Finansielle rådgiveres præferencer i realkreditrådgivning

Projektet sigter på at analysere, hvordan finansielle rådgiveres præferencer påvirker rådgivningen i forbindelse med realkredit.

Moderne boligkøbere står over for en vigtig beslutning med potentielt store konsekvenser for deres liv mange år fremover, herunder deres økonomi. Desuden er markedet for finansielle produkter meget kompliceret, og mængden af produkter stort. Dertil kommer, at boligkøberes situationen kan være både kompleks og meget specifik, og at det derfor for lægmand kan være svært at gennemskue det bedste valg. Ikke overraskende forlader de fleste sig på professionelle finansielle rådgivere, f.eks. deres bankrådgiver.

En ting er viden om og forståelse af markedet, men da et boligkøb gælder for en lang periode, kræver det også en forståelse af, at den usikkerhed, der kommer med at forsøge at forudsige, hvordan fremtiden vil gebærde sig, er et vilkår.

De fleste kunder forventer givetvis en neutral (eller objektiv) rådgivning, men det ligger i sagens natur, at den kan være svær at give, når der ikke er tale om at finde frem til et facit, men snarere at vurdere forskellige mere eller mindre sandsynlige scenarier.

Projektet sigter at analyse rådgivningsprocessen med henblik på en indgående forståelse af, hvad der sikrer en optimal rådgivning og et optimalt produkt for kunderne.

Målgruppen er primært den finansielle sektor og dens medarbejdere. Ambitionen er bl.a. fremkomme med bidrag, der kan være med til at kompetenceudvikle rådgiverne. Projektet igennem er der således kontakt til branchen og dens medarbejdere.

I projektets første fase (2017) er formålet først og fremmest at gennemføre en eksplorativ analyse af realkreditrådgivningen gennem bl.a. interviews, litteraturstudier og pilotprojekt. Projektets teoretiske grundlag skal også afklares.

Projektets anden fase (2018-2019) sigter på gennemførelse af en analyse af rådgivningsprocessen gennem en flerhed af undersøgelsesmetoder, og designet/aktiviteterne afhænger af resultaterne fra den eksplorative undersøgelse.

Projektet munder ud i en afsluttende rapport og udvikling af undervisningsmateriale.

Projektet er – i det mindste i første del – metodisk eksplorativt. I projektets første fase i 2017 gennemføres pilotprojekt på et begrænset område, f.eks. en bank, med henblik på at teste og udvikle de metodiske muligheder. Det vil bl.a. omfatte behandling af kundedata, interviews med kunder og rådgivere samt andet personale og evt. spørgeskemaundersøgelser.

Udvikling af metoderne har som den helt grundlæggende præmis at sikre en høj grad af validitet i de indsamlede data med henblik på en så generel anvendelse af såvel metoder som data. Anvendelsen af metodetriangulering forudsætter en grundig analyse af såkaldte ”mode-effects”, dvs. den rolle som selve undersøgelsesmetoden spiller for resultatet og konklusionerne.

I første fase vil der også blive opbygget et kontaktnet, der skal sikre dels inddragelse af den mest relevante viden og dels input fra relevante aktører på området.

I projektets anden fase gennemføres undersøgelsen og dataindsamlingen på et større område, f.eks. flere banker.

I begge fasers dataindsamling inddrages hold af udvalgte studerende fra finansøkonomuddannelsen.

Projektets analyse vil pege på områder, emner og metoder, der er centrale for rådgivningsprocessen og dermed være med at give bud på en optimering af processen.

Der en forhåbning om, at vi i en dialog med branchen kan bidrage til forbedring af rådgivningen. En egentlig effekt vil være svær at måle, og der er heller ikke i projektforløbet indlagt tid/aktivitet til at måle effekten. Projektets bidrag vil være mere diffust og ikke måleligt, men det er ambitionen at gøre projektets resultater så tilgængelige og handlingsrettede som muligt.

• - Finansøkonom, Silkeborg (2)