Forbedring af teknisk og organisatorisk resiliens i sundheds-it under og efter Covid-19-krisen

Vores forskningsprojekt fokuserer på udviklingen og optimeringen af Coronapasset hos Sundhed.dk med fokus på hvordan it-organisationer udvikler resiliens baseret på erfaringer fra pandemien. Vi undersøger de tekniske og organisatoriske strategier brugt før, under og efter COVID-19 og deres rolle i at styrke systemets resiliens.

It-systemer udgør i stigende grad rygraden af samfundets infrastruktur hvorfor man i udviklingen af it-systemer i virksomheder på tværs af brancher og offentlige institutioner og organisationer i stigende grad har brug for at forholde sig til resiliensen. Dette er på det seneste blevet forstærket af diverse kriser som sundhedskriser, klimakriser og den aktuelle geopolitiske situation. Dette afspejles også i den aktuelle forskning inden for information system research, hvor forskere har peget på resiliens som et væsentligt forskningsfelt (Heeks & Ospina, 2019; Müller et al., 2013).

Som reaktion på den globale krise forårsaget af COVID-19-pandemien, blev virksomheder og offentlige organisationer nødsaget til hurtigt at accelerere digitaliseringen af deres services for at håndtere en dynamisk og foranderlig virkelighed. Vores forskningsprojekt dykker ned i den komplekse udviklingsproces af Coronapasset, det afgørende offentlige it-system designet til at facilitere borgernes adgang til samfundsmæssige funktioner under genåbningen, ved at give dem mulighed for at bevise deres helbredstilstand eller vaccinationsstatus. Udviklingen af offentlige it-systemer er ofte udfordrende, da de involverer omfattende kompleksitet og er bundet af detaljerede bureaukratiske procedurer. Når systemerne desuden behandler følsomme sundhedsdata, bliver sikkerheds- og arkitekturmæssige krav endnu mere strikse, hvilket yderligere forstærker kompleksiteten i udviklingsfasen.

I et tidligere forskningsprojekt (Frederiksen et al., 2023) blev der undersøgt, hvilke tekniske og organisatoriske strategier der blev anvendt for at håndtere den hurtige opskalering af Coronapasset, som inden for en to-ugers periode måtte tilpasse sig fra at servicere en håndfuld samtidige brugere til at kunne klare et massivt antal simultane brugere. Strategierne, der blev identificeret, inkluderer forbedringer som strømlining af beslutningsprocesserne, forstærket samarbejde på tværs af afdelinger, opgradering af netværkskapaciteten, forenkling af systemarkitekturen og implementering af virtualiseringsteknikker. Dette studie viste, at det er muligt at opnå øget agilitet i udviklingen af offentlige it-systemer, især når der er presserende behov for det i nødsituationer.

I dette longitudinale studie ønsker vi at undersøge Sundhed.dk med henblik på at opnå nye indsigter i, hvordan it-organisationer kan styrke deres resiliens ved hjælp af de erfaringer, der er høstet under ekstraordinære omstændigheder. Vores mål er at kortlægge de tiltag, Sundhed.dk iværksatte før, under og efter Covid-19 pandemien, og undersøge deres effektivitet. Vi vil særligt fokusere på organisatoriske foranstaltninger samt udviklingstiltag i front-end og back-end systemer for at identificere, hvilke af disse tiltag der har været kritiske for at forbedre it-systemets resiliens.

It-systemer udgør i stigende grad rygraden af samfundets infrastruktur hvorfor man i udviklingen af it-systemer i virksomheder på tværs af brancher og offentlige institutioner og organisationer i stigende grad har brug for at forholde sig til resiliensen. Dette er på det seneste blevet forstærket af diverse kriser som sundhedskriser, klimakriser og den aktuelle geopolitiske situation. Dette afspejles også i den aktuelle forskning inden for information system research, hvor forskere har peget på resiliens som et væsentligt forskningsfelt (Heeks & Ospina, 2019; Müller et al., 2013).

Som reaktion på den globale krise forårsaget af COVID-19-pandemien, blev virksomheder og offentlige organisationer nødsaget til hurtigt at accelerere digitaliseringen af deres services for at håndtere en dynamisk og foranderlig virkelighed. Vores forskningsprojekt dykker ned i den komplekse udviklingsproces af Coronapasset, det afgørende offentlige it-system designet til at facilitere borgernes adgang til samfundsmæssige funktioner under genåbningen, ved at give dem mulighed for at bevise deres helbredstilstand eller vaccinationsstatus. Udviklingen af offentlige it-systemer er ofte udfordrende, da de involverer omfattende kompleksitet og er bundet af detaljerede bureaukratiske procedurer. Når systemerne desuden behandler følsomme sundhedsdata, bliver sikkerheds- og arkitekturmæssige krav endnu mere strikse, hvilket yderligere forstærker kompleksiteten i udviklingsfasen.

