Danske SMV’ers ledelse af leverandører – SCOPE 3 resultater og rapportering

Danske SMV’er oplever stigende krav til bæredygtighed, større virksomheders ESG-krav ift. SCOPE 3. Samtidig viser både danske analyser og international forskning, at SMV’er ofte mangler ressourcer, data og kompetencer til at arbejde systematisk med bæredygtighed og rapportering. Projektet undersøger, hvordan danske SMV’er konkret arbejder med bæredygtighed i deres forsyningskæder under disse vilkår. Med udgangspunkt i teorier om supply chain governance analyseres, hvordan forskellige supply chain governance praksisser – påvirker virksomhedernes evne til at skabe resultater og opnå konkurrencemæssige fordele.

Forskningsspørgsmålet er således: “Hvordan arbejder danske SMV’er med bæredygtighed i deres forsyningskæder (SCOPE 3) under stigende krav fra kunder og marked, og hvordan påvirker forskellige supply chain governance-praksisser (assessment versus collaboration) deres evne til at skabe bæredygtighedsresultater og konkurrencemæssige fordele?”

En række danske rapporter viser samlet, at SMV’er i stigende grad påvirkes af krav om bæredygtighed, særligt via værdikæder og større virksomheders rapporteringsforpligtelser. Flere analyser fremhæver, at SMV’er ikke direkte er underlagt samme juridiske krav, men påvirkes indirekte gennem B2B-relationer og nye EU-krav (SMVdanmark, 2022; EY, 2025). Rapporter fra FSR (2021; 2022) viser, at SMV’ers bæredygtighedsrapportering generelt er umoden og ofte ikke systematiseret. Ligeledes peger analyser fra Aalborg Universitet (2024) på, at mange SMV’er mangler processer og kompetencer til dataindsamling og rapportering. Aarhus Universitet (2024/2025) identificerer centrale problemstillinger i SMV’ers ESG-arbejde, herunder behov for operationel integration, datatilgængelighed og strategisk forankring. Disse udfordringer understøttes af Industriens Fonds projekter, herunder Klimaklar SMV, som viser, at virksomheder i høj grad efterspørger praktiske værktøjer og støtte til at arbejde med bæredygtighed. Desuden peger rapporter på, at digitalisering kan spille en vigtig rolle i at understøtte rapportering og dataindsamling, blandt andet gennem automatiserede løsninger (OECD/Erhvervsstyrelsen, 2023–2026). Dog er implementeringen begrænset i mange SMV’er. I 2023 blev der udgivet en rapport af Dansk Industri/Industriens Fond (Opfølgning på klimakrav 2023), der fremhæver, at SMV’er på det tidspunkt i meget lav grad rapporterer SCOPE 3-resultater.

Det ser dermed ud til, at der er en række udfordringer i praksis ift. at opnå forbedringer/resultater og rapportere disse for SMV’er.

Den eksisterende forskningslitteratur peger også på, at arbejdet med bæredygtighed i SMV’er i stigende grad er drevet af eksterne krav fra større virksomheder og markedet frem for interne strategiske initiativer. Særligt Scope 3-emissioner udgør en central udfordring, da disse emissioner opstår i værdikæden og derfor er vanskelige at kontrollere direkte (Halat et al., 2026; Borchardt et al., 2025). Dette er særligt problematisk for SMV’er, som ofte har begrænsede ressourcer og mangler adgang til valide data (Setyaningsih et al., 2024; Stekelorum, 2019). Flere studier fremhæver, at supply chain governance er afgørende for at håndtere disse udfordringer. Der skelnes typisk mellem assessment (krav, kontrol og audit) og kollaboration (samarbejde og partnerskaber) (Gimenez et al., 2019; Touboulic & Walker, 2018). Assessment anvendes ofte af større virksomheder over for SMV-leverandører, men denne tilgang skaber primært compliance frem for reel kapabilitetsopbygning. Omvendt peger litteraturen på, at kollaborative tilgange er mere effektive til at skabe bæredygtige forbedringer, men samtidig mere ressourcekrævende. Derudover peger litteraturen på, at digitalisering og transparens spiller en central rolle i arbejdet med Scope 3 og rapportering (Lu & Shaharudin, 2024; Egels-Zandén & Hansson, 2016). Digitale løsninger kan understøtte dataindsamling og dokumentation, men implementeringen er ofte udfordrende for SMV’er. Endelig viser flere studier, at bæredygtighed kan fungere som en kilde til konkurrencefordele, særligt når det kobles til kundekrav og markedspositionering (Panda & Bimpli, 2025; Budiarto et al., 2024). Dette er særligt relevant i en dansk kontekst, hvor både B2B-kunder og B2C-markeder stiller stigende krav til transparens og dokumentation.

Samlet set viser litteraturen, at SMV’er befinder sig i et spændingsfelt mellem stigende krav og begrænsede ressourcer, hvor governance-praksisser, digitalisering og samarbejde spiller en afgørende rolle.

På trods af en voksende litteratur er der flere væsentlige forskningsmæssige “gaps” i relation til projektets fokus.

