Digital projektering af bærende konstruktioner –
| Projekttitel | Digital projektering af bærende konstruktioner – |
|---|---|
| Projekttype | Anvendt forskning og udvikling |
| Frascati | Ja |
| Tema | Bæredygtighed | Byg | IT |
| Teaser | fra ressource- og klimabelastende overdimensioneringer til bæredygtige projekteringspraksisser. |
| Status | Afsluttet |
| Ejer | |
| - Akademi | Københavns Erhvervsakademi (KEA) |
| - Kontaktperson | Dan Lange-Kornbak Adjunkt dalk@kea.dk 46460000 |
| Nat./Int. | Nationalt |
| Projektperiode | 01. februar 2020 - 31. december 2024 |
| Projektbeskrivelse | |
| - Projektresumé | Vi vil problematisere de traditionelle projekteringspraksisser mhp. at bedre forstå, hvordan der kan udvikles mere bæredygtige projekteringspraksisser i byggebranchen. Dette vil bl.a. implicere en undersøgelse af digitale optimeringsprincipper, som kan håndtere komplekse design- og bæredygtighedskrav, herunder mere præcise dimensioneringer. Derudover vil vi perspektivere forholdet mellem Life Cycle Assessment (LCA) og Life Cycle Costing (LCC) ift. at understøtte bedre beslutningsprocesser, som kan fremme en mere bæredygtigt projekteringspraksis. Formålet er at skabe nye forståelser af bæredygtige projekteringspraksisser, som nedsætter ressourceforbruget og klimabelastningen, samt undersøge andre afledte effekter. Vi vil desuden undersøge om software fra andre industrier bedre kan håndtere komplekse design- og bæredygtighedskrav end nuværende teknologier i byggebranchen. Vi afgrænser undersøgelsen til at omhandle bærende konstruktioner, som har det største potentiale ift. at nedsætte ressource- og klimabelastende overdimensioneringer i den danske byggebranche, hvilket er med til at skabe en mere relevant forundersøgelse |
| - Baggrund og formål | Byggebranchen har en enorm indflydelse på den bæredygtige udvikling i Danmark og derfor finder vi det relevant at udvikle vores fagområde ’projektering’ inden for dette område. Vi opbygger potentielt ny viden og kompetencer ved at adressere en central problematik i byggebranchen ift. overdimensioneringer i projekteringsfasen. Vores nye indsigter bliver forankret i undervisningen gennem konkrete undervisningsaktiviteter, samt vi formidler vores resultater i byggebranchen og i relevante forskningsmiljøer.
Empirisk spørgsmål: Hvilke problematikker kendetegner de traditionelle projekteringspraksisser og hvordan kan der udvikles mere bæredygtige projekteringspraksisser i et digitalt perspektiv? Teoretisk spørgsmål: Hvordan kan bæredygtige og digitale projekteringspraksisser teoretiseres og legitimeres, så der opstår brancheforhandlinger mhp. på revurdering af den traditionelle praksis? |
| - Aktiviteter og handling | |
| - Projektets Metode | Forundersøgelsen er underlagt en abduktiv forskningsstrategi mhp. at skabe et analytisk samspil mellem undrende spørgsmål, relevant litteratur, mixed-metoder og ny-institutionel teori. Vi udfører et litteraturstudie og kvalitative interviews med relevante aktører i byggebranchen, samt kvantitative og digitale simuleringer, som tilsammen skaber det empiriske grundlag. Det teoretiske perspektiv (Lounsbury & Crumley, 2007) anvender vi til at analysere, hvordan der kan skabes social anerkendelse og forhandlinger af de nuværende praksisser mhp. at udvikle mere bæredygtige projekteringspraksisser i byggebranchen. På baggrund af ovenstående etablerer vi en workshop, måske to workshops, som involverer respondenterne og andre aktører fra byggebranchen, hvor vi formidler, kvalificerer og diskuterer resultaterne. Vi overvejer en form for samskabelses-proces, som er inspireret af aktionsforskningsprincipper (Van De Ven, 2007), hvor vi forsøger at skabe udvikling og handling direkte i undersøgelsen. Vi søger således et socioteknisk perspektiv mhp. at gøre undersøgelsen mere praksis- og handlingsorienterede ift. at forstå forholdet mellem sociale og teknologiske aspekter i byggebranchen. Dette skal bidrage til et analytisk og skriftligt produkt, som tager udgangspunkt i et konference-artikel-format på ca. 10-12 sider inkl. referencer, hvor vi påtænker at indsende et abstrakt til ARCOM-konferencen i januar 2025. Denne tilgang skal sikre sammenhæng og progression i forundersøgelsen, samt være grundlaget for en mindre fagartikel. |
| - Projektets Forventede Resultater | Det er vores målsætning at workshopafholdelsen udvikler nye forståelser og skaber ny viden i samspil med aktørerne i byggebranchen (og eventuelle studerende). Denne tilgang er med til at sikre praktisk relevans og læreprocesser, som kan bidrage til at løse en konkret problematik og derved understøtte den grønne omstilling i byggebranchen. Desuden skabes empirisk materiale, som kan indgå i de afsluttende publiceringer og konklusioner. |
| - Projektets Forventede Effekt | Projektets overvejelser taler ind i KEAs strategiske indsatsområder (bæredygtighed, teknologi og forretning) for forskning og uddannelse. Vi understøtter byggebranchens bæredygtige udvikling ved at problematisere en ressource- og klimabelastende projekteringspraksis. Vi forsøger at påvirke til en digital teknologiudvikling, som er inspireret af andre industrier mhp. at konkretisere teknologien i en byggebranche kontekst. Til sidst forsøger vi at perspektivere Life Cycle Assessment (LCA) og Life Cycle Costing (LCC) ift. at understøtte beslutningsprocesser, som kan fremme en mere bæredygtigt og digital projekteringspraksis. Disse tilgange er relevante for bygningskonstruktøruddannelsen ift. de kompetencer, som bliver efterspurgt i fremtidens byggebranche iht. National strategi for bæredygtigt byggeri. |
| Tags | |
| Deltagere | |
| - Studerende | |
| - Medarbejdere | Københavns Erhvervsakademi (KEA) Ali Kadum HassanLasse FredslundDan Lange-Kornbak |
| - Virksomhedsrepræsentanter | |
| - Andre | |
| Partnere | |
| Finansiering | |
| Resultat | |
| Evaluering | |
| Formidlingsform | |
| - Resultatets formidling | |
| - Resultaternes værdi | |
| - Målgruppen | |
| - Publikationer |