En betydelig mængde litteratur har undersøgt, hvordan Corona-krisen er blevet forvaltet fra et sundheds- og samfundsmæssigt perspektiv (Haldane et al., 2021). Imidlertid er der mindre fokus på de tekniske og organisatoriske elementer ved at opretholde drift af kritiske IT-systemer under sådanne kriser. For eksempel adresserer Liu et al. (2010) visse udfordringer forbundet med at opretholde systems resiliens under skalering af it-arkitekturer. Der er behov for yderligere forskning og casestudier, der udforsker resiliens inden for IT-systemer, specielt for at forbedre forståelsen og kapaciteten til at håndtere uventede belastninger og forstyrrelser.

I dette longitudinale studie ønsker vi at undersøge Sundhed.dk med henblik på at opnå nye indsigter i, hvordan it-organisationer kan styrke deres resiliens ved hjælp af de erfaringer, der er høstet under ekstraordinære omstændigheder. Vores mål er at kortlægge de tiltag, Sundhed.dk iværksatte før, under og efter Covid-19 pandemien, og undersøge deres effektivitet. Vi vil særligt fokusere på organisatoriske foranstaltninger samt udviklingstiltag i front-end og back-end systemer for at identificere, hvilke af disse tiltag der har været kritiske for at forbedre it-systemets resiliens.

Læsning af relateret baggrundslitteratur: Januar – februar 2024
Udarbejde interviewguide: Februar 2024
Gennemføre interviews: Februar 2024
Dataanalyse: Februar 2024
Skrive konferencepaper: Februar – marts 2024
Præsentation på forskningsfestival: April 2024
Intern vidensdeling: Maj 2024
Forberede konferencepræsentation: Maj 2024
Konferencedeltagelse- og præsentation: Juni 2024
Afrunding, evaluering og planlægge opfølgende forskningsprojekt: September – december 2024

For at kortlægge udviklingen af resiliens hos Sundhed.dk, tager vores metodiske tilgang afsæt i et longitudinelt design (Huber & Van de Ven, 1995). Vores analyse vil spænde over fem faser i organisationens bestræbelser på at styrke deres resiliens: før COVID-19-krisen, under krisen, umiddelbart efter krisen, længere tid efter krisen og deres planer for fremtiden. For empirisk at udforske disse fem faser, vil vi gennemføre kvalitative interviews med de centrale it-professionelle fra Sundhed.dk, herunder ledere, udviklere, arkitekter og driftspersonale, der spillede nøgleroller i løbet af og efter COVID-19-krisen. Disse interviews vil blive tilrettelagt med inspiration fra critical incident interviewteknikken (Chell, 1998; Flanagan, 1954), men vil fokusere på de mest betydningsfulde initiativer for udviklingen af resiliens frem for enkeltstående kritiske hændelser. Interviewene vil finde sted i to runder. Den første runde fandt sted umiddelbart efter krisen (i efteråret 2022), hvor vi kortlagde tiltag implementeret før, under og straks efter pandemien. Den anden runde vil blive afholdt i begyndelsen af 2024 for at evaluere, hvilke tiltag der er blevet fastholdt og videreudviklet, samt indsamle overvejelser omkring yderligere skridt til at forstærke resiliensen i den nærmeste fremtid.

I projektet anvendes eksisterende teoretiske begreber inden for information systems resilience-litteraturen og samtidig stræbe efter at udvide feltet med empiriske fund, som relaterer sig direkte til den kontekstspecifikke erfaring af en nødsituation, som det er tilfældet med en offentlig IT-organisation under en pandemi.

Vores forståelse af resiliens bygger på Pan et. al 2023, hvor egenskaberne Reliability, Restoration, Availability, Safety, Robustness, Rapidity bruges til at favne resiliens-begrebet.

Ved at koble teori med praksis, vil projektet bidrage til en dybere teoretisk forståelse af, hvad der udgør og fremmer resiliens i informationssystemer, og hvordan disse indsigter kan anvendes til at guide både organisatorisk praksis og undervisning.

Præsentation på erhvervsakademiernes forskningsfestival

Konferencepaper og -præsentation på Bled eConference

Projektet bidrager med ny viden om hvordan en it-organisation har benyttet en krisesituation til at skabe øget resiliens sine it-løsninger både omkring organiseringen af systemudviklingen samt ved at forbedre resiliensen i frontend og backend-arkitekturen.
Det konkrete casestudie kan bruges som praktisk eksempel i undervisningen på datamatiker, it-arkitektur, softwareudvikling og it-sikkerhed, hvilket bidrager til at klæde de studerende bedre på til at forholde sig til væsentlige aspekter af resiliens, når de skal designe og udvikle it-systemer.