Fordelingsalgoritme til donationsbriller
| Projekttitel | Fordelingsalgoritme til donationsbriller |
|---|---|
| Projekttype | Innovationsprojekter |
| Frascati | Nej |
| Tema | Bæredygtighed | IT | Sundhed |
| Teaser | Brillesorterings algoritme til mere præcise udleveringer af genbrugsbriller. |
| Status | Afsluttet |
| Ejer | |
| - Akademi | Københavns Erhvervsakademi (KEA) |
| - Kontaktperson | Jonas Milo Plum Adjunkt jomp@kea.dk |
| Nat./Int. | Internationalt |
| Projektperiode | 03. august 2020 - 01. februar 2021 |
| Projektbeskrivelse | |
| - Projektresumé | Projektets formål er at udvikle et program, der kan automatisere udlevering af donationsbriller i 3. verdenslande. Programmet er afprøvet i Tanzania fra den 26. november til den 12. december 2021. |
| - Baggrund og formål | I 2020 nåede vores projekt med foreningen Bedre Syn til Afrika et omfang, at de nu potentielt kan tage imod 4000 indleverede briller om året. Det positive ved donationsbriller er, at de er nemme at transportere i store mængder, samt at de kan have livsløftende konsekvenser, for de der modtager dem. Det negative er, at briller er individuelt fremstillede hjælpemidler med mange variable. En brillerecept indeholder minimum 10 variable, der skal passe med patientens behov. Dette gør det svært at finde et perfekt match til et par briller. Der er flere der har kigget på dette emne og konkluderet, at donationsbriller ikke har haft nogen gavnlig effekt. Flere af disse artikler har dog en generel fejlkilde, nemlig at udleveringerne er lavet på særdeles usystematisk måde. En editor korrespondance delte mit synspunkt og argumenterer for dets berettigelse, vel og mærket hvis det gøres systematisk, og endnu bedre med et didaktisk formål (Horner, 2012). I 2020 blev vi enige om at finde en løsning på dette. Målet var at lave ét simpelt program til at registrere brillerne i en database og siden udlevere på baggrund af en teoretisk funderet algoritme. |
| - Aktiviteter og handling | U |
| - Projektets Metode | Min tilgang til projektet var design science research, som er en iterativ tilgang til at lave ny viden, gennem design af f.eks. artefakter/prototyper. Det er en metode, der med fordel kan bruges ved forskning indenfor IT, da systemer og produkter ofte er abstrakte og uhåndgribelige, indtil man konkretiserer dem igennem en prototype. Årsagen til denne tilgang var, at den både tager udgangspunkt i konteksten som forskningsgenstanden er i, men at den også har en akademisk dimension, hvor blandt andet slutmålet er at kunne lave en publikation. Design science research var også relevant for mig, da det har et fokus på outcome: at vi laver et program, der potentielt kan bistå dem, der udleverer donationsbriller, og at programmet øger den samlede kvalitet af udleveringerne. Figuren nedenfor viser den tilgang, jeg har taget til projektet, der er beskrevet i artiklen A Design Science Research Methodology for Information Systems Research (Peffers et al., 2007). Jeg har før arbejdet med en tilsvarende metode på ITU af Alan Hevner (Hevner, 2007), men jeg valgte Peffers metode fordi, den er mere specifik, og fordi den gavner slutmålet om at lave en publikation. Projektet og gennemgangen af det vil derfor dække stadierne Identify Problem & Motivate, Define Objectives of a Solution, Design & Development, Demonstration, Evaluation, Communication. |
| - Projektets Forventede Resultater | Et program i excel, som måske sidenhen kan laves til en hjemmeside eller lignende. |
| - Projektets Forventede Effekt | Forbedre udlevering af donationsbriller. |
| Tags | |
| Deltagere | |
| - Studerende | Københavns Erhvervsakademi (KEA) (5) |
| - Medarbejdere | Københavns Erhvervsakademi (KEA) Jonas Milo Plum |
| - Virksomhedsrepræsentanter | |
| - Andre | |
| Partnere | |
| Finansiering | |
| Resultat | |
| Evaluering | |
| Formidlingsform | |
| - Resultatets formidling | |
| - Resultaternes værdi | |
| - Målgruppen | |
| - Publikationer |