Hop til indhold

Betydningen af sportsteknologi på forretningsmodeller for eksisterende og fremtidige sportsvirksomheder og – organisationer. – Et forstudie

Projekttitel Betydningen af sportsteknologi på forretningsmodeller for eksisterende og fremtidige sportsvirksomheder og – organisationer. – Et forstudie
Projekttype Anvendt forskning og udvikling
Frascati Ja
Tema Business | Design | Entreprenørskab | Innovation | IT | Teknologi | Turisme | Undervisning
Teaser Hvordan kan en bred vifte af sportsteknologier åbne op for nye forretningsmodeller og innovative startup virksomheder?
Status Igangværende
Ejer  
- Akademi Cphbusiness
- Kontaktperson Camilla Geisler Ritzau
Lektor
cgri@cphbusiness.dk
36153888
Nat./Int. Nationalt
Projektperiode 01. januar 2025 - 30. juni 2025
Projektbeskrivelse  
- Projektresumé

Sport og teknologisk udvikling er altid gået hånd i hånd, hvad enten det er i form af de tekniske fremskridt i formel 1 racerbiler til baseline teknologi i tennis. Så hvad er anderledes i dag? En ting er udviklingstider, som er blevet kortere og den anden ting er tilgængeligheden af teknologi for almindelige forbrugere. De sidste ti år har der været en exceptionel udvikling med nye produkter, virksomheder og trends, der har udviklet sig i et exceptionelt tempo. Virksomheder som Endomondo er kommet og gået og er blevet erstattet af My Fitness. VR er nu let tilgængeligt i sportsprodukter som Zwift og online i spilcykelplatform, som har en anslået værdi på USD 1, mia. I 2020 genererede det globale marked for ”wearable devices ”USD 40,65 milliarder. En Dansk Erhverv rapport fra 2018 viste, at 40 % af befolkningen brugte en eller anden form for ”wearable device” og er en del af ”gøre det selv sundhed”. Disse er blot to eksempler, der påvirker markedet og virksomhederne på dem. Hvorfor vil du tegne et spinning-medlemskab, når prisen for et online-medlemskab er lavere og oplevelsen bedre. Det samme kunne siges om et yogamedlemskab. Virksomheder er derfor nødt til at reagere på den nye markedsplads, hvor data er konge, og hvor den gennemsnitlige person har større forventninger til deres sportsoplevelse.

Sportsteknologibranche har flerdoblet omsætningen på få år, og der ligger et stort uudnyttet internationalt potentiale. Teknologi indenfor sport og event industrien er i eksplosiv vækst i disse år og den traditionelle forretningsmodel er udfordret, idet erhvervet i dag mangler viden og kompetencer indenfor dette felt.

FoU projektet ønsker at skabe blik for nye forretningsmodeller indenfor sportsteknologi og digitale trends, der netop er en gamechanger i foreninger og virksomheder. Med national og international efterspørgsel ønsker FoU forstudiet netop at undersøge felten indenfor datadreven teknologi, streaming via apps og produkter, samt digitale platforme i sportsbranchen. Ny viden vil bidrage til udvikling af nye forretningsmodeller til gavn for SMV´er, og til at fastholde Danmarks førerposition på felten med eksportmuligheder til udlandet. Projektet ønsker at inddrage SMV´er i feltstudiet og skabe viden til og i samarbejde med disse.

Dette FoU forstudie vil specifikt fordybe sig i emner som:

  • Data og mikrochips anvendelse i sporten (radarteknologi, teknologiske hjælpemidler til præstationsoptimering, samt overvågning af performance for udøvere)
  • Livestreaming via nye apps og produkter XR/VR/AR/MR (Tilskueroplevelser, konkurrencer og til træning af udøvere)
  • Fremtidige perspektiver og udfordringer ved teknologi i sport.

Dansk Idrætsforbunds Innovationslab, Institut for fremtidsforskning og Dansk Industri har stort fokus på netop dette felt og derfor er det oplagt at Cphbusiness med uddannelsen Sport Management indgår i et Forsknings- og Udviklingsprojekt i samarbejde med disse partnere.

Videnarbejde og videnkilder afspejler tydelig mangel af viden på dette felt, samtidig udbydes der et valgfag på uddannelsen PBA i Sport management foråret 2025. Ny viden på området kan ligeledes udmønte sig i udvikling af nye EVU fag, som kan udbydes til virksomheder og organisationer.

Projektet vil skabe flere unge med nyeste viden på felten, hvilket kan føre til flere Startup virksomheder med tilknytning til Inkubatoren.

- Baggrund og formål
- Aktiviteter og handling
- Projektets Metode

Projektet vil gennemføre følgende:

  • Litteraturstudie
  • Kvalitative interviews med organisationer som DIF Innovation Lab, Copenhagen Institute for Future Studies, produktionsvirksomheder af sportsteknologik, samt forbrugere af sportstech.
  • Deltagelse i relevante netværker og konference
  • Samarbejde med MediaLab og MakerLab eksempelvis i design og udvikling af VR/AR til test i branchen.
  • Studenter inddragelse fra Sportmangement, evt Dataanalyse, Multimedie Design uddannelsen

Litteraturstudie
Der vil blive foretaget litteraturstudie i indledningsfasen af projektet, her indtænkes:

  • Google Scholar / European Sport Management Quarterly / Sport Management Review
  • Artikler på hjemmesider fra DIF innovation Lab og Copenhagen Institute for Future Studies mf.

Projektet bidrager til eksplorativ forskning der omsættes til værdi gennem Applied Science. Vi vil arbejde agilt og proaktivt med egen eller andres forskning til værdi for virksomheders praksis, forskningspartnerskaber, efter- og videreuddannelse og anden direkte formidling af ny viden med relevans og tidstro forankring i praksis.

- Projektets Forventede Resultater

Det forventes at forstudiet afdækker Sportstech branchen både lokalt og internationalt. I forbindelse med et lokalt valgfag, vil viden om sportsteknologier inddrages gennem Sportmanagement uddannelsen, hvor de studerende skal undersøge markedet og søge viden på forskellige felter af Sportstech. På den måde vil det være muligt at få dybere viden på udvalgte emner indenfor felten. Forstudiet vil gå kvalitativt og kvantitativt til værks og indsamle viden fra forbrugere og virksomheder, der vil afdække de vigtigste områder og fremtidige samarbejder, samt skabe blik for mulige nye samarbejder med SMV’er og opstart af nye virksomheder.

- Projektets Forventede Effekt
Tags
Deltagere  
- Studerende
- Medarbejdere Cphbusiness
Simon Callard
- Virksomhedsrepræsentanter
- Andre
Partnere
Finansiering  
- Intern 100%
- Ekstern
Resultat
Evaluering
Formidlingsform  
- Resultatets formidling
- Resultaternes værdi
- Målgruppen
- Publikationer