Hop til indhold

Digitale veje til vækst – SMV vækstplan

Projekttitel Digitale veje til vækst – SMV vækstplan
Projekttype Anvendt forskning og udvikling
Frascati Ja
Tema Innovation | IT
Teaser Projektet vil gennem sparring og konsulentydelser hjælpe Sjællandske SMV’er til at udarbejde en plan for digital vækst.
Status Afsluttet
Ejer  
- Akademi Zealand – Sjællands Erhvervsakademi
- Kontaktperson Jonas Ørts Holm
Udviklingsleder
joho@easj.dk
22575317
Nat./Int. Nationalt
Projektperiode 01. maj 2018 - 30. april 2021
Projektbeskrivelse  
- Projektresumé

 

Gennem et bredt samarbejde søger projektet at skabe vækst hos SMV’er i Region Sjælland, inden for regionens brancheområder: Bygge og Anlæg, Logistik og Transport, Fødevarer og Bioøkonomi.

Vi sigter mod at hjælpe 60 virksomheder med at udvikle en realistisk vækstplan, der skal sætte gang i den digitale udvikling i regionen og på sigt skabe flere arbejdspladser og økonomisk vækst.

Det vil vi gøre ved at tilknytte kompetente konsulenter til virksomhederne, der kan støtte virksomheden i at få øje på de rigtige udviklingspunkter, samt skabe en forståelse for, hvordan vækstpotentialet kan udleves.

Vi håber desuden på, at projektet kan bidrage til at styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og interesseorganisationer.

- Baggrund og formål

Baggrund:
Dette regionalfondsprojekt vil udnytter de muligheder, som Den Europæiske Fond for Regional Udvikling giver, med henblik på at styrke vækst via digitalisering i Region Sjælland.

I 2016 identificerede IRIS Group et potentielt vækstlag på ca. 700 vækstbobler i Region
Sjælland – heraf 228 virksomheder med mulighed for at skabe betydelig vækst inden for Region Sjællands ovennævnte brancher (”Vækstlaget i Region Sjælland – ny viden om det sjællandske vækstlag og dets samfundsøkonomiske betydning” 2016). Heraf kunne en betydelig andel virksomheder forventes at kunne vækste via digitale tiltag.

Formål:
Formålet med projektet er at identificere og støtte disse SMV’er indenfor
Region Sjællands brancher i udvikling af vækstplaner, med fokus på indfrielse af
virksomhedernes vækstpotentiale via digitalisering og automation. Det bakkes op af en pulsmåling fra PWC (“SMV-pulsmåling. Finansiering. Digitalisering. Vækst” 2016), at danske SMV’er besidder et potentiale for at øge produktiviteten og/eller udvikle nye forretningsmuligheder gennem digitalisering – hvis de får den rette støtte. Pulsmålingen peger på, at initiativer inden for områder som digitalisering/automatisering af drift, digitalisering af salg og markedsføringskanaler samt digitalisering af ydelser og produkter betaler sig for SMV’erne. Mange SMV’er desuden er motiverede for at vækste gennem øget digitalisering og automatisering – hvis de kan se værdien af indsatsen både på kort og lang sigt, og hvis den er målrettet deres specifikke behov.

 

- Aktiviteter og handling

Virksomheden kontaktes, screenes, rekrutteres og deltager i projektets vækstforløb. Virksomheden kan deltage i forløbet med én repræsentant fra virksomeden eller med et team. Det er en forudsætning, at mindst én af de deltagende medarbejdere har mandat til at udvikle og implementere strategiske tiltag i organisationen eller har ledelsens opbakning hertil for at sikre vækstplanens realisering efter vækstforløbets afslutning.

Efter den første screening vil 60 virksomheder blive udvalgt til projektet og vil herefter undergå en dybere screening. Screeningen vil i højere grad fokusere på virksomhedernes vækstpotentiale, teknologiparathed og motivation for at deltage i og gennemføre et vækstforløb.

De udvalgte virksomheder underskriver en partnerskabserklæring og får tilknyttet en konsulent, der gennem sparring vil hjælpe virksomheden til at se de teknologiske og digitale muligheder for vækst, der er for virksomheden. Desuden vil konsulenten hjælpe virksomheden til en forståelse af, hvordan vækstpotentialet udløses, ud fra den vækstplan, der udfærdiges i samarbejde med virksomheden. Når denne vækstplan er underskrevet, afsluttes projektets samarbejde med den enkelte virksomhed.

- Projektets Metode

Gennem en situationsbaseret tilgang vil dette Regionalfondsprojekt tage udgangspunkt i de deltagende virksomheders unikke udfordringer, behov og potentiale for vækst via digitalisering.
Projektet vil identificere 150 SMVer med vækstpotentiale via digitalisering.
Det forventes at projektet vil kunne rekruttere 60 virksomheder, som vil deltage i projektets vækstforløb med rådgivning, sparring, og udarbejdelse af en unik vækstplan.

- Projektets Forventede Resultater

Dette Regionalfondsprojekt ”Digitale veje til vækst – SMV vækstplan” har til formål at skabe flere vækstvirksomheder i Region Sjælland via digitalisering og automatisering.
Projektet forventes at bidrage med at skabe 40 fuldtidsstillinger. Det forventes at 20% af virksomhederne vil vækste efter OECD’s definition med 2% årligt, og at de resterende 80% vil vækste med 5% årligt, i 5 år. samt at det vil generere 130.000.000 DKK i omsætning, beregnet ud fra erfaringer fra branchen og væksthuse. Gennem deltagelse i projektets vækstforløb vil virksomhederne blive afklarede omkring digitale muligheder for indfrielse af deres vækstpotentiale.

 

 

 

 

 

 

- Projektets Forventede Effekt

Det vurderes, at 10 ud af de 60 virksomheder vil anslå, at effekten af en realisering og implementering af vækstplanens mål, vil bringe dem til vækst ud fra OECD’s definition af vækstvirksomheder.

Tags automatisering | Digitalisering | Processer | Regionalfond | SMV | vækst
Deltagere
Partnere LO | Transportens Innovationsnetværk (TINV) | Dansk Byggeri | SMV danmark | Væksthus Sjælland
Finansiering  
- Intern
- Ekstern 60% | EU kilder | Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
40% | Danske offentlige kilder | Regioner og kommuner (herunder regionale fonde)
Resultat
Evaluering
Formidlingsform  
- Resultatets formidling
- Resultaternes værdi
- Målgruppen
- Publikationer Website/blog