fremstillings-SMV’er T3.4: Udarbejdelse af guide til erhvervsfremmesystemet T3.5: Udarbejdelse af artikel til Dansk Erhvervsfremmes (DEF) nyhedsbrev
D3.1: Working paper på EAViden (2025) D3.2: Artikel til Nordic Conference on Small Business Research (2026) D3.3: Guide til beslutningstagere i fremstillings-SMV’er (2026) D3.4: Guide til erhvervsfremmesystemet (2026) D3.5: Artikel i Dansk Erhvervsfremme (2026)
WP4: Formidling T4.1 Udarbejdelse af tekst og præsentation til Forskningens Døgn T4.2 Udarbejdelse af præsentation til Erhvervsakademiernes forskningsfestival T4.3 Udarbejdelse af præsentation til oplæg for uddannelsesforum i Dania T4.4 Udarbejdelse af workshopmateriale til erhvervsfremmekonsulenter T4.5 Udarbejdelse af præsentation til oplæg ved stormøde i Bæredygtighed Herning T4.6 Udarbejdelse af præsentation til oplæg for medlemmer af Business Viborg og Skive T4.7 Udarbejdelse af præsentation til Nordic Conference on Small Business Research T4.8 Udarbejdelse af forskningsbaseret undervisningsmateriale til dataanalyseuddannelsen T4.9 Udarbejdelse af praktikmateriale til studerendes arbejde med digital transformation i virksomheder |
| - Projektets Metode | Projektets teoretiske ståsted er forankret i den fænomenologiske tilgang, som anvendes til at interviewe virksomhedsledere med henblik på at udforske og forstå de subjektive oplevelser og fænomener relateret til digital transformation. Denne metodologi er bevidst valgt for at sikre, at undersøgelsen frembringer fortolkning af deltagernes perspektiver uden forudindtagede teoretiske koncepter eller hypoteser. Således sigter projektet mod at opnå en grundlæggende forståelse af specifikke fænomener eller kontekster, hvor en systematisk analyse og beskrivelse af dataene kan frembringe væsentlig indsigt i, hvordan ledere i små og mellemstore virksomheder (SMV’er) subjektivt opfatter og fortolker digitalisering. Fænomenologi er særligt værdifuld, da den fokuserer på at udforske individernes egne oplevelser og fortolkninger af deres verden. Dette er afgørende for at opnå indsigt i motivationsfaktorer og barrierer, der ikke umiddelbart er synlige ved brug af kvantitative forskningsmetoder. En af fænomenologiens styrker er at generere kontekstspecifik viden, der er essentiel for at forstå de unikke udfordringer og muligheder, som SMV’er står overfor, og bidrager til en mere nuanceret forståelse af de underliggende mekanismer, der påvirker digital transformation i SMV’er De videnskabsteoretiske overvejelser i projektet udgør grundlaget for den teoretiske argumentation, og udgør derfor den teoretiske forankring i undersøgelsen. Projektet er baseret på en induktiv undersøgelsesstrategi, hvor empirien er styrende for hele forskningsprocessen. Denne metodiske forankring skaber et solidt grundlag for at analysere og adressere forskningsspørgsmålet på en struktureret og valid måde. Der benyttes en sekventiel forskningsramme, hvor hver fase bygger videre på data og resultater fra den foregående fase. Dette styrker undersøgelsens validitet og det metodologiske grundlag. Undersøgelsen indledes med research vedr. digital transformation i smv’er, for at sikre undersøgelsens relevans. Research i denne undersøgelse består af 3 aspekter: International forskning ved brug af internationale databaser, indsigt i nationale og europæiske Initiativer og projekter der fremmer digitalisering samt praksisforståelse, gennem eksplorative interviews med repræsentanter fra lokal erhvervsservice, for at identificerer, ledelsesmæssige udfordringer og barrierer i SMV virksomheder i Midtjylland. Der foretages en tematisk analyse af de eksplorative interviews, til at identificere og kategorisere centrale temaer. Den kvalitative metode er velegnet til at opnå indsigt og forståelse af de udfordringer og muligheder, som virksomhedslederne oplever ift. digital transformation i deres virksomheder. Der udarbejdes en tematiseret spørgeramme, baseret på relevante tematikker identificeret i ved research, om digital transformation, og anvendes til at interviewe 5-7 virksomhedsledere i Midtjylland. Dette muliggør identifikation af indikatorer, som ikke er blevet belyst i tidligere studier. Interviews med virksomhederne er baseret på en fænomenologisk tilgang, hvilket giver en dybdegående indsigt i, hvordan individer forstår og oplever specifikke begivenheder, situationer eller fænomener relateret til digital transformation. En væsentlig styrke ved fænomenologien er fokus på den kontekstspecifikke viden, som er afgørende for at forstå de unikke udfordringer og muligheder i Midtjyske SMV’er. Derudover kan fænomenologien give indsigt i de komplekse dynamikker, samt afdække skjulte eller implicitte barrierer for digital transformation, såsom erfaringsmæssige og psykologiske faktorer, der kan hindre succesfuld implementering af digitale strategier I Analysen af data anvendes der en kombineret metode bestående af tematisk analyse, indholdsanalyse og meningskondensering. Analysestrategien har til formål at sikre, at projektets resultater afspejler både interviewdeltagerne oplevelser, samt de overordnede mønstre og tendenser, hvor indikatorer kan generaliseres i en bredere sammenhæng. |
