Hop til indhold

Biodiversitet i Byen

Projekttitel Biodiversitet i Byen
Projekttype Anvendt forskning og udvikling
Frascati Ja
Tema Bæredygtighed | Miljø | Undervisning
Teaser Lad græsset gro og plant hjemmehørende stauder – Byernes grønne områder rummer potentiale for øget faunadiversitet, men på trods af insektvenlig beplantning er
Status Igangværende
Ejer  
- Akademi
- Kontaktperson Christian A. N. S. Pinkalski
Lektor
chpi@eaaa.dk
72286403
Nat./Int. Nationalt
Projektperiode 01. januar 2025 - 31. december 2026
Projektbeskrivelse  
- Projektresumé

I byen er det fysiske miljø kendetegnet ved en intensiv udnyttelse af arealerne i form af byggeri, infrastruktur og andre menneskelige aktiviteter. Grønne områder udgør en beskeden andel af byen, og er oftest i form af haver, parker eller sporadiske ruderater (forladte områder).

Byens natur består derfor af en mosaik af designede eller spontant opståede habitater, men på trods af disse forhold fungerer byen også som et økosystem for både planter og dyr, hvor nogle endemiske arter naturligt har spredt sig hertil fra det åbne land, mens andre, eksotiske arter, er indført af mennesker. Selv om bynaturen ikke har samme biologiske værdi som naturen i det åbne land, er den stadig en del af Danmarks biodiversitet og, ikke mindst, en del af mange menneskers oplevelse af natur.

I både offentligt og privat regi er der kommet større fokus på at anlægge grønne områder, der designes efter at øge biodiversitetspotentialet. Dette kan enten være allerede anlagte parker, hvor f.eks. hyppighed af græsklipning mindskes (”Vild med vilje”) eller gennem nye, designede anlæg (”plantebede”), hvor udformning af de fysiske forhold samt valg af planter sigter efter at øge biodiversiteten.

Hvorvidt et øget biodiversitetspotentiale rent faktisk giver udslag i en øget faunadiversitet, er dog ikke velundersøgt. Dette er specielt gældende for driftsmæssige ”vild med vilje” tiltag og for designede ”plantebede” – Bliver det teoretiske faunapotentiale forløst eller får man blot mere af det eksisterende? Og står en eventuel øget biodiversitet mål med indsatsen?

 

- Baggrund og formål

Byer og andre bebyggede områder udgør en stigende andel af Danmarks areal (Danmarks Statistik 2021). Bymiljøet er kendetegnet ved intensiv menneskelig aktivitet, men fungerer samtidig som et økosystem, hvor planter, dyr og mennesker lever side om side. Bynaturen består af en mosaik af designede og spontant opståede habitater, hvor nogle arter er naturligt indvandret, mens andre er plantet eller indført.

Selvom biodiversiteten i byområder er lavere end i det åbne land udgør den en del af den samlede danske biodiversitet og spiller en central rolle i mange menneskers daglige oplevelse af natur. Grønne områder i byerne kan desuden bidrage med økosystemtjenester og have positive effekter på menneskers mentale og fysiske trivsel.

Biodiversiteten i bymiljøet påvirkes af en række forhold, herunder områders tidslige og rumlige kontinuitet, nærhed til andre naturområder samt mikro- og makroklimatiske forhold. Tiltag til gavn for biodiversitet kræver derfor ofte langvarige observationer, før deres effekter på flora og fauna kan vurderes fyldestgørende.

Samtidig er borgernes oplevelse af natur tæt knyttet til deres kendskab til den. Det er lettere at engagere sig i naturen, når man kender arterne ved navn. Formidling, eksempelvis gennem plantekendskabsvideoer, kan derfor styrke naturforståelsen og skabe grobund for en bredere opbakning til bynaturens udvikling. Ambitionen med projektet er at bidrage til opbygningen af et vidensgrundlag, der kan understøtte fremtidige indsatser inden for bynatur og biodiversitetstiltag. Samtidig skal projektet fremme både studerendes og borgeres kendskab til og forståelse for vores natur.

 

- Aktiviteter og handling

Faunaprøver indsamles Forår/sommer i 2025 og 2026 og analyseres løbende. Working paper/indlæg forventes publiceret ultimo 2026.

 

- Projektets Metode

Prøvetagning og karakterisering af flora og fauna indgår bl.a. som et fagelement på uddannelsen Jordbrugsteknolog – Miljø & Natur samt på professionsbacheloren i Jordbrug. I forbindelse med undervisningen og projekter relateret hertil, søges studerende inddraget i indsamling af faunadata.

Projektområderne oprettes på databasen ”arter.dk”, hvortil data vil blive uploadet. Dermed kan data tjene til den fremtidige opbygning af vidensgrundlaget for biodiversitet i bymiljøet.

 

- Projektets Forventede Resultater

Der har i de seneste år været en bevægelse mod større fokus på natur og grønne tiltag, ikke mindst i bynære områder, hvor begreber som biodiversitet og bynatur er kommet på dagsordenen.

Mens biodiversitet kan måles konkret gennem registrering af antallet og hyppigheden af forskellige arter, er naturbegrebet derimod mere flydende og afhænger i høj grad af den enkeltes natursyn. Nogle opfatter en græsplæne som et udtryk for natur. Andre vil pege på fraværet af naturlige processer som succession, hydrologi og artsdynamik og dermed ikke anse det samme område som “rigtig natur”.

Kendskab til planter og dyr er en forudsætning for at kunne identificere, værdsætte og handle i forhold til natur. Dette projekt tager derfor udgangspunkt i to spor:

  1. Effektmålinger af faunadiversitet i urbane plantebede, som kan bruges til at vurdere betydningen af grønne tiltag i byrum for forskellige dyrearter.
  2. Formidling af plantekendskab via introduktionsvideoer i plantebestemmelse, målrettet personer med interesse for natur, men uden nødvendigvis en faglig baggrund.

Formålet med plantevideoerne er at gøre det lettere for borgere, undervisere og studerende at engagere sig i naturen omkring dem – ved at give dem konkrete redskaber til at genkende og forstå planterne, de møder. Videoerne kan anvendes af privatpersoner med naturinteresse, til efteruddannelse af lærere i naturfag samt som undervisningsmateriale på miljø- og naturuddannelser, hvor artskendskab indgår som en del af pensum.

Projektet får sit eget faglige univers på eaaa.dk og projektside på eaviden.dk. Derudover vil faunadata blive uploaded på arter.dk

Projektets resultater på fauna i plantebede vil blive udgivet i et working paper, f.eks som indlæg i et fagblad såsom ”Grønt Miljø”.

Undervisningsvideoer i plantebestemmelse vil blive publiceret som undervisningsforløb på Det faglige univers, på forskningsafdelingens youtube-kanal og på eaviden.dk.

 

- Projektets Forventede Effekt
Tags
Deltagere  
- Studerende
- Medarbejdere
- Virksomhedsrepræsentanter Det Botaniske KompasRikke Vitting
- Andre
Partnere
Finansiering
Resultat
Evaluering
Formidlingsform  
- Resultatets formidling
- Resultaternes værdi
- Målgruppen
- Publikationer