Dilemmaer ved valg af bygningsautomatik

I Danmark er byggesektoren en betydelig kilde til landets CO2-udledning. Klimapartnerskabet for Bygge- og Anlægssektoren angiver, at 20% af Danmarks CO2-udledning stammer fra energiforbruget i bygninger. For at reducere denne udledning er optimering af bygningers energiforbrug vigtig, og dette kan opnås ved forbedringer af klimaskærmen samt implementering af bygningsautomatik (BA).

Med øget fokus på bæredygtighed og energieffektivitet har politiske beslutningstagere intensiveret kravene til BA, understøttet af både nationale love og EU-direktiver som EPBD. Bygningsreglementet i Danmark kræver, at BA implementeres for at fremme energieffektivitet og reducere bygningers klimaaftryk.

Der er dog udfordringer i praksis. Bygningsautomatik lever ikke altid op til forventningerne på grund af systemernes kompleksitet, behovet for tværfagligt samarbejde og tendensen til at implementere minimumskrav for økonomiske besparelser. Standarden DS/EN ISO 52120 beskriver, at højere niveauer af BA kan give driftsmæssige fordele.

EU’s ambitiøse mål for energieffektivitet og bæredygtighed fremhæver behovet for at styrke fagfolks kompetencer inden for BA. EPBD-direktivet understreger vigtigheden af uddannelse af planlæggere, bygningsinspektører, arkitekter, montører og håndværkere for at sikre vellykket implementering af energieffektive løsninger.

Rapporten vil adressere de dilemmaer, bygherrer står overfor ved valg eller fravalg af avanceret BA i offentlige byggerier. Fokus er på tre underspørgsmål: de indledende omkostninger versus langsigtede besparelser og fordele, manglen på viden eller forståelse for BA og hvordan tværfagligt samarbejde kan forbedre implementeringen, samt hvordan bygherrer navigerer i regulatoriske krav.

Ved at integrere perspektiver fra interviews med nøgleaktører og sekundærlitteratur vil rapporten belyse de komplekse overvejelser bag valget af bygningsautomatik, med det mål at bidrage med ny indsigt til at overkomme barrierer for mere energieffektive og bæredygtige bygninger gennem avanceret BA.

Metodeafsnittet beskriver projektets strukturerede tilgang til at undersøge planlægningsprocessen af et offentligt byggeri, med særlig fokus på de beslutninger og dilemmaer, der ligger bag valg og fravalg af avanceret bygningsautomatik i entreprisefasen.

Forskningsdesignet er baseret på et casestudie, som er fremkommet ved indledende samtaler med en repræsentant for det tekniske personale i Ballerup kommune. I samtalen blev hypotese om, at BA ofte er en kompleks størrelse, som i praksis giver problematikker i driftsfasen, drøftet og repræsentanten kunne bestemt nikke genkendende til denne antagelse og kunne bidrage med en aktuel case om et byggeri af en moderne børneinstitution, nemlig Børnehuset Himmel og Hav. Dette projekt har store bæredygtige ambitioner. Der har dog været komplikationer med bygningsautomatikken, som har gjort det svært at indfri de forventninger.

Denne case er set fra mit perspektiv ikke enestående og kan bidrage til at give en dybdegående indsigt i det specifikke byggeprojekts dilemmaer og beslutningsprocesser.

Denne rapport har undersøgt nogle af de udfordringer og dilemmaer, som bygherrer står overfor i forbindelse med valg eller fravalg af avanceret bygningsautomatik i offentlige byggerier, med et specifikt fokus på Børnehuset Himmel og Hav. Gennem en analyse af interviews og en gennemgang af relevant baggrundslitteratur. Er det forsøgt at afdækket en række centrale dilemmaer mellem ambition og realitet i ved valg af systemer til bygningsautomatik

Analysen har vist, at mens der er stor interesse og politisk vilje til at implementere energieffektive og bæredygtige løsninger, møder disse intentioner ofte væsentlige barrierer i form af tekniske udfordringer, økonomiske restriktioner og reguleringsmæssige begrænsninger. En gennemgående udfordring er den manglende inter-operabilitet mellem forskellige systemer, som på trods af krav fra BR18 og EPBD ofte resulterer i ”standalone” løsninger, der ikke opnår de potentielle energibesparelser.

Teknisk personale og bygherrer står ofte i en vanskelig situation, hvor de må vælge løsninger, der ikke fuldt ud opfylder de tekniske eller bæredygtighedsmæssige behov, på grund af økonomiske og udbudsmæssige rammer. Dette dilemma bliver yderligere kompliceret af manglende viden og forståelse for de avancerede systemer, hvilket kan føre til udskiftninger til mere bekendte systemer.

For at overkomme nogle af de udfordringer, der er blevet identificeret i denne rapport, vil det være fordelagtigt at styrke bygherrens forståelse og viden om bygningsautomatik. Dette vil muliggøre udarbejdelsen af mere detaljerede og specifikke udbudsbeskrivelser, der i højere grad kan tilgodese både tekniske og bæredygtighedsmæssige krav. En sådan forbedring i udbudsprocessen kan støttes af en stram anvendelse af AB18’s appendiks om driftskrav samt en grundig commissioning proces, der sikrer, at alle systemer er korrekt implementerede og fungerer som forventet fra starten.

Desuden vil inddragelsen af certificeringsordninger som Smart Readiness Indicator (SRI) eller EU.bac kunne tilføje et ekstra lag af sikkerhed og garanti for, at de implementerede bygningsautomatiksystemer lever op til de forventninger og krav, der er stillet. Ved at gøre certificering til en del af kravspecifikationerne i udbudsmaterialet kan bygherrer bedre holde entreprenører ansvarlige for den endelige performance af de installerede systemer. Dette vil ikke alene fremme entreprenørernes interesse i at sikre succes med bygningsautomatikken, men også styrke den langsigtede drift og bæredygtighed af bygninger.

Denne tilgang vil kræve et tæt samarbejde mellem bygherrer, teknisk personale, og entreprenører fra projektets start, hvilket vil facilitere en mere integreret og helhedsorienteret planlægnings- og byggeproces. Ved at implementere disse strategier kan offentlige byggerier ikke alene møde deres bæredygtighedsmål mere effektivt, men også sikre højere tilfredshed og bedre økonomiske resultater over bygningens levetid.

Denne konklusion rækker ud over Børnehuset Himmel og Hav og giver vigtige indsigter, der kan informere fremtidige projekter og beslutningstager, til at være med til, at offentlige byggerier ikke bare lever op til deres bæredygtige løfter på papiret, men også i praksis.