For det første mangler der empiriske studier i en dansk kontekst. De fleste eksisterende studier er internationale og tager sjældent højde for de specifikke institutionelle og markedsmæssige forhold, som præger danske SMV’er. For det andet er der begrænset indsigt i, hvordan SMV’er konkret arbejder med Scope 3 i praksis. Selvom udfordringer er veldokumenterede, er der begrænset viden om faktiske arbejdsprocesser og succesfaktorer (Zulfiati et al., 2026; Sompong et al., 2026).

For det tredje mangler der studier, der kobler supply chain governance direkte til SMV’ers arbejde med Scope 3. Teorien om assessment vs. collaboration er veletableret, men dens anvendelse i SMV-kontekster er utilstrækkeligt undersøgt (Gimenez et al., 2019).For det fjerde er der et manglende fokus på sammenhængen mellem bæredygtighedsarbejde og forretningsmæssig værdi i SMV’er. Selvom potentialet for konkurrencefordele fremhæves, mangler der empirisk belæg for, hvordan dette realiseres i praksis (Oduro & Mensah-Williams, 2023).

Disse forskningsmæssige huller understøtter behovet for et empirisk studie af danske SMV’er med fokus på governance-praksisser, Scope 3-arbejde og koblingen til konkurrenceevne.

Projektet er inddelt i arbejdspakker (WP), som er underinddelt i opgaver (T) og leverancer (D)

WP1: Forberedelse af undersøgelsen (efterår 2026)

T1.1: Kontant til universiteter

T1.2: Kontakt til virksomheder

T1.3:Litteraturstudie

T1.4: Udarbejde interviewguides

WP2: Kvalitative casestudier (Forår-efterår 2027)

T2.1: Gennemføre interviews og observationer i SMV’er

T2.2: Transskribere og analysere data fra interviews og observationer

WP3: Survey (efterår 2027)

T3.1: Udarbejde survey på baggrund af litteraturstudie og resultater fra                        kvalitativt studie

T3.2: Fremskaffe respondenter og udsende survey

T3.3: Analysere data fra survey

WP4: Rapportering (forår 2028)

T4.1: Skrive forskningsartikel

T4.2: Udarbejde rapport/workshops om best practice

T4.3: Afholde workshops med virksomheder

T4.4: Deltage i forskningskonference med artikel (IPSERA)

T4.5: Forsøge at få artikel publiceret i et videnskabeligt tidsskrift (Eks.                         Journal of Purchasing and Supply Management)
D4.1: Forskningsartikel til konference

D4.2: Best practice workshop/rapport

D4.3: Artikel i tidsskrift

Teoretisk vil projektet tage udgangspunkt i supply chain governance og tilhørende praksisser – eksempelvis skriver Gimenez et al (2012) om assessment (evaluering, audit, krav og kontrol) vs. collaboration (samarbejde med leverandører). Artiklen er citeret i stort omfang frem til i dag, men der er som nævnt ikke foretaget studier i danske SMV’er af anvendelse af forskellige governance-praksisser. Der vil blive foretaget et litteraturstudie inden de empiriske studier, hvor de væsentligste teoretiske perspektiver på supply chain governance identificeres og diskuteres.

Projektet tager udgangspunkt i kritisk realisme (med udgangspunkt i Roy Bhaskar og videreudvikling).

Et forslag til ideel og ambitiøs metode er følgende:

– Casestudie af 4-5 SMV’er, der udarbejder bæredygtighedsrapportering og som har internationale leverandører (interviews, feltarbejde + dokumentstudie).

– Evt. survey til indkøbsansvarlige i et antal SMV’er med udgangspunkt i identificerede praksisser. Måske distribueret gennem erhvervsnetværk.

Som nævnt i baggrunden for projektet, mangler der både forskningsmæssige studier af danske virksomheder og i særdeleshed SMV’ers governancepraksisser ift. SCOPE 3

Projektet forventes at skabe ny, forskningsbaseret viden om SMV’ers supply chain governance praksisser ift. SCOPE 3. På nuværende tidspunkt er der som nævnt et videnskabeligt “hul” ift. at studere SMV’er (og særlig danske SMV’er) ift. hvordan de påvirkes af kunders ESG-krav og er i stand til at lever op til disse krav ved at opnå resultater og dokumentation fra deres leverandører

•  Paper på IPSERA Konference (ledende konference for indkøbsforskning), evt. efterfølgende journal paper (eksempelvis Journal of Purchasing and Supply Chain Management).
• Folder med gode råd til virksomheder, evt. podcast.
• Konference/workshop for SMV’er i Mariagerfjord, Randers mm.
• Webinar – eks. i samarbejde med Beierholm (de har en længere webinarrække for SMV’er med fokus på ESG)

Projektet forventes at munde ud i følgende impact:

– at skabe ny, forskningsbaseret viden om SMV’ers supply chain governance praksisser ift. SCOPE 3

(i form af videnskabelige artikler)

– at bidrage til danske SMV’ers arbejde med bæredygtighed i form af en redegørelse for “best practice” inden for området

– ar bidrage til vidensgrundlaget for HØK og LØK ift. at koble bæredygtighed i forretningsforståelse, økonomi og indkøb/logistik sammen samt at inddrage best practice i uddannelserne/undervisningen