Hop til indhold

Fremtidens digitale verden i Drift & Vedligehold

Projekttitel Fremtidens digitale verden i Drift & Vedligehold
Projekttype Anvendt forskning og udvikling
Frascati Ja
Tema Byg
Teaser Hvorledes kan en Digital Tvilling hjælpe på optimering af bygningers daglige drift og løbende vedligehold
Status Igangværende
Ejer  
- Akademi Zealand – Sjællands Erhvervsakademi
- Kontaktperson Anders Winsløw
Adjunkt
anwi@zealand.dk
50762600
Nat./Int. Nationalt
Projektperiode 01. august 2024 - 31. december 2025
Projektbeskrivelse  
- Projektresumé

Vi kigger ind i en fremtid med mere digitalisering og AI ifm. opførelse af nye bygninger.  Vi har nu i mange år anvendt BIM modeller til projektering og derefter til opførelse af bygninger. Desværre opføres der stadig, den dag i dag bygninger, som ikke tager hensyn til den fremtidige drift og vedligehold af bygningen selvom digitaliseringen og AI er implementeret.

Fremadrettet vil der være fokus på klimaaftryk, renovering/fornyelse og bygningsoptimering grundet skærpet regler og krav fra brugerne og bygningsreglementet.

Indgangsvinklen til dette FoU-projekt er at undersøge og belyse hvornår det vil give mening at have en Digital Tvilling til brug for Drift og Vedligehold.

Dette vil vi gøre ved at undersøge følgende:

  • Hvilke udfordringer kan opstå med drift og vedligehold på bygninger ifm. opførelsen?
  • Hvorledes kunne en Digital Tvilling hjælpe bygningens daglige drift og det løbende vedligehold.
  • Hvilke muligheder er der for optimering af bygningen i fremtiden ved hjælp af en Digital Tvilling

 

Fordel og ulemper ved digital tvilling?

Hvad kan en digital tvilling?

Hvilke udfordringer er I støt på ved brugen af digital tvilling?

Alt dette er som udgangspunkt områder/spørgsmål der undersøges på nuværende tidspunkt, for at skabe og udvikle viden om og anbefalinger til, hvornår det vil give mening at have en Digital Tvilling til brug for Drift og Vedligehold.

- Baggrund og formål

Projektet hænger godt sammen med Zealand strategi ift. udvikling af ny viden inden for det aktuelt problem, samt for udvikling af nye valgfag og efter- og videreuddannelsesforløb.

Den nye viden fra projektet kan danne grundlag for nye fagbeskrivelser på bygningskonstruktøruddannelsen samt for udvikling af nye valgfag og efter- og videreuddannelsesforløb.

- Aktiviteter og handling

Projektet har 8 faser med følgende aktiviteter:

  • Idefasen (Brugen af digital tvilling for drift og vedligehold af bygninger, diskussion og efterfølgende refleksion, indledende snak med adjunktvejleder Jan Kiholm og Docent Martin Senderovitz, bygningsejere, drift- og vedligeholdelsesselskaber, arkitekfirmaer og ingeniører).
  • Præsentationsfasen (Præsentation for Zealands FoU-afdeling og ledelsen)
  • Litteratur review (Foreløbigt overblik over eksisterende forskning/litteratur – se afsnit 10)
  • Fra projektbeskrivelse til projekt (Møder med adjunktvejleder Jan Kiholm, Docent Martin Senderovitz og studieleder, deltagelse i Master Class, Forsker Forum og udfylde Frascati skabelon)
  • Dataindsamling (Læse den fundne litteratur og evt. finde mere, interviews med kommuner/forsyningsselskaber/entreprenører og private boligejere).
  • Analyse (Sammenholde resultater af læst litteratur, afholder interviews op imod hinanden og sammenligne med den fundne litteratur)
  • Publicering (Skrive artikel i EA-viden, artikel til fagbladet ”konstruktøren”

Projektafslutning (Implementere det i undervisningen ved et valgfag og udvikle et EVU workshop/kursus for interessenter, som firmaer og bygningsejere kan anvende.

- Projektets Metode

Litterature reviews med deduktiv tilgang, base i eksisterende reviews og dokumenterede empiri-baserede teorier og beskrivelser.

Interviews og dialog med udvalgte firmaer omkring brugen af digital tvilling

Interviews og dialog med Bygningsejere og brugere

Interviews og dialog med Drift- og vedligeholdelsesselskaber

Hands-on-forsøg med om muligt opstilling af egen mini-format-indhentning af data fra eksisterende tekniske systemer i Zealand bygningsmasse samt transformering ind i forsøgs-digital-tvilling, deduktiv tilgang.

Webinarer: AutoDesk D&V samt Digital Twin-lærings-sessions / foredrag / webinarer (Autodesk Construction Cloud ”ACC” based).

 

Empiri:

  • Bygningsejere og brugere
  • Drift- og vedligeholdelsesselskaber
  • Erfaringer fra andre lande, fx Tyskland, Berlin
  • 3XNielsen arkitektfirma mfl.
  • Erfaringer fra diverse brugere af digitale tvillinger
- Projektets Forventede Resultater

Artikel til EA-viden

Artikel til fagbladet ”konstruktøren”

Præsentation på Bygningskonstruktøruddannelsens årlige vidensdelingsseminar

- Projektets Forventede Effekt

Øget fokus på brugen af intelligente løsninger for optimering af Drift og Vedligehold af bygninger

Ændringer i national og/eller institutionel studieordning

Nye valgfag på BK og forløb på efter- og videre uddannelse

 

Effekt på længere sigt:

Ændringer i bygningsreglementet ifht. drift og vedligehold

Tags
Deltagere  
- Studerende
- Medarbejdere Zealand – Sjællands Erhvervsakademi
Per Mejer
- Virksomhedsrepræsentanter
- Andre
Partnere
Finansiering  
- Intern 100%
- Ekstern
Resultat
Evaluering
Formidlingsform  
- Resultatets formidling
- Resultaternes værdi
- Målgruppen
- Publikationer