| - Projektets Forventede Resultater | Projektet forventes at bidrage med ny empirisk viden om små og mellemstore virksomheders arbejde med digital transformation med særligt fokus på virksomhedernes egne perspektiver på muligheder og barrierer. Dermed bidrager projektet til en mere praksisnær forståelse af digital transformation i SMV’er og styrker vidensgrundlaget for både forskning, uddannelse og erhverv. I forskningen publiceres projektets resultater i et working paper på EAViden samt i en videnskabelig artikel præsenteret ved Nordic Conference on Small Business Research. Disse publikationer bidrager med empirisk og analytisk indsigt i ledelsesmæssige muligheder og barrierer i SMV’ers digitale transformation. I erhvervslivet omsættes projektets resultater til praksisnære værktøjer og anbefalinger. Dette sker gennem udvikling af guides til henholdsvis beslutningstagere i fremstillings-SMV’er og konsulenter i erhvervsfremmesystemet, en artikel i Dansk Erhvervsfremmes nyhedsbrev, samt gennem oplæg og workshops, hvor resultaterne formidles direkte til virksomheder og erhvervsfremmeaktører. I uddannelsessektoren styrker projektet det forskningsbaserede vidensgrundlag på IT-, Dataanalyse- og Administrationsøkonomuddannelserne. Projektets resultater integreres i undervisning og praktikaktiviteter på dataanalyseuddannelsen og formidles samtidig til andre undervisere i sektoren gennem oplæg ved Erhvervsakademiernes forskningsfestival, Forskningens Døgn samt gennem oplæg i uddannelsesfora. Produkter der publiceres på EaViden
|
| - Projektets Forventede Effekt | Projektet bidrager med ny viden om digital transformation ved at introducere et empirisk funderet perspektiv baseret på analyser af SMV’ers egne erfaringer med muligheder og barrierer i arbejdet med digitale initiativer. Dermed tilfører projektet forskningen i digital transformation en ny empirisk vinkel og styrker samtidig vidensgrundlaget for forskning, uddannelse og erhverv. Forskning Forskningsmæssigt bidrager projektet ved at udfordre en udbredt antagelse i litteraturen om, at virksomheder besidder en strategisk vilje til at gennemføre digital transformation. Med udgangspunkt i en fænomenologisk analyse af virksomhedernes erfaringer og fortolkninger analyserer projektet i stedet, hvordan digitale initiativer forstås, prioriteres og omsættes i ledelsesmæssige beslutningsprocesser. Dermed bidrager projektet med ny empirisk indsigt i kløften mellem strategisk intention og organisatorisk praksis og styrker forskningsfeltets forståelse af digital transformation i små og mellemstore virksomheder. Resultaterne formidles gennem et working paper på EAViden og en videnskabelig artikel præsenteret ved Nordic Conference on Small Business Research og bidrager dermed til den nationale og internationale forskningsdialog om digital transformation i SMV’er. Uddannelse Projektet styrker det forskningsbaserede vidensgrundlag på IT & Økonomi-, Dataanalyse- og Administrationsøkonomuddannelserne. Resultaterne integreres i undervisning, praktikaktiviteter og faglig videndeling og understøtter dermed udviklingen af undervisningen samt studerendes kompetencer til at analysere og arbejde med digital transformation i virksomheder, herunder forstå sammenhængen mellem digital transformation og udviklingen af datamodenhed. Resultaterne formidles gennem oplæg ved Erhvervsakademiernes forskningsfestival, Forskningens Døgn og uddannelsesforum i Dania og skaber dermed grundlag for forskningsbaseret undervisning om digital transformation på tværs af uddannelser og uddannelsesinstitutioner. Dermed bidrager projektet til at styrke forskningsbaseret undervisning og udvikle studerendes kompetencer til at arbejde med digital transformation i praksis. Erhverv Projektet bidrager til at styrke arbejdet med digital transformation i små og mellemstore virksomheder gennem praksisnære værktøjer og forskningsbaseret viden målrettet henholdsvis erhvervsfremmesystemet og virksomheder. Resultaterne formidles gennem workshops med erhvervsfremmeaktører fra Business Viborg og Skive samt oplæg direkte til medlemsvirksomheder og erhvervsnetværk, herunder deltagere ved Bæredygtighed Herning. Derudover omsættes resultaterne til konkrete dialogværktøjer i form af en guide til konsulenter i erhvervsfremmesystemet samt en artikel i Dansk Erhvervsfremmes nyhedsbrev, som formidler projektets resultater bredt til aktører i erhvervsfremmesystemet på nationalt niveau. Dermed styrker projektet erhvervsfremmesystemets mulighed for at rådgive virksomheder om digital transformation og giver virksomheder et bedre beslutningsgrundlag for at arbejde med digitale initiativer. |
| Tags | |
| Deltagere | |
| - Studerende | |
| - Medarbejdere | Erhvervsakademi Dania Anders Bugge Haugaard |
| - Virksomhedsrepræsentanter | |
| - Andre | |
| Partnere | |
| Finansiering | |
| Resultat | |
| Evaluering | |
| Formidlingsform | |
| - Resultatets formidling | |
| - Resultaternes værdi | |
| - Målgruppen | |
| - Publikationer | Workingpaper |